Test: Flere kræfter klæder Toyota Aygo X Hybrid – prisen gør ikke

I 2012 udgjorde mikrobiler tæt på 30 procent af det samlede salg i Danmark. I dag er det tal faldet til under én procent, og inden du bliver rasende, så er det faktisk ikke kun elbilernes skyld.

For selvom de allerbilligste biler på markedet i dag er elektriske takket være afgiftsfritagelse, så har et øget krav om sikkerhed også stukket en pind i hjulet på de helt billige, helt små biler.

Aktive assistentsystemer er dyre, og når de så oven i købet skal puttes i en bil med forbrændingsmotor, der i Kongeriget er tungt beskattet, forsvinder den gode forretning.

Derfor er der kun Toyota tilbage, som gør sig den umage at bygge en traditionel mikrobil. Og umagen mærkes i Aygo X, der er som forvandlet med en ny hybriddrivlinje. Desværre viser prisen også, hvorfor de andre producenter for længst er stoppet med mikrobiler.

En grundig opdatering

Set forfra er Toyota Aygo X ikke til at kende, hvor en ny forkofanger med et stort, bredt gab giver tyngde til en ellers klejn bil. Hertil nye forlygter i et mere kantet design, der sammen med forkofangeren skaber en bil, der ser mere voksen og mindre lallet ud.

Bagenden ligner sig selv med en stor glasflade, der både agerer bagrude og bagklap. Bag den findes et bagagerum, der trods tilførslen af hybridteknik ikke er blevet mindre og stadig klarer op til 231 liter.

Og hvad er så det for noget hybridteknik, hører jeg dig spørge? Det er det velprøvede, solide og aldeles nøjsomme system, vi kender fra Toyota Yaris Hybrid, der sikrer en samlet ydelse på 116 hestekræfter. Forbruget er 26,3 km/l, mens CO2-udledningen holdes under 90 gram pr. kilometer.

Indvendigt er kabinen forfinet med bedre støjisolering, digital instrumentering med 7" skærm, nyt panel til klimaanlægget, trådløs mobilopladning og internetbaserede opdateringer til assistentsystemerne.

Flere kræfter klæder Aygo X

Det er ingen beskeden effektforøgelse, der er tilfaldet den lille Aygo X: over 60 procent. Før faceliftet kunne man kun bestille den med en forkølet 1-liters motor med 71 hestekræfter, der alle skulle hentes i omdrejningstællerens øverste lag, hvor lydbilledet blev træls og grovkornet.

Med nu 116 hestekræfter går alt lidt lettere, hvor tiden fra 0 til 100 km/t er barberet fra 15,6 sekunder til nærmest rappe 9,2 sekunder. Det passer godt til køreegenskaberne, der fortsat får den kompakte Toyota til at føles smidig om storbyens hjørner trods en mervægt på over 200 kilo.

Og storbyen er da også fortsat den foretrukne legeplads for Toyota Aygo X, der passer ind i de snævre båse på Nørrebro i København, hvor mange af mine testkilometer finder sted. Faktisk er Aygo X kun blevet bedre i byen takket være den altid omdiskuterede CVT-gearkasse.

Det er ikke ofte, jeg vil tage rosende ord om en CVT-gearkasse i min mund, men når det er om en mikrobil i byen, gør jeg det gerne. Her mærkes aldrig ind- og udkoblinger eller træge gearskifte i tæt storbytrafik. I stedet får man kræfterne leveret i et blødt, behageligt træk.

Tro alligevel ikke, at træerne vokser ind i himlen, for lydbilledet anstrenges fortsat, når accelerationerne sker til højere hastigheder. Motorlyden overdøves dog fuldstændigt af vind- og vejstøj, hvis hastigheden er over 100 km/t. Her er den øgede indsats på støjisolering svær at høre, og sætter en ekstra streg under, at Aygo X er en bil til byen.

Kompakt budget-kabine

I min beskrivelse af kabinens opdatering fik jeg vistnok brugt ordet forfinet, men det må ikke misforstås som en luksuriøs overhaling af nogen art. Kabinen er stadigvæk meget simpel med eksponeret metal i dørsiderne, skrattet plastik og pianolak.

Men når det er sagt, så er der også fortsat en gennemgribende fornemmelse af soliditet. Toyota Aygo X er skruet godt sammen i materialer, der tåler hverdagens tæsk.

Simplicitet og soliditet har fået selskab af digital instrumentering og et nyt panel til klimaanlægget, som begge følger kabinens enkle linje. Sammen med et væld af fysiske knapper giver det en bil, der på alle måder er såre simpel at betjene.

Bænken på bagsædet virker til at være vinklet en smule bedre end før, hvilket giver et let løft af en ellers ikke-eksisterende komfort. Bagsædepladsen er, naturligt nok, meget begrænset, og med en meget snæver åbning på bagdørene bliver indkastningen af autostole også bøvlet.

Forsæderne rummer fint voksne, som begge får et godt udsyn takket være store vinduespartier og en relativt høj siddeposition. Den eneste reelle mangel i forhold til komforten på forsæderne er et armlæn, der ganske enkelt ikke kan tilkøbes til Aygo X.

Pris og udstyr

I mikrobilernes fordums storhed kunne en Toyota Aygo gafles for omkring 100.000 kr., men så nemt er det som fortalt ikke i dag. Derfor skal man nu slippe fra 199.990 kr. for den billigste Toyota Aygo X Hybrid Play, der, trods prædikatet som basisvariant, leveres med 9" infotainmentskærm, adaptiv fartpilot, sædevarme, bakkamera og automatisk klimaanlæg.

Selvom det er afgifternes skyld, at bilen koster så meget, ændrer det ikke på, at det er mange penge. Og det bliver kun værre, som man bevæger sig gennem udstyrsniveauerne Pulse, Envy og GR Sport, hvor sidstnævnte løber op i nærmest svimlende 276.990 kr.

Det største problem med startprisen er i virkeligheden ikke, at man kan få meget elbil til samme penge. Problemet er, at Aygo X Hybrid til 199.990 kr. bevæger sig faretruende tæt på storesøster Yaris Hybrid til 233.990 kr., der bare er dét mere rummelig, robust og komfortabel.

DEN ENDELIGE DOM

Den nye hybriddrivlinje er helt rigtig til Toyota Aygo X, der på alle måder føles mere voksen og kapabel. Her er en vaks, kompakt og økonomisk bybil til alle, der ikke ønsker at bakse med ladekabler. Fraværet af netop ladekabel skal man dog også være mere end villig til at betale for det.

Prispunktet ender med at holde Aygo X ganske uden for rækkevidde i salgslisternes top, og trods umagen formår Toyota ikke at holde gang i klassen af mikrobiler.