Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
TEKST Simon Hallenslev FOTO Bilbasen (Opdateret d. 10. juli)
Toldstigningerne, som EU-kommissionen har brygget på længe, er ved at tage form hos de danske bilimportører, der har kinesisk producerede bilmodeller på programmet. Det er stigninger, der kan blive så høje som 30 procent, og som sættes i værk for at udligne en skævvredet konkurrencesituation, hvor statsstøttede kinesiske biler kan sælges for billigt.
Stigningen i toldsatserne er endeligt bekræftet – men hvad betyder det for priserne på de kinesisk producerede bilmodeller? Det er de påvirkede bilproducenter i gang med at finde ud af. XPeng har dog som de første åbnet ballet med den klare besked om, at de danske kunder ikke påvirkes.
XPeng har tidligere meddelt, at alle kunder vil få deres XPeng leveret til den oprindelige pris. Både dem, der allerede har fået sin bil, men også dem, der har bestilt en bil og afventer levering. Sådan er det stadig, men som noget nyt lover XPeng i en pressemeddelelse, at de nuværende priser også fremover forbliver uændret.
Det er med andre ord et udtryk for, at XPeng selv æder den kommende regning, så kunderne for fremtiden kan købe biler til de samme priser, som de står til i dag.
XPeng skriver selv, at priserne bibeholdes for fortsat at kunne bidrage til den grønne omstilling. En ambition, der skal drives af kunder, der føler, at de får meget elbil for pengene, hvis de køber hos kinesiske XPeng.
BYD følger foreløbigt den samme stil som konkurrenterne fra XPeng. I en dugfrisk udmelding lover BYD, at priserne på lagerbiler fastholdes, også selvom disse skulle rammes af stigende afgifter med tilbagevirkende kraft. Her indestår BYD altså også selv for eventuelle stigninger.
Det samme gælder kunder, der allerede har købt en BYD, samt dem, der har bestilt en BYD og venter på levering. Disse kunder vil få deres bil til den oprindeligt aftalte pris og risikerer heller ikke at blive opkrævet told med tilbagevirkende kraft. Den foreløbige fastholdelse betyder også, at de kunder, der overvejer at købe en BYD til de nuværende opgivne priser, kan gøre det uden at frygte prisstigninger.
Det kan yderligere tilføjes, at BYD er i processen med at bygge et europæisk produktionsanlæg i Ungarn. Modeller, der for fremtiden kan produceres her, vil således være fritaget fra de forhøjede toldafgifter.
Udover XPeng og BYD er der ikke mange danske importører, der har uddybende kommentarer til Bilbasen. Ikke fordi de ikke ønsker det, men fordi de enten ikke er informerede endnu, eller fordi forhandlingerne med fabrikkerne pågår.
MG, der har et komplet kinesisk produceret modelprogram, afventer information fra moderskibet SAIC. Nellemann Group, der importerer og sælger MG i Danmark sideløbende med koreanske Kia, har dog endnu lagerbiler stående, som kunderne kan købe til uændrede priser. I stil med de to førnævnte kinesiske bilmærker.
Tesla tager konsekvenserne af toldstigningerne og hæver priserne på deres Model 3 fra pr. 9. juni 2024. En konsekvens, som de forventede og forberedte kunderne på i midten af juni. Stigningerne er nu engang begrænsede, da Model 3 stiger fra 299.990 kr. til 311.990 kr. i indgangsvarianten. Long Range stiger fra 359.990 kr. til 371.990 kr. og Performance fra 440.090 kr. til 458.802 kr.
Mini Danmark fortæller til Bilbasen, at de endnu ikke er informeret om stigningerne, der påvirker modellerne Mini Cooper og Aceman, der begge bygger på en delt kinesisk platform med mærket Ora.
Volvo producerer sin EX30 i Kina og har heller ikke yderligere oplysninger på de danske priser fremover. Hos Volvo Danmark tager man dog toldsatserne med ophøjet ro, da produktionen af EX30 rykkes til fabrikken i Ghent, Belgien, hvor EC40 og EX40 også produceres. Det er planen, at dette sker inden for et år, hvorfor Volvo allerede her vil undgå toldstigningerne. Præcist som BYD vil gøre det med en ungarsk fabrik.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.