Første tur: Leapmotor B10 er luksus på et stramt budget

I Danmark køber vi rigtig mange store og dyre elbiler. Hvorfor skulle danskerne lade være, spørger jeg så mig selv? Danskerne har mange penge på kontoen, og man få jo rigtig meget lækker og stor elbil med lang rækkevidde til 400.000 kr. Tilbage står så rigtig mange “fattige” danske familier, for hvem en ny elbil til 400.000 kr. er lige så vild en fantasi som efterårsferien i New York City og tre ugers sommerferie i Sydfrankrig.

Indkomsten begrænser altid, hvor meget man kan slå ud med armene. Så kunne det ikke være fedt, hvis man på en lille indkomst kunne få en lækker stor elbil med alt i sikkerhedsudstyr til det halve af de 400.000 kr.?

Ligestilling for de udvalgte

200.000 kr. køber allerede en meget rummelig Opel Frontera Electric eller den tilsvarende Citroën-model Ë-C3 Aircross, kan man argumentere. Men at kalde dem lækre strider mod al fornuft, og selv ikke de dyreste har andet end det laveste niveau af sikkerhedsudstyr, man finder på markedet i dag.

For ikke at tale om, at man bliver spist af med biler, hvor det mest prangende udstyr er elektrisk rudehejs. Ingen varmepumpe, intet infotainmentsystem. Så er 200.000 kr. for en elbil med rækkevidde på 305 kilometer (med 113 hestekræfter) pludselig så attraktivt som at få at vide, at man skal gå 20 procent ned i løn.

Hvis den “grønne” omstilling skal dække alle i Danmark, og vi går for at være et land med kort afstand mellem rig og fattig, så skal flere indkomstgrupper have råd til en elbil. Selv hvis folk på stramt budget havde lyst, kan de ikke længere købe en ny familiebil med benzinmotor til 200.000 kr. Og betyder indkomst egentlig noget i forhold til, om man vil køre elbil eller ej?

Ikke med det hele - men det er en rigtig god start

Det er mit lange tilløb til at fortælle, at 200.000 kr. nu giver adgang til den lækre, rummelige og veludstyrede elektriske crossover. Der står Leapmotor på bagklappen af den. B10, hvis man ser længere ned og til højre på bagklappen.

Kun de få vil vide, hvad det er, du har købt, hvis du siger Leapmotor B10. Men er det ikke lige meget? Du har købt dig ind i en meget rummelig mellemstor bil, der kommer med fire års fabriksgaranti og fra en forhandler, du sikkert kender i forvejen.

Leapmotor, helt nyankommet i Danmark, deler mange steder udstillingslokaler med Opel og Citroën, for importøren er den samme: Wismo Automotive. Leapmotor er faktisk endnu mere i familie med Opel og Citroën, end når det drejer sig om dansk import og danske forhandlere. Stellantis-monsterkoncernen ejer Opel og Citroën (og Peugeot, Fiat og, og, og) - og de ejer 51 procent af Leapmotor.

Senest i 2026 går Leapmotor i gang med at producere i Europa, men B10 er et kinesisk produkt. Mit første møde med elbilen, ved Årets Bil 2026-kåringen i Resenbro, viser, at B10 er kinesisk på en god måde - helt almindelig i designet, komfortabel, moderne og smagfuld i indretningen og med ukomplicerede køreegenskaber.

Rimelig rækkevidde med det meste som standard

Kinesisk produktion kan trylle, når man sammenligner med den dyre, fagforeningsunderlagte og menneskevenlige produktion, vi har i EU. Desuden sidder Kina stadig på magten, når det kommer til batterier og teknologier, så kineserne kan købe en stor elbil til under 100.000 kr.

Leapmotors B10 sælges hjemme i Kina til cirka 97.000 kr. Altså, mere end dobbelt op på prisen, når den skal sælges i Danmark. Alene told og straftold, for ikke at tale om dansk moms, og så er der en forklaring på, at udsalgsprisen er 199.990 kr. for basismodellen.

Men tænk ikke basisbil som hos Opel og Citroën. Tænk mere basisbil som hos XPeng og Tesla - og træk så lidt fra igen. 200.000 kr. er jo 200.000 kr. og ikke mere.

Varmepumpe, LED-lygter, panoramaglastag (med solskærm!), nøglefri betjening med kort, 360 graders kamera, frunk på 25 liter, infotainment med lækker 14,6” touchscreen, 8,8” digital instrumentering, 18” alufælge, V2L-funktion, adaptiv fartpilot - dit for 199.990 kr.

Regnsensor og sædevarme. Jeg savner det ikke på den smålune efterårsdag, når regnen er holdt op, men nok på en fugtig vinterdag. Det er egentlig det, når det kommer til mangler i basisudgaven Life, men jeg vil ikke karakterisere en rækkevidde på 361 kilometer som en mangel i en mellemstor elbil til 199.990 kr.

218 hestekræfter, næsten dobbelt så mange som i Frontera Electric og den franske søstermodel, og baghjulstræk er usædvanligheder til 200.000 kr., men simpelthen ikke noget, der er værd at beskæftige sig med. B10 kunne lige så godt have 150 hestekræfter og forhjulstræk - det er sagen uvedkommende i under 200.000 kr.-klassen.

Kan budgettet bære 30.000 kr. mere?

30.000 kr. er en sum, nogle mennesker kan brænde af på et par hotelovernatninger eller en forlænget weekend. Jeg tror ikke, det er den typiske køber af en bil til 200.000 kr., der kan den slags, og det er også i den grad muligt, at 30.000 kr. mere til en bil er umulig i budgettet.

Men husk på, og husk gerne banken på, at der er noget, der hedder gensalgsværdi. Det kan være fornuftigt at købe dyrere, og sådan er det også med B10. For det første er der rækkevidden. Den 15 procent store ekstra udskrivning går til et batteri, der er 10,9 kWh større, så turen kan forlænges fra 361 til i alt 434 kilometer uden opladning.

Det er ikke uset med en opladning over 430 kilometer til 230.000 kr., og har man lyst til at forsure livet med en MG4, så kan man sikre sig sådan en med rækkevidde op til 450 kilometer til 199.999 kr. En lækker og rummelig familiebil er MG4 bestemt ikke, så B10 forbinder på den måde nogle ting, som ikke er set tidligere til hverken 200.000 eller 230.000 kr.

B10 Design til 229.990 kr. er også ude på at forsøde livet på economy class, som sad man på business class. Sæderne er klædt i blødt kunstlæder, og der er varme og ventilation foran. Ratvarme og el-betjent bagklap, el-justerbare forsæder, trådløs mobilopladning og el-foldbare sidespejle viser, hvor langt man kommer for 30.000 kr.

Rattet er kastet på plads

Men intet af det udstyr ændrer altså på rummelighed, kræfter og bilens generelle egenskaber. I B10 Life er der, som i testebilen, en B10 design, god plads og et langt mere regulært bagagerum end i eksempelvis den meget dyrere Toyota C-HR+.

B10 har en mere passagervenlig form end den nye japanske elbil, men udover en meget længere rækkevidde kan C-HR+ også stille med noget, B10 ikke magter. Det er en regulær kørestilling, der er tilpasset rigtige mennesker.

Rattet i B10 er kastet på plads, og det sidder underligt på sin plads i forhold til førerens hænder. Det er ikke vinklet nær nok i forhold til, hvordan det normalt er i personbil, og så kan det desværre ikke justeres, så jeg sidder med albuerne på armlænene.

Ærgerlig detalje i et interiør, der er luftigt og, i Design-udgaven med Light Grey-interiør, lyst og rart. Hvis det er for lyst til børnefingre eller praktiske opgaver, kan man vælge en mørkegrå variant, Shadow Grey. Basisudgaven Life har også mørkegrå toner - i den er sæderne klædt i stof.

Min køretur er ikke lang nok til at vurdere sæderne over mange timer, men jeg er til gengæld overrasket over interiørdesign og -detaljer, for ikke at glemme det hurtige infotainmentsystem. Jeg tror ikke, det er overfladisk lir og fernis, der snyder, men selvfølgelig skal der en mere grundig test til at finde ud af det.

Linglong leverer gummiet

Kinesiske biler kommer desværre oftest med dæk fra en fabrikant fra hjemlandet. Det giver tit nogle bedrøvelige forhold for køreegenskaberne, og det var med skepsis, jeg kiggede på Linglong-dækkene, før jeg tog af sted i B10.

Som kinesiske biler udvikler også kinesiske dæk sig. Selvfølgelig gør de det. Fordelen ved rolig og ikke specielt udfordrende kørsel i en bil som B10, hvor elmotorens øjeblikkelige kræfter lukkes ud på bagdækkene, er stabilitet. Hjulspind er der kun minimal antydning af, og Linglongs Sport Master-dæk griber godt fat i de fugtige veje omkring Gjern Bakker.

B10 smutter hurtigt forbi en langsomt kørende bil på landevejen. Fra 60 til 80 km/t stryger den på et øjeblik med flere kræfter i reserve. Den styrer godt nok uden antydning af nuancer og med rigtig meget lethed, men det er ikke som i en BYD Atto 2, hvor der opstår frygt og usikkerhed.

Der opstår ingen magi i køreegenskaberne. Jeg mener intet negativt ved det, og det er ikke skuffende. Der ligger derimod et tilsyneladende godt stykke arbejde gemt i affjedringen, for det faste fra Skoda Elroq er fjernt fra B10-stilen. Den slår ikke et slag, hvis man rammer et hul i vejkanten, og man udsættes ikke for unødig information omkring underlaget.

B10 er formentlig bare starten for Leapmotor i Danmark. Leapmotor forsøger ikke at være premium, som ellers er sygdommen hos flere kinesiske bilmærker, og Leapmotor føles heller ikke overdrevet kinesisk. Mærkets mission er meget passende i forhold til at gøre elbilen til hvermandseje i Danmark, og det bifalder jeg i stor stil.

Jeg er spændt på det næste skridt for Leapmotor. Mon ikke det er den nye B05 - en kompakt elektrisk hatchback - og måske den større crossover C10? Min fantasi rækker til, at B05 kan komme komme til at koste under 180.000 kr., og det vil næsten være det rene trylleri.

DEN FORELØBIGE DOM

Leapmotor starter i Danmark med opbakning fra en af landets største bilimportører, og netværket af forhandlerne skulle blive ganske stort. Samtidig starter det kinesiske mærke, delvist ejet af Stellantis, men en model, der er som skabt til Danmark.

B10 føles alt andet end billig, og den føles som en bil, der er lavet til Europa. Ikke en elbil, der er lavet til Kina og så lemfældigt ændret til at passe til behovene på vores kontinent.

Den mellemstore crossover har ikke uendelig rækkevidde eller fantastiske køreegenskaber, men den har rummelighed, udstyr, motorkraft og indretning, hvor ingen anden model til 200.000 kr. kan være med. Om man skal tage den “dyre” til 230.000 kr., det er helt op til budgettets rammer, men mange vil helt sikkert kunne klare sig fint med basismodellen.