Langtidstest: Xpeng G9 har fuldstændig styr på campingvognen
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
Så er det tid til endnu en gang bildrømme og denne gang i det mere nostalgiske hjørne. Temaet er klassiske biler og prisen må ikke være over 100.000 kr. Der er forbavsende mange biler at vælge mellem på BilBasen.dk.
Biler der er over 35 år slipper med veteranafgift, men må så kun bruges lejlighedsvist. Biler der er ældre end 25 år, kan forsikres på en historisk forsikring, og her er samme krav til at de kun bruges lejlighedsvis.
Bilerne kan naturligvis bruges hver dag, men så er det til almindelige priser.
Årgang: 1979
KM: 118.000
Pris: 36.000 kr.
En Porsche til 36.000 kr.! Onde tunger kalder godt nok en Porsche 924 for en Audi med Porsche-skilt, fordi motoren kommer fra Audi 100 og ikke ligefrem er en omdrejningsvillig racermotor. 924 skulle rent faktisk have haft et VW-logo på, men oliekrisen satte en stopper for den plan, så 924 rullede ud med Porsches logo, og den blev en stor succes. Derfor findes der relativt mange 924 til salg, og det holder priserne på et meget rimeligt niveau. På trods af at motoren kommer fra Audi 100, så har Porsche 924 baghjulstræk, så lidt sport er der alligevel over den.
Årgang: 1971
KM: 129.000
Pris: 59.800 kr.
Så bliver det ikke meget mere folkeligt. Den klassiske folkevogn kommer til at leve for evigt. Sjælden er den ikke, men alt i reservedele kan skaffes, så den er en relativ nem klassiker, at holde kørende. Naturligvis er der nogle fælder, som tærede varmekasser og rust i det hele taget, men der er en god håndfuld specialister, der har forstand på folkevognsboblen. En cabriolet er ikke helt så ren i linjerne, som en med fast tag, men fornøjelsen ved en sommertur er så meget mere charmerende.
Årgang: 1983
KM: 213.000
Pris: 79.900 kr.
Nu begynder vi at stramme budgetkonceptet, for nok er en Jaguar XJ relativt billig i indkøb, men driftomkostningerne er i den tungere ende på sådan en liebhaver-bil. Så en god, billig og pålidelig mekanikerven er en ubetinget fordel, når man holder ældre katte som husdyr. De 12 cylindre, der spinder ude foran, kan heller ikke nøjes med mælk, men labber til gengæld rigelige mængder benzin i sig. Men der er bare stadig masser af dekadent stil over en Jaguar XJ. Og som man siger i Jylland – det koster lidt at fyre med mahogni.
Hvilken klassiker ville du købe for under 100.000 kr.?
Nærmer sig enden, men ikke uden en vigtig opgave: kan den trække noget? 1.500 kilo.
Målet med denne Ugens fund var simpel: At bygge verdens hurtigste firedørs sedan. Det lykkedes, og nu kan den blive din!
Seat Leon kører stadig parløb med Cupra Leon, men faceliftet af Cupra-modellen gør det trods alt muligt at se forskel. Leon er nu også opdateret med nye motorer og nyt infotainment, men uden designændringer.
En langsom start er forvandlet til et bragende salg for de kinesiske bilmærker, der viser tænder i årets første kvartal.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.