oktober 18, 2022

Folkevogn til vildmarken: Oldschool VW-rugbrød med larvefødder

Er en ID. Buzz for elektrisk og hightech til dig? Så nap den gammeldags model med boxermotor – og hjul som en kampvogn.

TEKST Bilbasen / FOTO PR

Synes du, at den nye ID. Buzz er blevet for elektrisk og hightech? Drømmer du i stedet om en oldschool Folkevogn, som kan klare den vilde ødemark uden ladestandere? Så er denne Volkswagen T1 fra 1966 lige noget for dig.

LÆS OGSÅ | Volkswagen ID.4 kan også være rå og ekstrem

Du spotter hurtigt den alternative undervogn, som gør den næsten 60 år gamle ’Bulli’ mere praktisk end en spritny ID. Buzz, når asfalten slipper op. Også selv om turen foregår med en hastighed á la en knallert.

Under navnet ‘Half-Track Fox’ var denne ottehjulede Volkswagen T1 et forsøg på at skabe det ultimative bjergkøretøj. Den østrigske opfinder var Volkswagen-mekaniker – og skiløber.

Fire aksler og larvefødder

Idéen til det terrængående rugbrød stammer fra 60’erne, hvor den østrigske Volkswagen-mekaniker og skiløber Kurt Kretzner drømte om at skabe det ultimative bjergkøretøj. Ifølge det originale salgsmateriale var den såkaldte ’Half-Track Fox’ designet som ’en ideel hjælp til enhver, som skal frem i svært terræn, herunder jægere, bjerghytteejere, læger, rørledningsmekanikere og lignende.’

LÆS OGSÅ | Første tur: Fede tider i en Volkswagen ID. Buzz

Kretzner tog udgangspunkt i den dengang helt nye varevogn fra Volkswagen. Og resultatet ser du på billederne her: En Volkswagen T1 med fire aksler, otte hjul – og larvefødder. Jeps, larvefødder!

De bageste hjul blev udstyret med bælter af stål og gummi. Disse larvefødder gjorde det muligt for det alternative Volkswagen-rugbrød at passere svært terræn – og forcere stigninger, som selv bjergbestigere ville opgive.

Kretzner ønskede klogt nok et køretøj, som var lettere at styre end en kampvogn. Han udviklede derfor et design, hvor kun de fire bageste hjul var udstyret med larvefødder – mens fire dobbelte forhjul kunne dreje traditionelt.

LÆS OGSÅ | Galt eller genialt? Elektrisk pickup til amerikansk politi

De fire forreste hjul blev monteret med dobbelte dæk og kunne alle dreje. Dermed sørgede opfinderen af ‘Half-Track Fox’ for en smidig manøvrering – og en venderadius på mindre end 10 meter.

Dette, kombineret med spærredifferentiale på bagakslerne, resulterede i en vendediameter på mindre end 10 meter. ’Den nye, ideelle og nem-at-køre Half-Track Fox gør det muligt at komme sikkert og komfortabelt gennem ethvert svært terræn. Sne, sand, sten, bjerge, små vandløb og skove kan nemt passeres i dette køretøj,’ fremhævede han stolt i brochuren.

LÆS OGSÅ | Verdens dyreste junior-Ferrari: Legetøjsbil til voksenpris

Den kommer igennem alt – men du skal have god tid. Den 1,2-liters boxermotor blev nemlig ikke modificeret, og de 30 hestekræfter rækker i larvefødder-trim til en tophastighed på 35 kilometer i timen.

Topfart? 35 kilometer i timen

Takket være larvefødderne kunne Half-Track Fox forcere stigninger, hvor selv en garvet bjergbestiger måtte give op. At der imidlertid kun endte med at blive produceret to eksemplarer skyldtes muligvis, at Kretzner ikke mente, at kunderne havde særligt travlt.

LÆS OGSÅ | Ikonisk tegnefilms-Porsche solgt på auktion for vildt beløb

Med sølle 30 hk fra en lille 1,2-liters boxermotor kombineret med en modificeret gearing, var tophastigheden nemlig blot omkring 35 km/t. Altså lidt hurtigere end en moderne skilift.

Simpel teknik og ikke den store luksus i kabinen. Men dog mere hyggeligt end på ryggen af en snescooter.

Et enkelt eksemplar har dog overlevet, takket være Volkswagens afdeling for bevaringsværdige biler, VW Classic Vehicles. Her har man restaureret det, der startede som et almindeligt rugbrød i 1962, og som blev forvandlet til en Half-Track Fox i 1966.

LÆS OGSÅ | Nu til salg: Sjælden Bugatti med plads til hele familien

Der blev kun produceret to eksemplarer af den hårdføre Volkswagen – og kun denne orange udgave har overlevet. Renoveringen af den næsten 60 år gamle køretøj er foretaget af Volkswagen Classic.

Nummerplade med James Bond-trick

Den alternative ’Bulli’ blev senest set i Wien i 1985, før et Porsche-museum i Gmünd købte den i halvfemserne. I 2005 forsøgte et hold entusiaster at gennemføre en restaurering, hvilket imidlertid først lykkedes, da Volkswagens eksperter fik fingrene i bilen i 2018. Operationen tog flere år og indebar en komplet renovering af både karrosseri og mekanik, således at bilen i dag er fuldt funktionsdygtig.

Det store spørgsmål er så… Hvornår kommer den i en elektrisk variant?

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen Blog

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS