Test: BMW M5 Touring er en hidsig hybrid, der tester tyngdeloven

Internettet flyder over med kloge mennesker. Dem, der ved meget om alt, fra storpolitik til pletfjerning. Også bilindustrien velsignes med disse orakler, der senest har kastet deres kritiske røster over den nye BMW M5 Touring.

Hybridteknologien har nemlig gjort den stor, blød og kedelig, må vi forstå, og BMW har solgt ud af sjælen i M-afdelingen for at imødekomme Ursula von der Leyens klimakvoter. Men har de kørt den nye generation M5? Har de misforstået den, eller har de ret?

Jeg har den den udsøgte fornøjelse af at finde ud af, hvad der er op og ned, sandt og falsk, når jeg tester den nye BMW M5 Touring. En af de stærkeste - og største - biler, BMW nogensinde har lavet.

Plug-in hybriden er død, længe leve plug-in hybriden!

Det første argument for, at den nye M5 er et klimakorrekt fejlskud, er, at det er en plug-in hybridbil. Det er en uddøende race, og er, hvis man spørger mig, en kombination af det værste fra to verdener: det tunge fra elbilen, og den dyre, servicekrævende mekanik fra benzinbilen.

Nu er BMW M5 Touring bare ikke en plug-in hybridbil, som de er flest. Teknologien er ikke kun sat i verden for at nedbringe CO2-udledningen. El- og benzinmotor skal arbejde i teknisk symbiose, og de er sat sammen for at øge kræfterne og forbedre køreegenskaberne.

Benzinmotoren kender vi. Det er den samme 4,4-liters V8’er, der lå i forgængeren, med 585 hestekræfter. Den arbejder sammen med en elmotor med 197 hestekræfter, hvilket bringer den samlede ydelse op på ikke færre end 727 hestekræfter og 1.000 Nm.

Elmotoren er integreret i den 8-trins automatgearkasse, som V8-motoren også er koblet op på. Batteriet, der driver de elektriske kræfter, har en anvendelig kapacitet på 18,6 kWh, og det rækker til 67 kilometer på ren strøm.

Forgængeren (som kun fandtes som sedan) var ingen spirrevip med en kampvægt på 1.989 kilo. Batteri- og hybridteknologi lægger imidlertid over 500 kilo til denne kampvægt, så BMW M5 Touring vejer 2.550 kilo. Det er typisk for så stor en bil - når bilen altså er en elbil.

Stilhed og tordenvejr

Det er svært ikke at føle sig som en ussel undskyldning, når man tager sig selv i at nyde V8’erens fravær i morgentrafikken. Sagen er bare den, at elmotoren ikke alene er fint kraftig til pendling gennem storbyen, men også giver en pause fra tordenvejret under hjelmen, der lyder lækkert, men også kræver opmærksomhed. Det er ikke altid, man vil have den opmærksomhed.

Det eneste kritiske, jeg har at sige til hybridsystemet, er hvordan det er kalibreret med gearkassen. Størstedelen af tiden føles det ret naturligt, når elmotoren følger gearkassens trin. Enkelte gange holder den dog for længe fast i andet gear, så det lyder som om, at elmotoren drejer over evne.

Elmotoreren kan tvinges til at blive i arbejde helt op til 140 km/t. Her føles det mest optimalt at lade bilen styre fordelingen af strøm og benzin selv i Hybrid-modus. Så træder benzinmotoren til lidt tidligere og hopper elegant ind i ligningen uden mekaniske ryk.

Var det ikke for de latterligt lækre toner af en tørstig V8-motor, lagde man næppe mærke til, at benzinmotoren var i gang. Men det gør man, og tordenvejret er lige så lækkert som stilheden. Når altså man er i humør til den slags lir.

Jeg kørte hele ugens test med udstødningen i det mest larmende modus, hvorfor jeg ikke kan kommentere på, om også benzinmotoren kan være diskret. Så nu må det også være slut med at snakke om fornuften i en M5 Touring, der i øvrigt er rummelig til fire og deres bagage.

Vægten mærkes – måske

Oplevelsen af hvordan el og benzin kan arbejde i absolut symbiose, kommer under acceleration. Ikke kun fra stilstand, men i accelerationer helt generelt. Elmotoren giver lige det opløb, der skal til for, at V8’eren altid yder sit maksimale. Som en rabiesramt trold af en æske med ild i pisker BMW M5 Touring afsted i alle accelerationer.

Lige så svimlende det føles fra 0 km/t, lige så uhyggeligt hurtigt sprinter den videre til hastigheder, hvor både kørekort og bil er i overhængende fare for inddragelse. Det er også her, at den hidsige bil efterlader enhver elbil i støvet – i det vedblivende moment selv ved høje hastigheder.

Og apropos høje hastigheder, så er det også her, at BMW M5 Touring føles mest hjemme. Sjældent har jeg kørt en bil, der føles så bundsolid på motorvejen. Retningsstabilitet er et overbrugt ord, men her føles det som om, at det er M5 Touring, der har opfundet det. 130 km/t er barnemad, og der er ingen anden bil i verden, jeg hellere ville køre til Sydeuropa i ad Autobahn.

Selvom den trives bedst i den højeste halvdel af speedometeret, er langsom kørsel også godt mestret. Bedre end i forgængeren. Den er ikke bidsk over brønddæksler med undervognen i Komfort-modus og opleves mest af alt som en helt almindelig stationcar fra BMW i storbyen.

Det er, når vejene kringler og svinger, at tastaturkrigerne får (lidt) ret. Alligevel tvivler jeg på, at de har mærket, hvad det vil sige. For BMW M5 Touring skal køres hårdt, før vægten viser sig. Og hvis man kører den hårdt, kører man i de langt de fleste tilfælde også meget vildere, end hvad danske vejforhold tillader.

At en bil på 2,5 tons kan skifte retning på den måde, er en langemand til Newton. Om end styretøjet er lidt følelsesforladt, får det snuden ind i svingene med kirurgisk præcision i tæt samspil med intelligent firehjulstræk og -styring. Problemet for M5 Touring er i min optik ikke vægten, men drøjden i kombination med disse tyngdelovsbrydende udskejelser.

BMW M5 Touring er lige så stor, som den er kapabel. På en snoet landevej fylder den for meget til, at man rigtig har lyst til at kaste den rundt, og når man alligevel gør det, har man en fornemmelse af, at den keder sig. Mine faste, snoede testruter blev forvandlet til triviel trissen rundt, fordi der er så meget tilbage i banken, selv når man kører til.

Hvor moderniteten skæmmer en smule

Hvis dit største problem er, at din stationcar er for hurtig, har du det garanteret ret godt. Luksusproblemerne stopper dog ikke her. Rykker man indenfor i BMW M5 Touring, kommes der nemlig lidt moderne malurt i bægeret. Her mærker man nemlig, at der er kommet elektrificering og mere moderne teknologi til.

Det store skærm-setup er flot integreret i instrumentbordet. Skærmene er høje i opløsningen, hurtige til at reagere og sat op i et nydeligt layout, selvom det hurtigt bliver kringlet i BMWs lidt uoverskuelige undermenuer. Og undermenuerne kommer man til at besøge. Det er nemlig her, bilen sættes op til chaufførens præferencer i forhold til motor, gearkasse, undervogn, styretøj og udstødning.

De to 'M1-' og 'M2-' knapper kan programmeres til eget behov og dermed løsne op for en del af bøvlet. Her kan man have to af sine sportslige yndlings-setups af bilen. Vil man justere yderligere og eksempelvis have motoren i sport og resten i komfort, kræver det lidt for meget syslen rundt. Der er for mange valgmuligheder, der kræver for mange tryk.

Holdes bilen i komfort, hvilket den sikkert gør hos størstedelen af de vordende kunder, opdager man hurtigt, at det ikke kun er elektronisk trylleri i undervognen, der sørger for den slags. Kabinen er nemlig et gennemført rart sted at opholde sig og oser af BMW-kvalitet. Nærmest som i gamle dage, hvis man altså ser bort fra skærmene.

Materialerne har en tyngde, der er svær at opdrive andetsteds. De store M-stole på forreste række yder eminent komfort, mens Alcantara og kulfiber sikrer den utvetydige fornemmelse af, at det her er dyrt. Kun panelet i midterkonsollen får en løftet pegefinger med på vejen for sin indpakning i højglans pianolak. Totalt malplaceret i en kabine, der ellers er i topklasse.

DEN ENDELIGE DOM

De sure internettrolde har ikke ret. BMW M5, her testet i den praktiske Touring-udgave, er måske nok overvægtig som en stor elbil, men det er ikke noget, der ødelægger M5-seriens ry som dynamikkeren i klassen.

Problemet er nærmere, at det er umuligt at finde plads nok til M5 Touring på de små danske veje, hvor der altid er biler, cykler og lastbiler. Den har så vanvittigt mange kræfter - og er så bred - at den ikke kan presses til noget nær det, der ligner grænsen.

Det er fantastisk, at BMW har valgt at beholde den fede og prestigefulde V8-motor, som lever i bedste velgående i M5 Touring. Den er med til at gøre den store stationcar til en drømmebil, der æder kilometer efter kilometer af motorvej.