NISSAN LEAF REAR 3-4 hi
Nyheder
17. juni 2025

Helt ny Nissan Leaf: kompakt elektrisk crossover med op til 604 km på en opladning

Den helt nye Nissan Leaf kommer for at blande sig i klassen med Kia EV3 og Skoda Elroq. Det gør den med spændende design og rækkevidde op til 604 kilometer.

Morten B. Bek

Morten Bek

Nissan Leaf er en hatchback, og det har den været siden generation et kom til verden som en af de første folkelige elbiler i 2010. Men en elegant eller designmæssigt attraktiv hatchback har Leaf aldrig været. Nissan har åbenbart bestemt sig for, at det skulle kunne ses (på en dårlig måde), at man kører elbil, når man kører Leaf.

Heldigvis slutter det med den helt nye generation. Det er slut med hatchback, og det er slut med skævt og kikset design. Den nye Leaf er en crossover med et design, der skiller sig ud fra mængden; at Nissan har brugt bagpartiet fra den gamle sportsvogn 300 ZX er sjovt - det får den nye Leaf til ikke at ligne så mange andre biler.

Leaf er som crossover 435 centimeter lang, og det kræver ikke den store ekspertise at se, at konkurrenterne bliver Kia EV3, Ford Explorer, MGS5 EV, Skoda Elroq, Toyota Urban Cruiser og VW ID.3.

Det er et felt af elbiler, hvor konkurrencen er benhård og ubarmhjertig. Der kræves lang rækkevidde (nej, det får man ikke i Urban Cruiser) og skarpe priser. Den lange rækkevidde har Leaf, men priserne har vi endnu ikke; de kommer sandsynligvis, når Nissan åbner for bestillinger i efteråret - forud for de første danske leveringer i foråret 2026. Bilerne kommer fra Nissan-fabrikken i den engelske by Sunderland.

NISSAN LEAF FRONT 3-4 hi
FOTO: Nissan PR
NISSAN LEAF PROFILE hi
FOTO: Nissan PR
NISSAN LEAF REAR hi
FOTO: Nissan PR
Nissan Leaf 2025 037.JPG
FOTO: Nissan PR
Nissan Leaf 2025 045.JPG
FOTO: Nissan PR

Topper ved 217 hestekræfter

Og hvor lang rækkevidde taler vi så om? Op til 604 kilometer på en opladning. Det er en rækkevidde, man kommer til at få i den af Leaf-udgaverne med det store af to batterier. Ikke at det er meget stort: fornuftige 75 kWh. Det tyder på et lavt strømforbrug, som Leaf forhåbentlig kan leve op til.

Det mindre af de to batterier er på 52 kWh, og det giver en fornuftig rækkevidde på op til 436 kilometer. Det er lige præcis det samme som i Kia EV3 med 58 kWh, som har et officielt WLTP-forbrug på 14,9 kWh for hver 100 kilometer.

Indtil videre er der dømt forhjulstræk i Leaf, der står på samme platform som Ariya. Med det lille batteri får man 177 hestekræfter, mens det store trækker på en motor med 217 hestekræfter. Det er fornuftigt for klassen - og mere har man sikkert ikke brug for.

Men det er så godt som sikkert, at der kommer en eller flere Leaf med mere. Firehjulstræk er en mulighed, og en stærk Nismo-model bliver det sandsynligvis også til.

Når det kommer til opladning, nævner Nissan intet om 22 kW AC-opladning, som ellers er noget, man kan få i Ariya. Når det kommer til DC-opladning, kan det lille batteri kun trække op til 105 kW, mens det store gør det mere fornuftigt med 150 kW. Da forskellen i batteristørrelse er stor, vil 10 til 80 procent i begge tilfælde ende på mindst 30 minutter.

Nissan Leaf 2025 007.JPG
FOTO: Nissan PR
Nissan Leaf 2025 017.JPG
FOTO: Nissan PR
Nissan LEAF
FOTO: Nissan PR
Nissan LEAF
FOTO: Nissan PR
Nissan Leaf 2025 038.JPG
FOTO: Nissan PR
Nissan Leaf 2025 054.JPG
FOTO: Nissan PR

Overskuelig førerplads

Nissan fortæller ikke stolpe op og stolpe ned om interiøret i den nye crossover, men kalder det simpelthen ergonomisk, rummeligt og med rene linjer. Der er nogenlunde samme stil som i Ariya med instrumentering og infotainment side om side (skærme på 14,3") og en trykfølsom overflade med en række "knapper" til klimaanlæg og sædevarme.

Google er bygget ind i infotainmentsystemet, så man har adgang til Maps, Assistant og meget andet. Med Bose Personal Plus-lydanlæg er der indbygget højttaler i førerens nakkestøtte, som gør det muligt kun at få leveret navigationsmeddelelser og telefonbeskeder via denne højttaler - mens de andre passagerer hører musik.

Gearvælgeren kunne næppe være meget klarere sat op med fire simple trykknapper. Ved siden af rækken finder man en knap til køreindstillinger og en knap til en-pedals-kørsel (one pedal, som hos Nissan hedder E-Pedal).

Bagagerummet er på 437 liter. Det er lidt mindre end i Kia EV3, men langt større end i Suzuki E Vitara og Toyota Urban Cruiser. El-betjent bagklap er en mulighed, og nogle udgaver af Leaf kommer med tagræling.

Panoramaglastaget er af den smarte slags, der ikke har et gardin, men som stadig kan afskærmes i forhold til sollys. Det sker med elektrisk dæmpning i trin, så man kan dæmpe dele af taget og lade andre være gennemsigtige - som det også er muligt i modeller fra Audi, Renault og Porsche.

NISSAN LEAF FRONT Hi
FOTO: Nissan PR

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant