juli 18, 2015

Tesla bliver endnu hurtigere

Så er der  nyheder fra Tesla.  Den mest vanvittige er, at verdens hurtigst accelererende sedan bliver endnu hurtigere. Tesla opgraderer nemlig batteripakken til 90 kWh kapacitet og har udviklet en ny type sikring, der kan holde til 1.500 Ampere frem for 1.300 Ampere. Dermed er P90D skabt. Den større batteripakke kaldes ekstraudstyr til P85, 85D og P85D. Den koster 3.000 USD ekstra.

P90D accelererer fra nul til 96 km/t på kun 2,8 sekunder (P85D 3,1 sekund) og æder en quartermile på 10,9 sekunder (P85D 11,6 sekund). Den samlede ydelse på de to motorer er 763 hk – 503 hk på baghjulene og 259 på forhjulene. Accelerationen til topfarten på 250 km/t er reduceret med 20 pct.

Det er helt vanvittigt tal for en bil på over to tons, og det får Tesla til at kalde det for ludicrous mode frem for Insane Mode (P85D). Oversat til dansk: Latterlig – de er ikke uden humor hos Tesla. Ludicrous Mode er i øvrigt taget fra Mel Brooks skøre parodi på Star Wars – Spaceballs.

Tesla oplyser at man kan opgradere sine P85 til en P90 og sin P85D til en P90D, men at fabrikken ikke anbefaler dette med mindre man lige mangler den sidste rækkevidde. Man kan også bare opgradere elektronikpakken, så man får 1.500 Ampere – eksisterende P85D-ejere kan lave denne opgradering for 5.000 USD plus montering – normalpris er 10.000 USD. Tesla siger, at batteri-pakken vil blive forbedret med fem pct. om året fremover.

Nyt om Model X, Model III og ny Tesla Roadster

Noget der ventes med spænding er lanceringen af den kommende Tesla SUV, Model X. Du ved, den med mågevinge-bagdøre. Tesla siger, at den lanceres som planlagt om to måneder i USA – hvis vi er heldige ser vi den i Danmark i år, men vi tror mere på 2016.

Teslas mainstream model, Model 3, er på sporet og vil blive lanceret som planlagt i løbet af lidt over to år.

Elon Musk siger desuden, at der findes en hastighed, der er hurtigere end latterlig, men at den er reserveret til Tesla Roadster 4, der kommer om fire år. Maximum plaid. Endnu en Spaceballs reference.

Der er blevet spekuleret i om Tesla ville droppe tohjulstræk, men nu lanceres også en Model S 70, der udelukkende trækker på baghjulene. Dermed kan man spare 5.000 USD i forhold til 70D.

Du kan læse et fyldigere referat fra mødet på engelsk her.

Søg brugte Tesla på Bilbasen.dk

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS