Hongqi EHS5
Nyheder
1. maj 2025

Mindre modeller fra Hongqi: ES5 og EHS5 kommer til Danmark senere i 2025

Kinesiske Hongqi er klar med sine tredje og hidtil mindste modeller til Europa. ES5 og EHS5 er direkte konkurrenter til VW ID.7 og Skoda Enyaq.

Morten B. Bek

Morten Bek

Hongqi går for at være et prestigefuldt mærke i Kina, men her i Danmark skal prestigen opbygges. Kineserne er startet med den store el-SUV E-HS9, der fik fart på, da importøren i efteråret barberet 400.000 kr. af priserne. Pludselig kunne den store elbil fås fra 449.990 kr., og det tiltrak købere.

Men prestige bygger man ikke op ved at skrælle rigtig meget af priserne, så i stedet lancerer Hongqi mindre bilmodeller, som kan udbrede bilmærket og navnet i Danmark. De skal allerede fra introduktionen være så billige, at kunderne flokkes til forhandlerne.

For nogle måneder præsenterede Hongqi den elektriske sedan ES7 til priser fra 349.990 kr. og SUV'en EHS7 fra 389.990 kr.; det er store biler - i klasse med henholdsvis BMW i5 og XPeng G9, men de underbyder klart konkurrenterne, når det kommer til prisen.

Nyeste skud på stammen tager Hongqi endnu en klasse ned. Med sedanen ES5 og SUV'en EHS5 kommer i efteråret to elbiler, som skal konkurrere i den del af markedet for elbiler, der kører bedst i Danmark: den hvor bilerne er mellemstore - den hvor modeller som VW ID.7 og Skoda Enyaq styrer showet.

Hongqi EHS7 2
FOTO: Hongqi PR
Hongqi EHS7 screen
FOTO: Hongqi PR
Hongqi EHS7 boot
FOTO: Hongqi PR
Hongqi
FOTO: Hongqi PR

Udgave med 900 volt-system er på vej

Først til den nye elektriske SUV. EHS7 er præcis så lang som Tesla Model Y fra før faceliftet - 475 centimeter. Den hører til de lange modeller i klassen, og kineserne lover naturligvis gode pladsforhold. Et frunk under frontklappen har plads til en drone eller en kasse til dokumenter. Eller måske bare til et ladekabel.

Jo mindre bilerne fra Hongqi bliver, jo mere europæiske og mindre "kinesiske" bliver de at se på. EHS7 er allerede tonet stærkt ned i forhold til E-HS9, og EHS5 tager det videre med ikke helt så volumniøse former. Den store kromstribe, der går fra logoet i fronten, kører Hongqi videre med.

Sparsom information er vi vant til fra kinesiske bilmærker, så det er ingen overraskelse, at vi kun kan fortælle, at den nye SUV kommer med enten baghjulstræk eller firehjulstræk - og batteriet rummer op til 85 kWh. Det vil sige, der også kommer et mindre - og dermed et, som giver en kortere rækkevidde end de op til cirka 550 kilometer, man får med 85 kWh.

Topmodellen med firehjulstræk har 560 hestekræfter, og den kan lade med op til 265 kW. Men Hongqi arbejder lige nu på en version med 900 volt-system, som skal kunne lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter; det vil sandsynligvis kræve en lynlader, som endnu ikke eksisterer i Danmark.

Hongqi ES5 2
FOTO: Hongqi PR
Hongqi
FOTO: Hongqi PR
Hongqi 10
FOTO: Hongqi PR
Hongqi ES5
FOTO: Hongqi PR

Elektrisk luksussedan til under 300.000 kroner?

Den nye sedan ES5 er også 475 centimeter lang, hvorfor den faktisk hører til de mere kompakte modeller i en voksende klasse med biler som BMW i4, BYD Seal, Hyundai Ioniq 6, XPeng P7, VW ID.7, Mercedes-Benz CLA EQ Tech og Tesla Model 3.

Som SUV'en fås også ES5 med et batteri med en kapacitet på 85 kWh, og det mere strømlinede karosseri giver her en rækkevidde op til 615 kilometer. Her afsløres det, at basismodellen har baghjulstræk og 286 hestekræfter (opladning op til 265 kW), og at bilen også vil kunne fås med et batteri på 62 kWh.

900 volt er også i kortene for ES5, og den model kommer ikke bare med 10-80 procent opladning ned til 12 minutter (igen, vi har ingen DC-ladere i Danmark, som kan levere kræfter nok), men også med op til 700 kilometer på en opladning.

For at have bare en lille chance i Danmark, så skal den elektriske sedan fra Hongqi starte betydeligt under 300.000 kr. Dens SUV-søster bør, ideelt set, ikke ligge over 299.990 kr.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Andre fandt dette interessant