Fuld fart på familien: Kia EV9 GT har 509 hestekræfter og kunstige gearskift
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
TEKST Bilbasen / FOTO Silverstone Auctions
Ja, en sjov bil skal købes for at blive brugt. Men det gør naturligvis ikke noget, hvis du samtidig kan tjene en skilling på den undervejs. Og spørger du eksperterne hos det britiske auktionshus Silverstone Auctions, er der en række biler, som har potentiale for at blive mere værd i 2023.
LÆS OGSÅ | Test af Mercedes-AMG GT 63 S E Performance
Og det handler ikke kun om dyre sportsvogne. Hvis du stadig har din Renault Clio eller Citroën Saxo fra halvfemserne holdende i garagen, er der måske gevinst ved at sælge den, lyder det for eksempel fra auktionshuset. Hvis der altså er tale om en af de rappe udgaver.
LÆS OGSÅ | Video: Porsche med seks ben – hvilken én er bedst?
“En del små ’hot hatches’ har virkelig rykket de senere år, for eksempel Ford Fiesta XR2, Citroën Saxo VTS og Renault Clio Williams. Dem med lave kilometertal når virkelig gode priser på auktioner, og trenden synes kun at fortsætte i 2023,” lyder det fra Richard Greenhalgh, som er vurderingssagkyndig hos Silverstone Auctions.
Generelt oplever auktionshuset en stærkt stigende interesse for biler fra firserne og halvfemserne med en vis grad af motorsportsmæssigt islæt. Det behøver ikke være deciderede racerbiler, men såkaldte homologiserings-modeller af relativt almindelige mellemklassebiler.
LÆS OGSÅ | Elektrisk SUV fra Lotus med op til 905 hestekræfter
“Et godt råd er at holde øje med alle sportslige modeller, som bærer deres DNA fra den gyldne æra inden for motorsport og rally. Det vil for eksempel sige alle udgaver af BMW M3, Mercedes 190E Cosworth, Lancia Integrale, specialversioner af Subaru Impreza og Mitsubishi Lancer Evo og så videre,” lyder det fra Steven Keen, som også er ekspert hos Silverstone Auctions.
“Køberne bliver imidlertid mere og mere krævende, når det gælder originalitet, så her skal de være velbevarede eller korrekt restaurerede for at nå de virkelig høje priser.”
Har man opsparingen i orden og foretrækker de mere eksotiske modeller, er der ifølge auktionshuset stadig mulighed for at tjene penge på den klassiske Porsche 911, som allerede er steget voldsomt i pris hen over de senere år. Det er dog særlige udgaver, man skal fokusere på, mener eksperten.
LÆS OGSÅ | Video: Har vi strøm nok til 3,5 millioner elbiler?
“Ældre udgaver af 911 Turbo vil gøre det godt i 2023, især dem fra den luftkølede 964-generation. Det samme gælder de første udgaver af 911 GT3 RS, som velhaverne gerne vil have i deres samlinger,” tilføjer Steven Keen.
Og så spår jeg også Ferrari Testarossa, 550 Maranello og Challenge Stradale og 430 Scuderia til at blive gode investeringer i fremtiden.”
Netop Porsche er tilsyneladende stadig en sikker investering, og det gælder ifølge eksperterne også de modeller, som man især i Danmark ser rullende i gadebilledet.
LÆS OGSÅ | Verdens dyreste junior-Ferrari: Legetøjsbil til voksenpris
“997-generationen af Porsche 911 er stadig stærkt undervurderet prismæssigt. Det samme gælder i øvrigt E46-generationen af BMW M3,” forklarer Rob Hubbard, som er salgsdirektør hos Silverstone Auctions.
Endelig påpeges det, at det stadig er værd at holde fast i de gamle regler, som bestemmer, hvorvidt en bil er en god investering eller ej.
LÆS OGSÅ | Verdens dyreste junior-Ferrari: Legetøjsbil til voksenpris
“Skal man investere, handler det om at gå efter de bedste udgaver. Dem, som er produceret i begrænset antal. Og så kan en god historie gøre en kæmpe forskel. Dét er Prinsesse Dianas Ford Escort RS Turbo, som vi solgte i sommeren sidste år, og som går direkte i historiebøgerne, et perfekt eksempel på,” lyder det fra vurderingssagkyndig hos Silverstone Auctions, Lionel Abbott.
Den afdøde prinsesses sorte lyn blev solgt for svimlende 722.500 pund, hvilket svarer til mere end seks millioner danske kroner. Jeps, det er ganske pænt for en 38 år gammel Ford Escort med lidt over 130 hk…
LÆS OGSÅ | Video: Hybridbilen kan være den bedste overgang til elbilen
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.