3x vilde varebiler, der gør livet lidt sjovere
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Hvis du har firmabil kender du naturligvis følelsen af, at det koster gratis at køre ekstra km. Men hvis du ikke har, så er Tesla’s Supercharger netværk lidt af en aha-oplevelse. Hvis man køber en Tesla Model S ny eller brugt med Supercharger-adgang, så kan du lade bilen op i hele Europa uden at bruge en krone på strøm. Det er da en gevinst, der vil noget. Nye Tesla kan i øvrigt kun fås med Supercharger adgang.
Vores journalist, Ebbe Sommerlund, har for nylig kørt fra København til Geneve og retur i en Tesla Model S P85D – en rejse på 3.000 km. Godt nok tager sådan en tur lidt længere tid, når man skal lade 20-30 minutter hver anden time, men når man tænker på, at distancen ville have kostet 3.000 kr. i brændstof, så er ventetiden til at leve med. Besparelser er tilmed skattefri, så timelønnen er ikke helt dårlig.
Tesla P85D er det nyeste skud på Tesla-stammen, og da Tesla nærmest har status som en gadget, så er der en del, der skiftet deres Tesla Model S ud for tiden.
I skrivende stund er der 18 til salg på BilBasen, og markedsanalytiker Jan Lang siger:
– Det tager i gennemsnit 35 dage for en Tesla Model S at blive solgt. Det er bedre en det totale gennemsnit på 70 dage, men også hurtigere end de mest populære biler, de tre-fireårige firmabiler, der i gennemsnit ligger til salg i 40 dage.
Så Tesla er en temmelig populær vare – også som brugt.
Hvis du køber en af de Tesla Model S, der er til salg, så er der et par ting du skal vide:
Supercharger-adgang er kun standard i modellen med det store batteri – den der hedder 85. Det kan være tilkøbt til en 65, men generelt bør du vælge en 85, hvis du skal på langtur. Nogle af de første modeller kan ikke få adaptiv fartpilot eller autopilot, så det skal du undersøge, hvis det er vigtigt for dig.
Dæk til 21-tommer hjul er dyre – de ser fede ud, men de er væsentligt dyrere end 19 tommer, så driftøkonomisk er 19-tommer det rigtige valg.
Hvis du vil tage en Tesla gennem Europa, så er her et par råd:
Der er en fordelagtig taktik, når du skal på langtur i en Tesla – i hvert fald så længe, du holder dig til ruter med Superchargere, og de er heldigvis placeret i rigt mål ved de store transportårer i Europa.
Taktikken er simpel: Du skal kun tanke strøm nok til at nå til den næste Supercharger på din rute. I nogle tilfælde måske springe én over. På den måde kan du holde ‘state of charge’ under 50-60 procent, og det er her, at opladningen virkelig rykker. Når de sidste elektroner skal fyldes på, går opladningen meget langsommere, så en fuld opladning er kun en fordel ved spisepauser, overnatning, eller hvis du ved, at turen strækker sig uden for Supercharger-territorium.
Hastigheden bør være 120-130 km/t. Lavere hastigheder kan ikke betale sig i forhold til opladningstiden.
God tur
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Der er ikke længere nogen tvivl: XPeng G6 bliver en storkonkurrent til Tesla Model Y med skarpe priser og en lang liste af standardudstyr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.