Hyundai Inster Cross – det nuttede med det grove
Hyundai Inster er en spøjs og speciel elbil, og som om det ikke er nok, så kommer den i løbet af 2025 i en off-road-inspireret udgave med navnet Cross.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Hvis ikke man er klar til en elektrisk crossover (eller på anden måde føler for sådan en), så er det ved at være svært at finde en mellemstor en af slagsen med benzinmotor til under 400.000 kr. (den billigste VW Tiguan koster 499.996 kr.). Hvorfor bilerne skal være så dyre? Fordi producenter og importører er nødt til at sætte elbilerne ned i pris for at kunne konkurrere, og det går ud over biler med forbrændingsmotor.
Det er en befrielse at kunne skrive, at den faceliftede Hyundai Tucson, som både har fået helt ny førerplads og mere udstyr, starter langt under 400.000 kr. Hvis man kan finde ud af at køre med en manuel gearkasse, så er der masser af SUV i Tucson til 324.995 kr.
LÆS OGSÅ | Hyundai Tucson åbner op for et nyt interiør
Allerede om et par uger er den faceliftede Tucson klar hos de danske forhandlere, og det er den på samme tid med en anden faceliftet Hyundai-model – en, der også har benzinmotor: i30. Den koreanske Golf-konkurrent fås som hatchback og stationcar, og den kommer også til overskuelige priser – fra 254.995 kr.
Hyundai har valgt ikke at tilbyde de opdaterede udgaver af Tucson og i30 med dieselmotor. Det er ikke så underligt, for dieselsalget er efterhånden forsvindende lille. Der er, i hvert fald lige nu, heller ikke nogen Tucson PHEV i modelprogrammet, men det er ikke utænkeligt, at det vil ændre sig.
Tucson kommer derfor i et reduceret modelprogram, hvor alle varianter har samme motor; en 1,6-liters turbo-benziner med 150 hk. Med manuel gearkasse eller med 7-trins automatisk dobbeltkobling og 48V-mildhybrid-system.
Den faceliftede i30 kommer med enten 1-liters benzinmotor med tre cylindre og 100 hk eller med firecylindret 1,5-liters benzinmotor med 140 hk. For 25.000 kr. kan man skifte den manuelle gearkasse ud med en automatisk dobbeltkoblingsgearkasse.
LÆS OGSÅ | Gammel Hyundai lærer nye tricks
Tucson-modelprogrammet omfatter udstyrsvarianterne Pure, Essential og Advanced. Pure kommer LED-lygter, stort infotainment med 12,3″ touchscreen, bakkamera, trådløs opkobling til Apple CarPlay/Android Auto og p-sensorer for og bag. I Essential kommer sædevarme foran og varme i rattet, automatisk klimaanlæg med to zoner, aktivt blind vinkel-system og trådløs opladning af smartphones til. Advanced-niveauet er der bl.a. matrix-LED-forlygter, klimaanlæg med tre zoner og el-betjent bagklap.
Den opdaterede i30 kommer i to udstyrsvarianter, Advanced og N Line. I begge udgaver er bl.a. nyt infotainmentsystem med 10,25″ touchscreen, digital instrumentering, navigation, p-sensorer for og bag og meget andet. N Line tilfører en masse “sportslig” styling inde og ude.
Modelprogrammet for den faceliftede Tucson:
Modelprogrammet for den faceliftede i30 (DCT-aut. + 25.000 kr.):
Hyundai Inster er en spøjs og speciel elbil, og som om det ikke er nok, så kommer den i løbet af 2025 i en off-road-inspireret udgave med navnet Cross.
En kedelig tendens breder sig hos bilproducenter verden over. De sender raskt væk ufærdige og fejlbehæftede elbiler på gaden – og kunderne står som sorteper.
Sealion 7 er – endnu – en mellemstor elektrisk SUV fra BYD. Sealion 7 er dog langt mere tidssvarende end Seal U, så den kan lade meget hurtigere.
Sådan vælger du det rette tidspunkt at sælge din bil på – og undgår store værditab.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.