Ny Porsche 911 kommer med hybridteknologi
Først fra luftkølet til vandkølet og nu med hybridteknologi. Porsche øger dynamikken og sender ny 911 på gaden – sådan bliver den.
Alting var bedre i gamle dage, er der nogen der siger. Generelt er det nok ikke rigtigt – nye biler er i hvert fald hurtigere og mere sikre end for år tilbage. Og mens man kan diskutere om elektronikken har taget for meget over, så er der i hvert fald ét punkt, hvor fortiden indiskutabelt havde mere af det sjove. Det gælder i Formel 1, og det gælder også i de familiebiler der bærer slet skjulte hentydninger til Formel 1. Vi taler om lyden – lyden af Formel 1 stoppet ned i en familiebil, der er til salg i Horsens.
Bilen står til 459.900 kr. hvilket er ca. det samme som en ny VW Golf GTI med under det halve antal heste og under det halve antal cylindre. Driftøkonomien skal du nok ikke sammenligne, men lyden. Lyden af en V10-motor er bare noget helt specielt.
Hør bare her:
Bilen i videoen har en Meisterschaft-udstødning, hvilket nok ville være for meget af det gode i hverdagen, men det er de samme toner, du får glæde af – bare i mere moderate mængder med standardudstødningen.
Færre cylindre og mindre spændende lyd
I dag har både BMW M5 og Formel 1-motorerne fået reduceret antallet af cylindre og fået en roterende lyddæmper i udstødningsrøret – en turbo.
En turbo er godt for trækkraften og i nogle tilfælde for økonomien, men den lægger også en kraftig dæmper på de toner, der gør en mangecylindret motor speciel. Ja, faktisk dæmper den også lyden fra indsugningen, der også normalt bidrager til symfonien.
>>Se BMW M5 til salg på BilBasen<<
For ti år siden var det anderledes.
BMW M5 V10 fra 2005 til 2010 og med 507 hk er bare et bæst. Bygget med en sekventielt skiftende gearkasse kaldet SMG er den faktisk en racerbil i forklædning – en tung racerbil. Til bykørsel kunne systemet godt skifte lidt blidere. Men når du sætter speederen i gulvtæppet, så vågner det hele op til dåd. Hvert nyt gear er som et revolverskud, mens motoren igen får lov til at synge op til over 8.000 o/min – den nye BMW med V8 og turboer – kan kun tage 7.200 o/min. Motoren har fortjent vundet Engine of the Year i sin klasse flere år. Og ja – det er naturligvis ikke en rigtig Formel 1-motor – sådan en ville aldrig kunne holde – men den har samme opbygning.
At den nye V8 med 580 hk så er klart hurtigere til at reagere og komme ud af starthullerne, må man tage med – det er dig med V10, der har den ultimative lyd. Dig der har lyden af Formel 1 – altså den rigtige lyd – fra før de fik fjernet fire cylindre og fik lyddæmper i udstødningen.
BMW M5 V10
Specifikationer
Nypris 1.850.749 kr
HK/Nm 507 hk / 520 Nm
0 – 100 km/t 4,8 sek
Tophastighed 250 km/t
Km/l 6,7 km/l
Relaterede artikler
Den sidste af de store (Mercedes-Benz C63 AMG)
Stationcar med 580 hk (Audi RS6)
Først fra luftkølet til vandkølet og nu med hybridteknologi. Porsche øger dynamikken og sender ny 911 på gaden – sådan bliver den.
Skoda Enyaq tager sejren med markant flere point end VW ID.4 til Årets Brugtbil 2024. Vi undersøger, hvad der adskiller de to søster-modeller.
De kræsne kunder med spidse sko og dyre espresso-maskiner har endelig fået muligheden for at købe en italiensk elbil. Vi kører første tur i Maserati Grecale Folgore.
Gør vovsen og villaen ikke det store væsen af sig, så kan denne ugens fund meget vel være Volvoen til at spice livet på villavejen lidt op.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.