Test: Designet på Hyundai Ioniq 6 N Line+ har wow-effekt, men kræfterne er mere til et træk på skulderen

Hyundai havde forskånet Ioniq 6 for en rutinemæssig operation, som er udbredt hos mange mærker - også hos Hyundai selv. Ioniq 6 findes først nu med et design og en masse detaljer, der signalerer fuldbyrdet (elektrisk) kraftværk: det er plastret ud over varianterne N Line og N Line+.

Det er den gamle historie om at pynte sig med lånte fjer. Ioniq 6 N Line og Ioniq 6 N Line+ ligner til forveksling den nye hidsigprop, Ioniq 6 N, der i fuld boost-angrebsindstilling har 650 hestekræfter. Uskyldige, uvidende tilskuere vil tro, de ser en rigtig N-model, når de egentlig bare har øjnene rettet mod en standardmodel, der er gejlet op.

Jeg har aldrig helt været i stand til at nå frem til at forstå fænomenet med styling på helt almindelige varianter af biler lånt fra en variant med 50 eller 100 procent flere kræfter.

Hvorfor have en bil med et design der lover noget, når man kan blive afsløret i sin løgn? Hvis man prøver at lægge sig ud med en Porsche Taycan eller en Tesla Model 3, hvilken som helst Model 3-udgave, faktisk, så bliver man sat godt og grundigt på plads.

Sort som natten

N Line og N Line+ tager sig svulstige ud med to-farvede aluhjul på 20”, som er en visuel forbedring i forhold til de meget tæt lukkede, aerodynamisk formede 18” fælge alle andre udstyrsvarianter (ikke N, selvfølgelig) fødes med på fabrikken.

Det visuelle punch fortsætter med et frontdesign, jeg er helt tosset med. Væk er pre-facelift-bilens vidtåbne, store øjne, og dem savner jeg ikke. N Line og N Line+ har ekstra skarpe skørter, logoer og sorte “vinger” i den nedre del af fronten, og med testbilens Aero Silver-metallak (9.995 kr.) skabes en stærk kontrast mellem lys og mørk.

Hvis bare det gentog sig i den anden ende af Ioniq 6. At kigge på bagenden er som at kigge på en sort væg, hvor det er svært at skelne elementer fra hinanden. Det blanke sort hav sluger også modelnavnet, og alt det sorte passer slet ikke med den lyse lakering. Effekten passer, tænker jeg, bedre til en mørkegrå eller sort lakering, hvis det virkelig skal være.

N Line og N Line+ fordeler sig to steder i modelprogrammet. N Line er en af de lavere udstyrsvarianter, der koster 339.995 kr. med baghjulstræk. Den ligger kun 5.000 kr. over Advanced, som er basisudstyr med det store batteri på 84 kWh. N Line+ ligger derimod helt i top med så godt som alt i udstyr og 369.995 kr. på bundlinjen.

Mikrofiber og læder blander sig på sæderne, som er monteret for højt til at give en naturlig følelse i en bil, der ellers er lav, og i den testede N Line+ er der både ruskind på A- og B-stolperne og i loftet. Ioniq 6 har et stilrent interiør, og de skulpturelle dørsider kan kun se sådan ud, fordi knapperne til rudehejset sidder i den store flade del af midterkonsollen; det er den slags detaljer, der sammen med pæn materialekvalitet og lækker digital instrumentering, hæver Ioniq 6 over konkurrenter som Model 3 og BYD Seal.

Når Ioniq 6 skibes af sted fra fabrikken uden digitale sidespejle med kameravisning i enden af instrumentbordet, som koster 11.495 kr. og ikke er med i testbilen, så kommer instrumentbordet med et par underlige, høje klodser, som ikke flugter med det sted, hvor dørsider møder vinduerne.

Den røde knap lover for meget

I venstre side af det perforerede læderrat med røde syninger, en detalje som kun ses i N Line og N Line+, findes en umanerligt rød knap. Endnu en hilsen fra Ioniq 6 N - et signal om, at nu sker der virkelig noget. Rød er en advarselsfarve, så man skal passe på.

Det er for sjov, selvfølgelig. Et sted bagude lurer en fornuftig elmotor med 229 hestekræfter, så man kan lunte op på 100 km/t i løbet af 7,4 sekunder. Jeg siger ikke, slet ikke, at Ioniq 6 Long Range RWD er langsom, for den vejer ikke urimeligt mange kilo - den har gode, passende kræfter.

Men noget farligt eller ophidsende er den aldrig i stand til at fremkalde. Den røde knap ændrer køreindstilling. Det har omtrent samme effekt, som det nytter for slankekuren at spise 56 i stedet for 58 pommes frites: ingen.

Som min gode kollega Simon Hallenslev skrev tidligere i år efter en test af den firehjulstrukne Ioniq 6 Long Range Performance med 325 hestekræfter, så er den store sedan en fornøjelse af køre på motorvej i; det strømlinede karosseri skærer potentiel vindstøj væk, og Ioniq 6 er både rolig og komfortabel.

Men den vil sikkert være endnu bedre, hvis man undgår 20” og lader fornuften sejre med en anden udstyrsvariant med 18”. Så ville rækkevidden samtidig blæse op med 95 kilometer på en opladning, og det ville give Ioniq 6 et bedre forbrug end det, jeg oplever under testen på cirka 18 kWh for hver 100 kilometer.

Med mindre man er typen, der gerne vil se ud af mere, end man er, så kan jeg ikke anbefale at købe en almindelig Ioniq 6 med smag af den hidsige N-model. Hold hellere fast i, at der er længere rækkevidde og mere sobert design med en af de ikke nær så pyntesyge udgaver.

DEN ENDELIGE DOM

Hyundais krydderi med smag af N på de almindelige udgaver af Ioniq 6 er ren og skær unødvendighed. Det giver designet en tur, der kun delvist pynter, og de store 20” alufælge på N Line og N Line+ stjæler rigtig meget rækkevidde.

I kombination med baghjulstræk og 229 hestekræfter er pyntesygen grinagtig. Al den ekstra styling (og den røde knap i rattet), der skal minde om det fra den hidsige N med 650 hestekræfter, lover masser af kræfter - og mens der er nok kræfter, så er der slet ikke rigtig mange kræfter.

Det helt rigtige for design, rækkevidde og pengepung, hvor man stadig får en hel masse udstyr, er den testede baghjulstrækker som Advanced eller Ultimate. De giver meget for pengene uden at se ud som noget, de ikke er.