BYD-Yangwang Altior-2027-wallpaper
Nyheder
8. november 2026

Dyre kopivarer: BYD Yangwang Altior skal være Kinas Rolls-Royce

BYD går efter alle afkroge af markedet. Med luksusmærket Yangwang går kineserne nu også efter Rolls-Royce kunder, og de kan snart købe den elektriske sedan Altior, der er 5,6 meter lang og har fire elmotorer.

Morten B. Bek

Morten Bek

Hvis du har hørt navnet Yangwang før, så er det sikkert i forbindelse med hyperbilen U9 Xtreme. Den kinesiske sportsvogn har sat verdensrekorden for hurtigste serieproducerede bil med 496,22 km/t - og for få dage siden blev den rekord smadret, da en udgave af bilen med 3.000 hestekræfter kom op på 503,17 km/t Sheikh Khalifa Bin Zayed International Road, en vej i Abu Dhabi.

Yangwang er en del af BYD, og mærket står for det bedste af det bedste fra BYD. En hyperbil, en ekstremt hurtig superbil med en eller anden form for elektrificering, er en god start. Men BYD vil også tage teten hvad angår luksus og overflod, og det er her, den helt nye Yangwang Altior kommer ind i billedet.

Kinesiske producenter har stor respekt for de fine europæiske luksusmærker og deres lange historie, som deres egne mærker ikke har, og det viser de ved at kopiere europæiske produkter. Det kommer ikke som en overraskelse, at Yangwang har taget så meget fra Rolls-Royce-designet, som de kunne - der er Rolls-Royce, og så er der alle de andre.

Fra nogle vinkler er Yangwang Altior umiskendeligt britisk, mens den 5,6 meter lange limousine fra andre vinkler virker mere overspillet og prangende.

BYD-Yangwang Altior-2027-Rear Three-Quarter.e59ccb8e
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-HD-3291e6541c84344e1f3a25d5e091705df4205d6c7
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-Front Three-Quarter.e59ccb8e
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-HD-90855bc31c84d25d9897c19c1cf4f067cf22d66c9
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-Interior.e59ccb8e
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-HD-019344691c846810cce586a1a07010417632016c8
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-HD-3fb5047b1c84a20269884c044a4bd05da719266c9
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-HD-f848f5801c8482e0a2b7e74c671e10e0681f966c8
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-HD-47c88b521c84927b538f3c5ade5f80664f06c46c8
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-HD-c5dbb2311c84c69de84d359b6dfdc07d6fce766c9
FOTO: BYD
BYD-Yangwang Altior-2027-HD-2aacf8831c84ecd08d2e5743ff38901fcc34616c9
FOTO: BYD

Fire elmotorer, mulighed for at dreje som en tank - og den kan flyde

Rolls-Royce har en enkelt elbil i sit modelprogram. Den store coupé Spectre. Her har Yangwang, trods alt, ikke kopieret briterne. BYD-luksusmærket har valgt at gå efter et bredere publikum, som har brug for en sedan til at lade sig køre rundt i af en chauffør.

De omvendte selvmordsbagdøre, som deler udvendige håndtag med fordørene, er altid et tegn på klasse, så dem har Altior selvfølgelig også, som Rolls-Royce store sedaner har.

Chaufføren befinder sig i et førermiljø, der er en blanding af Rolls-Royce og Mercedes-Benz. Kinesiske kunder, og kunderne i Abu Dhabi, hvor premieren fandt sted, vil uden tvivl juble over det store format til skærmene, der danner en meget stor, aflang skærmflade og dermed erstatter det traditionelle instrumentpanel.

Det er mere tvivlsomt, om europæiske købere vil gøre andet end at rynke på næsen. Måske de vil sætte pris på de krystal-lignende betjeningselementer, som der er 48 "dekorative" stykker af?

For Yangwang er det ikke nok, at Altior bare kan køre, som en almindelig elbil kan. Det kan den i høj fart med fire elmotorer, aktiv affjedring (den har desuden Flash Charging med DC-opladning med op til 1.500 kW) og en WLTP-rækkevidde på over 800 kilometer, men den kan også dreje på stedet som en tank (hvis man bare vil ud af køen på motorvejen?) - og så har den indbygget hjælp til at flyde.

Det er ikke beskrevet nærmere, hvordan det foregår, men hvis Altior ved en fejl eller et uheld kommer på dybt vand, bogstaveligt talt, så har den evnen til at flyde.

Ladeboks til stærk pris

Andre fandt dette interessant