Suzuki_S-Cross_Dynamisk_36
Elbiler
7. november 2022

Suzuki S-Cross Hybrid kører 19,2 km/l, koster 319.990 kr.

Morten B. Bek

Morten Bek

Den kompakte crossover er den anden Suzuki med det nye hybridsystem, som helt usædvanligt er udstyret med en manuel gearkasse med skifterobot.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Lukkede hybridsystemer, hvor der hverken skal kabel eller ladeboks til, er noget af det mest brændstoføkonomiske, der findes. Konsistent (lavt) forbrug og ingen store, tunge og fordyrrende batterier.

Suzuki har flere hybridsystemer på sit repertoire. Den helt milde slags med en lille smule ekstra strøm, hvor man ikke kan køre rent elektrisk kørsel, og det regulære hybridsystem i Swace, hvor man kan vride nogle kilometer på strøm ud af batteriet.

Systemet i Swace er, som resten af den praktiske stationcar, leveret af Toyota, men Suzuki har også sit eget “fuld-hybrid-system”. S-Hybrid-systemet havde premiere i Vitara tidligere i år, og som ventet er turen nu kommet til den nyere S-Cross.

Suzuki_S-Cross_Dynamisk_30

Man kan skifte gear med palerne på rattet

Den nye S-Cross S-Hybrid har en benzinmotor på 1,5 liter med 102 hk og en elmotor med 33 hk. Tallene kan, som altid, ikke bare lægges sammen, så S-Cross har ikke 135 hk, men cirka 115 hk.

Et mindre batteri (140 V), som lades op af benzinmotoren under jævn kørsel og under nedbremsninger, ligger under bagagerumsgulvet.

Som det eneste hybridsystem på markedet er S-Hybrid-systemet udstyret med en manuel gearkasse, som giver de lavest mulige udviklings- og produktionsomkostninger. Men man skifter ikke selv, men mindre man virkelig insisterer.

En skifterobot laver automatisk skiftene, så den manuelle gearkasse fungerer nogenlunde som en automatisk. Systemet bruges typisk i mikrobiler. I S-Cross S-Hybrid er der skiftepaler på rattet, hvis man synes, systemet trænger til hjælp.

To udstyrsvarianter – fra 319.990 kr.

Et lavt forbrug er hele idéen med et hybridssystem. Så her er forskellen mellem S-Cross 1,4 Hybrid (ikke en rigtig hybrid, men en meget mild en) med manuel gearkasse og 129 hk og den nye S-Cross S-Hybrid med 115 hk det vigtigste parameter.

Gennemsnitsforbruget er 18,9 km/l i mild-hybriden, mens det er 19,2 km/l i den nye S-Hybrid. Meget lille forskel. Men især i bytrafik, oplyser Suzuki, vil man mærke en forskel. I det scenarie kan S-Hybriden udnytte fordelen ved at kunne køre på strøm. Og så får man den automatiserede gearkasse med i købet som en komfortbonus, men merprisen er så også høj: 52.000 kr. Et andet minus er, at S-Cross S-Hybrid kun må trække 1.200 kilo på trækkrogen mod 1.500 kilo med 1,4’eren.

S-Cross S-Hybrid findes i udgaverne Active og Adventure. Active til 319.990 kr. har LED-lygter, 17″ alufælge, adaptiv fartpilot, aut. klimaanlæg med to zoner, infotainment med 7″ touchscreen, Apple CarPlay/Android Auto, sædevarme foran, læderrat og regnsensor.

Adventure-versionen til 349.990 kr. har derudover to-farvede alufælge, panoramasoltag, indtræk i læder/kunstlæder, 360 graders kamera og et nyere infotainmentsystem med 9″ touchscreen, navigation og trådløs opkobling til Apple Carplay.

I modsætning til Vitara med det nye S-Hybrid-system fås S-Cross S-Hybrid (i Danmark) endnu ikke med firehjulstræk.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen