8 view of new Micra in blue gear color in front of a white & blue design architectural building
Nyheder
22. maj 2025

Se alle billederne af den elektriske Nissan Micra EV

Nissan viser alle sider af sin nye elektriske Micra. Den er Nissans udgave af Renault 5 E-Tech og kommer derfor med op til 150 hestekræfter.

Morten B. Bek

Morten Bek

Nissan er i den sværeste situation i virksomhedens historie. Det japanske bilmærke står til at lukke en række fabrikker, fyre mange tusinde mennesker og udfase en lang række platforme - det hele for at der fortsat kan være noget, der hedder Nissan.

Det er en hård virkelighed i en industri, der hele tiden får nye udfordringer. Nissan har ikke været hurtig nok til at lave de rigtige produkter, men i det mindste ser det ud til, at vi i Europa får nogle fine nye elbiler i det kommende års tid.

Først den nye Micra EV, senere den nye Leaf, der bliver en crossover - og næste år en elektrisk Juke. Kun hvis man ikke har interesse for biler, kan man overse, at den elektriske Micra er en Nissan-udgave af Renault 5 E-Tech.

two iconic Micras - gear blue color and red color - parked in front of a blue & white design architectural building in a V shape facing each other
FOTO: Nissan PR
Side detailed view of Micra driver exterior door and passenger door with black roof and ice screen gelato scoop line on the side.
FOTO: Nissan PR
Hero image of gear blue Micra profile against a design architectural building
FOTO: Nissan PR
Nissan name plates, side doors and gelato scoop from rear to front
FOTO: Nissan PR
Nissan Micra High 019.JPG
FOTO: Nissan PR

Fra kantet til rund

Det er Renault, der har lavet alt det hårde arbejde, så Nissan har kun haft mulighed for at justere lidt på designet, da Renault var færdig med 5'eren. Derfor er Micra EV en helt tydelig kopi af den franske elbil, der trækker meget tydelige tråde til den originale Renault 5 fra 1971.

Nissan gør alt for at fortælle, at Micra bygger videre på mærkets egne traditioner for minibiler. Men faktum er, at Micra EV klart og tydeligt er en 5'er med nogle små designelementer, der skal fortælle øjet, at det her altså ikke er en Renault.

De kantede lygter på 5 E-Tech, som fortil er flade og bagtil er aflange som på originalen, har Nissans designere erstattet med runde elementer. Forlygterne har to halvmåneformede ringe som kørelys og en aflang blok i midten som hovedlygter.

Bagtil er de aflange lygter hevet af, og Nissan har i stedet givet sin udgave af den lille elbil helt kuglerunde, hule lygter med en lille tap. Der er samtidig sat en sort bjælke på tværs af bagklappen, og det gør, at bagenden er det mest unikke i forhold til det franske ophav.

All-new Nissan Micra unveil press release - main title image
FOTO: Nissan PR
Detailed image of micra badge
FOTO: Nissan PR
detailed shot of signature micra headlamps on blue body with led lights on
FOTO: Nissan PR
detailed image of NISSAN name plate on rear body of Micra
FOTO: Nissan PR
Rear view of Micra showing rear headlamps, Micra logo, Nissan logo and trunk door
FOTO: Nissan PR

Fra forlygterne og gennem dørene løber en fordybning, der ikke er mere end cirka en centimeter bred. Nissans designere kalder den "isskeen" - linjen og fordybningen skal føre tankerne hen på den fordybning, man laver med en isske i en boks med is. Den har vi alligevel ikke hørt før - og måske nok vigtigere er det, at Renaults model ikke har den fordybning.

Interiøret er, ikke overraskende, en direkte kopi i funktionalitet og design af Renault-interiøret. Her er blevet plads til nye farver og lidt andre materialer, men alt andet er uberørt. Det er et interiør, Nissan kan være meget glad for at overtage - flot design, godt layout, fremragende infotainmentsystem med 10,1" touchscreen og Google.

Driver pov of full dashboard cockpit showing steering wheel, driver focused infotainment, rear view mirror, front seats and side mirrors
FOTO: Nissan PR
detailed view of Combimeter behind steering wheel
FOTO: Nissan PR
detailed infotainment screen showing ECO drive mode display
FOTO: Nissan PR
focused view of Micra-s empty trunk space with open trunk door and one collapsed seat
FOTO: Nissan PR

To batteristørrelser og op til 408 kilometer på en opladning

Nissan lancerer den nye Micra EV i slutningen af 2025, og som hos Renault kan man selvfølgelig vælge mellem to batteristørrelser, hvor både rækkevidde og motorydelse varierer. Alle udgaver får varmepumpe og LED-forlygter som standard, som bestemt ikke er normalt i klassen.

Basismodellen har et batteri med en kapacitet på 40 kWh, og elmotoren yder 120 hestekræfter og 230 Nm. Rækkevidden er der endnu ingen information om, men her er det oplagt, at Micra EV ikke ligger langt fra den tilsvarende 5 E-Tech - den byder på op til 312 kilometer på en opladning.

Mere af det hele får man med det større batteri, der har en kapacitet på 52 kWh. Elmotoren har 150 hestekræfter/245 Nm, og Nissan regner med, at den officielle WLTP-rækkevidde vil lande på 408 kilometer.

Udstyrsniveauer og standardudstyr holder Nissan endnu for sig selv, men går det som Renault, vil det lille batteri være bundet til lavt og mellem udstyrsniveau, mens det store batteri er bundet til mellem og topudgave. Alle udgaver kan DC-lade med op til 100 kW.

Nissan har en lang, sej kamp foran sig. Renault 5 E-Tech er et fremragende produkt, og der er ingen grund til at tro, at Micra EV ikke skulle være præcis lige så god. Men Nissan skal få Micra EV til at skille sig ud fra originalen - enten med lavere priser eller mere udstyr.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant