hyundai-concept-three-at-iaa-mobility-2025-02
Nyheder
9. september 2025

Hyundai Ioniq 3 tager kampen op med VW ID.3

Hyundai viser første tegn på, hvordan den kommende Ioniq 3 - en direkte konkurrent til VW ID.3 - kommer til at se ud. Premiere sandsynligvis i 2026.

Morten B. Bek

Morten Bek

Hyundai lancerede med Ioniq 5 og Ioniq 6 nogle af de mest højteknologiske og interessante elbiler tilbage i 2021 og 2022, men siden da er koreanerne gået lidt i baglås. Den efterfølgende Kona Electric er fin, men gennemsnitlig, og Inster er en lille benzinbil med et meget kontroversielt design, der har fået en omgang elektrificering.

Hverken Kona eller Inster har fået lov at bære Ioniq-navnet, for det bruger Hyundai til biler, der fra bunden er udviklet som elbiler. Men med en helt ny konceptbil er en model på vej, som helt sikkert skal have Ioniq-navnet - og det er den kommende Ioniq 3.

Concept THREE - Koncept Tre - bære allerede den kommende models navn, og Ioniq 3 kommer til at falde på et tørt sted i Hyundai-modelprogrammet. I modsætning til Kia, som med EV3 og om lidt EV4 har introduceret dedikerede elbiler i vigtige klasser, så er Hyundai først nu i gang med det arbejde.

Konceptbilen Concept THREE er en kompakt hatchback, og fra den ene ende til den anden måler den 429 centimeter. Det er lige præcis i det område, den meget succesfulde VW ID.3 befinder sig, og det er samtidig en klasse af biler, som i de kommende år får mere fokus.

hyundai-concept-three-at-iaa-mobility-2025-04
FOTO: Hyundai
hyundai-concept-three-at-iaa-mobility-2025-03
FOTO: Hyundai
hyundai-concept-three-at-iaa-mobility-2025-01
FOTO: Hyundai
hyundai-concept-three-at-iaa-mobility-2025-05
FOTO: Hyundai
hyundai-concept-three-at-iaa-mobility-2025-06
FOTO: Hyundai

Hyundai er altid klar med noget nyt

Der er rigtig meget konceptbil over Concept THREE. Den ligger langt fra noget, der er tæt på produktion, men den viser trods alt, hvad Hyundai har i tankerne for den kommende Ioniq 3. LED-belysning i pixel-format går selvfølgelig igen på konceptbilen, men ellers har Concept THREE ikke meget til fælles med nogen eksisterende bil fra Hyundai.

Hvor Kia for tiden holder en meget konsistent designlinje, hvor EV3, EV4, den kommende EV5 og EV9 har mange af de samme elementer, så er Hyundai altid klar på noget nyt.

Vi kan forudsige så meget, at Ioniq 3 bliver baseret på E-GMP-platformen i den version, der allerede eksisterer i Kia EV3 og EV4. Den får derfor forhjulstræk (måske med mulighed for firehjulstræk) og to forskellige batteristørrelser. Rækkevidden kan med det store batteri snige sig op omkring 600 kilometer.

Det vil formentlig vise sig i 2026, hvordan produktionsudgaven ser ud, for Hyundai lover, at mærket senest i 2027 er repræsenteret med elbiler i alle vigtige bilklasser.

Med Ioniq 3, Ioniq 5, Ioniq 6 og Ioniq 9 er der altså stadig huller i modelprogrammet, og der er plads til både en elektrisk minibil/lille crossover (Ioniq 2?), en afløser til Kona Electric (Ioniq 4?), en mellemstor crossover (Ioniq 7?). Da navnet Ioniq 1 også er ledigt, er det sandsynligt, at en afløser til Inster allerede er på vej - denne gang altså lavet som elbil helt fra bunden.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant