Renault 4 Dynamisk 06
Nyheder
16. oktober 2025

Årets Bil i Danmark 2026: Her er alle kandidaterne

I næste uge begynder den indledende runde til Årets Bil 2026, hvor 27 nye modeller skal dyste om den fornemme titel. Vi gennemgår feltet, inden juryen udvælger syv finalister.

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

I næste uge tropper foreningen Danske Motorjournalister op på FDM Jyllandsringen for at gå et felt på 27 biler efter i sømmene. Jurymedlemmerne fra foreningen bruger to dage på at teste og sammenligne feltet med henblik på at skære 20 biler fra og have syv finalister med til den endelige kåring, der finder sted i november.

Til dette års kåring er Bilbasen repræsenteret af to jurymedlemmer: Morten Bek og undertegnede, Simon Hallenslev. I årets løb har vi testet hele feltet med enkelte undtagelser, da nogle modeller enten er blevet lanceret kort før den indledende runde eller ikke har været udbudt som testbiler.

Det kommer næppe bag på nogen, at dette års kåring er fuldt elektrisk – med Dacia Bigster som den eneste undtagelse, der bekræfter reglen. Audi A6 er også at finde på listen over kandidatbiler, men udbydes som både benzin- og elbil under samme navn.

TEST Dacia Bigster Hybrid MBB 03876
FOTO: Morten B. Bek

Se alle kandidaterne

Renault 5 nåede akkurat ikke med til sidste års kåring trods finalistpotentiale. Franskmanden stiller derfor først op i år, selvom den nu er modnet på markedet og skal dele rampelys med Nissan Micra. Den store tekniske lighed mellem de to betyder nemlig, at de stiller op som én kandidat.

Det er dog næppe Nissan Micra, der bliver den største hovedpine for Renault 5. Spørger man os på Bilbasen, er det nemlig den mere praktiske søster, Renault 4, der må forventes en sikker plads i dette års finale. Af andre spændende modeller må Toyota C-HR+ og Mercedes-Benz CLA nævnes – og en joker som Firefly.

Hele feltet er listet herunder med links, der fører til den seneste anmeldelse af den pågældende model:

Årets Bil 2026

Audi A6 / A6 e-tron

MG S5

BYD Dolphin Surf

KGM Musso EV

BYD Sealion 7

Nissan Leaf

Citroën Ë-C3 Aircross

Omoda 5 EV

Dacia Bigster

Opel Frontera

Fiat Grande Panda

Opel Grandland

Firefly

Renault 4

Hongqi EHS7

Renault 5 / Nissan Micra

Hyundai Ioniq 9

Suzuki eVitara / Toyota Urban Cruiser

JAC E30X

Toyota C-HR+

Kia EV4

Zeekr X

Leapmotor B10

Zeekr 001

Mazda 6e

Zeekr 7X

Mercedes-Benz CLA

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Andre fandt dette interessant