oktober 15, 2024

ENDELIG kan Tesla Model Y bestilles med 7 sæder

Efter fire lange år får vi endelig, hvad Tesla har lovet fra begyndelsen: En Tesla Model Y med plads til syv personer.

TEKST Simon Hallenslev FOTO Bilbasen

Teslas tidsregning minder mere om hundeår, end den gør om menneskeår. Tesla Cybertruck skulle være lanceret i 2021. Det blev 2024. Den anden generation af Tesla Roadster blev præsenteret i 2017 og var planlagt til 2020. Den venter vi stadig på. At der skulle gå knap fire år, før vi fik en Tesla Model Y med syv sæder, havde vi dog alligevel ikke regnet med.

Der er sendt godt 30.000 eksemplarer af Tesla Model Y på de danske veje siden lanceringen og ikke én af dem er udstyret med syv sæder. Det stod ellers tydeligt skrevet i pressemeddelelsen ved lanceringen, hvorfor vi på Bilbasen også berettede om, at den tredje sæderække ville være tilgængelig som ekstraudstyr – dog først året efter lanceringen i 2020. Og nu, i slutningen af 2024, er den her!

Kun tilgængelig i én variant

Det er ikke kun tidsplanen, der er skredet lidt for Tesla. Det er også det faktum, at den tredje sæderække skulle være tilgængeligt som ekstraudstyr. Som det ser ud nu, bliver Tesla Model Y kun tilgængelig som syvpersoners familiebil i varianten Long Range Firehjulstræk. Den starter i 389.990 kr. mens den tredje sæderække koster 19.000 kr. ekstra og bringer den samlede pris op på 408.990 kr.

De to andre og billigere varianter, Baghjulstræk og Long Range Baghjulstræk, kan ikke udstyres med den ekstra sæderække i konfiguratoren. Det samme gælder Performance-varianten.

Den længe ventede nyhed om Tesla Model Y med syv sæder lander i kølvandet på en anden Model Y-relateret nyhed. For under en uge siden kunne Tesla introducere 0 procent i rente i de første 36 måneder på alle versioner af Model Y. Den billigste Tesla Model Y Baghjulstræk kan således erhverves for bare 2.314 kr. om måneden de første 36 måneder og herefter 2.688 kr. om måneden.

Denne pludselige strøm af nyheder, der gør Tesla Model Y til et mere attraktivt køb for en større gruppe af mennesker er et tegn på, at den faceliftede Juniper er lige om hjørnet. Der skal med andre ord sælges ud af den nuværende variant og ryddes op i varelageret, før den store nyhed lander.

Opdateringen kommer efter alt at dømme til at have en del af de samme kvaliteter, som Highland-opdateringen fik af Tesla Model 3. Tesla Model Y Juniper er af flere omgange blevet spottet i fuld kamouflage, hvor den testes forud for lanceringen. Præsentationen er sat til at være fjerde kvartal 2024, mens leverancerne skal rulle i begyndelsen af det nye år. Hvis altså tidsregningen passer.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Find brugte Tesla Model Y til salg på Bilbasen

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Simon er en ung og passioneret motorjournalist, der har specialiseret sig i anmeldelser af biler, sammenlignende dueltests og nyheder fra bilindustrien.

Han følger altid nøje med i, hvad der rører sig i branchen, og bestræber sig på at formidle sin viden i et, til tider farverigt, men altid let forståeligt sprog. Hans artikler er rettet mod både de læsere, der ikke er bileksperter, og de dedikerede entusiaster som ham selv.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS