V2L. Vehicle-to-load. Den engelske betegnelse dukker op i flere og flere nye elbilers udstyrsliste, og endnu er ingen kommet på en smart, brugbar betegnelse til funktionen. Det lyder ikke rigtig godt at sige køretøj-til-belastning, som er den direkte oversættelse - men noget i stil med bil-som-strømforsyning kan bruges?
Det er nemlig, hvad V2L går ud på. At elbilen kan bruges som strømforsyning til eksterne apparater. Via bilens ladeport kan man i flere og flere biler trække strøm ud, som kan bruges til en støvsuger, en elkedel, et køleskab, opladning af batteriet til elcyklen eller en batteridrevet værktøj - og til tusind andre ting, kræver strøm fra en udgang med 230V-forsyning.
I prislisten hos nogle mærker står der "forberedt til V2L" eller noget i samme stil. Det betyder, at den specifikke bilmodel kan levere noget af den strøm, den er ladet op med, den modsatte vej.
Det er ikke enhver bil, der kan det, men flere og flere kommer med på bølgen - eksempelvis er Skoda Elroq (med 2026-opdatering), VW ID. Buzz/ID.4 (med 2026-opdatering), Renault Twingo E-Tech og Kia EV5 nogle af V2L-modellerne.
Adapteren er ekstraudstyr
Når producenterne skriver forberedt, så er det ikke fordi der skal låses op for det, men mere korrekt beskrevet er bilen klar til at levere strøm.
Den er klar, og den kræver en adapter. Priserne svinger ganske betydeligt fra bilproducent til bilproducent, og V2L-adapteren kan koste fra et par tusinde til mere end 5.000 kr. Til EV5 koster adapteren 2.499 kr., til ID. Buzz 2.295 kr. (til ID. Buzz fås også en version, der har udgang til campingstik).
Selve adapteren ligner en tyk version af et almindeligt ladekabel - uden kabel. Den sættes i ladeporten, og i adapterens udgang kan man sætte et apparat, der kører på 230 volt.
Man kan ikke trække lige så mange kilowatt ud i timen, som man putter i. V2L-forsyningen er ofte begrænset til 3,7 kW, og det er rigeligt til strømkrævende apparater som en elkedel (cirka 2000 watt), en støvsuger (600-900 watt) eller en slagboremaskine (typisk 500-1.100 watt).
I bilens infotainmentsystem lukker man op for strømmen, og det er også her, man sætter en grænse for, hvor meget batteriet må aflades til. Bilen har typisk en automatisk nedre grænse, så man er sikret et vist batteriniveau, og det niveau kan så justeres op.
Det er også muligt at lade en anden elbil med V2L-funktionen. Men det foregår med en nedlader/mormorlader og ikke med 3,7 kW, og det går derfor langsomt - hvis modtagerbilen overhovedet vil godkende at modtage via V2L-funktion, da den strømgivende bil ikke har indbygget jord.
V2L er ikke anderledes end det 230V-stik, en del biler har haft i bagagerummet eller ved bagsædet i en lang årrække. Forskellen er, at man kan holde bedre øje med strømafgivelsen, og at mere strømkrævende apparater typisk kan tilsluttes.
Man kunne tro, der ikke er langt fra V2L til V2G - vehicle-to-grid, strøm fra bilen tilbage i elnettet via en ladeboks, der også kan modtage strøm. Men i Danmark er det endnu ikke tilladt, som skyldes bl.a. afgiftsberegninger.
