AMG GT 53 SUV 03
Nyheder
23. oktober 2026

Mercedes-AMG GT SUV lanceres til 1.149.000 kr.

Den første Mercedes-AMG-udviklede SUV er klar til start. Der er i første omgang pris på AMG GT SUV i 53-versionen med 544 hestekræfter og rækkevidde på 666 kilometer. Startprisen på 1.149.000 kr. lader sig meget nemt pumpe op.

Morten B. Bek

Morten Bek

Mercedes-AMG vil så gerne have fat i nogle af de købestærke mennesker, som overvejer den nye Porsche Cayenne Electric. Derfor har AMG givet de mennesker en ny mulighed i form af GT SUV, der er den første SUV udviklet fra ende til anden hos AMG - uden hjælp, sådan da, fra moderskibet Mercedes-Benz.

Med prissætning på den første AMG GT SUV-model, der kommer på markedet, er signalet ikke til at tage fejl af: det er Cayenne Electric, der skal nedlægges. Priserne på AMG GT 53 SUV starter på 1.149.000 kr. - 5.900 kr. lavere end den billigste Cayenne Electric.

For at friste de potentielle kunder får man flere kræfter, længere rækkevidde og mere udstyr i GT SUV, end man gør i Cayenne Electric.

AMG GT 53 SUV 09
FOTO: Mercedes-AMG
AMG GT 53 SUV 08
FOTO: Mercedes-AMG
AMG GT 53 SUV 05
FOTO: Mercedes-AMG
AMG GT 53 SUV 04
FOTO: Mercedes-AMG
AMG GT 53 SUV 06
FOTO: Mercedes-AMG
AMG GT 53 SUV 07
FOTO: Mercedes-AMG
AMG GT 53 SUV 10
FOTO: Mercedes-AMG
AMG GT 53 SUV 01
FOTO: Mercedes-AMG
AMG GT 53 SUV 02
FOTO: Mercedes-AMG

Opladning med op til 600 kW koster ekstra

AMG GT 53 SUV er den mest basale version af den nye SUV, vi kommer til at se. Den har ikke de nye aksial-flux-elmotorer, som GT 55 SUV og GT 63 SUV har, men i stedet to almindelige synkron-elmotorer. Men 544 hestekræfter, 0-100 km/t på 4,2 sekunder, batteri på 106 kWh og rækkevidde på 600 kW lyder ikke helt skidt.

Cayenne Electric, for lige at runde den af, har 442 hestekræfter, klarer 0-100 km/t på 4,8 sekunder, har et batteri på 113 kWh og en rækkevidde på 641 kilometer.

Når det kommer til indhold i pakken, så slægter Mercedes-AMG desværre Porsche for meget på: der er mange ting, der koster ekstra. Den fede model, drømmebilen, den koster mange, mange flere penge end de 1.149.000 kr., GT 53 SUV starter på.

GT 53 SUV kan lade med op til 350 kW, og AMG lover 10 til 80 procent opladning på ned til 16 minutter. Den opsigtsvækkende effekt på 600 kW DC-opladning, som bilen også fås med, koster ekstra: 14.901 kr. Burmester-lydanlæg og indtræk i kunstlæder er standard, men head up-display, køling i sæderne og elektronisk dæmpning af panoramataget koster ekstra.

En fuldt udstyret GT 53 SUV med gul Manufaktur-lakering, 23" alufælge, 600 kW-opladning, den største udstyrspakke og meget andet løber op i 1,8 mio. kr.

Priserne på GT 55 SUV og GT 63 SUV, som er udgaverne som har tre aksial-flux-elmotorer (hhv. 816 og 1.169 hestekræfter) vil formentlig starte på 1,55 og 2,15 mio kr.

Ladeboks til stærk pris

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant