Bella Italia! Elektrisk Alfa Romeo Junior lander til priser fra 249.990 kr.
Priserne på den kompakte elektriske Alfa Romeo Junior er endelig på plads. Den kommer med 156 hestekræfter, rækkevidde op til 410 kilometer og priser fra 249.990 kr.
TEKST OG FOTO Morten B. Bek
Hvis den første Kona fra Hyundai var blevet en fiasko, var der aldrig kommet en nummer to. I Europa elskede kunderne mest den elektriske, mens de el-skeptiske amerikanere foretrak benzinudgaverne. Kona var frisk i looket, for mange sikkert for frisk, men mange andre end de skeptiske har gjort den til en vinder.
Hvorfor har Hyundai så trukket i Kona og strukket den, så nummer to er røget ind i en helt ny klasse? De logiske forklaringer er, 1) at den i Danmark alt andet end populære Bayon kom tæt på i størrelse, så Kona var nødt til at vokse, 2) at Kona denne gang er udviklet som elbil først, derefter som benzin- og hybridbil eller 3) at storebror Tucson i den amerikanske udgave også voksede meget, så der blev for meget luft mellem den og Kona.
LÆS OGSÅ | Test: Hvad kan Hyundai Kona uden strøm?
Vælg en forklaring, vælg to. De virker alle logiske. En større bil kommer desværre til en større pris, og en simpel Kona med manuel gearkasse og 120 hk, stående med rimeligt udstyrsniveau og metallak, koster nu omkring 315.000 kr.
Når Kona så får alt, den kan trække, med større motor og alt i udstyr, koster den over 450.000 kr. Det er en Kona i de absolut øverste luftlag, jeg tester, og det er nok ikke for meget at afsløre, at den pris er svær at leve op til.
Hvis du, som jeg, er af den opfattelse, at Kona hører til i en kasse med små crossovers, som kun kan presses op på 350.000 kr., hvis man virkelig prøver, så er det fortidens opfattelse. Den mest skrabede, der har samme 1-liters motor med 120 hk, den altid har haft, koster 285.000 kr. Var der nogen, der sagde Nissan Qashqai? Også den er slemt underudstyret til 280.000 kr., men den har i det mindste 140 hk.
Der er ingen Kona, der står direkte i prislisten til 450.000 kr., men fordi Hyundai er ved at være så fedtet med standardudstyret, som Mercedes var det for 20 år siden, er der langt fra grundprisen for selv den dyreste til en fuldt udstyret udgave af selvsamme.
LÆS OGSÅ | Hyundai Tucson åbner op for et nyt interiør
Kona 1,6 T-GDI DCT N Line med 198 hk og DCT-dobbeltkoblingsgearkasse er prislistens dyreste til 389.995 kr. Men den skal da også have trådløs opladning til mobilen, en bagklap der betjenes elektrisk, forsæder med el-indstilling, metallak og Bose-anlæg. Det og andet koster ekstra, og det burde meget af det ikke.
N Line-navnet er afledt af N-modeller, som den gamle Kona N og i30 N, som er lige så fuldfodrede i motorrummet, som de ser ud. Hvis Kona ikke behøver være så stylet, når den ikke har en sportsmotor, så er der i det mindste 15.000 kr. sparet ved at vælge det lige så omfattende Advanced-niveau. Mere sober, passende styling, der ikke lover N, hvor der ikke er N.
Det er ikke 1,6-liters motoren, der har fire cylindre og de 198 hk, der smadrer budgettet. Den ligger til 25.000 kr. mere end 1-liters motoren, som er helt rimeligt, så forståeligt nok, hvis 78 hk lyder fristende til den pris. Den “store” motor smadrer da også den lille i næsten alle henseender, og de 198 hk puster hurtigt liv i cirka 1.500 kilo koreansk crossover.
Det er ikke den bedste 1,6’er derude. Eller er det? Der er så få hybridløse, firecylindrede motorer tilbage i den størrelse, så i det lys er den mere end okay. Den er fint tilfreds med omdrejninger, og den løber kultiveret mod det røde felt. Den er meget, meget mere bevendt end den lille 1-liters til enhver overhaling, og ingen VW T-Cross, Peugeot 2008 eller Toyota Yaris Cross kan følge med. 0-100 km/t på 7,8 sekunder med DCT-gearkassen. Det er usædvanligt i klassen, om det så er klassen med T-Cross eller Qashqai.
Men DCT-dobbeltkoblingsgearkassen… Det er desværre som om, Hyundai med årene er blevet dårligere til at matche sin hjemmelavede gearkasse med egne motorer. Det er stilstand til rulletempo til 50 km/t, der er den pinefulde del, mens det meste andet går så fint. Man humper eller hopper i gang, for hurtigt eller for langsomt.
Noget der fungerer meget bedre i den nye Kona, og bedre end i mange mini-SUV’er, er køreegenskaberne. Kona styrer akkurat så direkte og præcist, som den skal, hverken mere eller mindre, og så kan selv den testede N Line med sine 18” hjul klare også virkelig dårlige veje med reserver i affjedringen. Kona har behageligt lidt larm i kabinen på motorvejen, hvor den også viser en rigtig fin affjedring.
Det er en testuge med Kona 1,6 T-GDI DCT N Line, hvor jeg bliver mere og mere glad for bilen. Det er mest DCT-gearkassen, der giver lidt grus i maskineriet, for jeg kan ikke nævne ret meget andet, der ikke er forbedret og forfinet i forhold til den gamle Kona. Kona er en god bil.
Det manglede da virkelig også bare, når den koster 450.000 kr. med det hele. Hvis den havde kostet 350.000 kr. og ikke behøvede noget ekstraudstyr, kunne jeg se nogle kunder være interesseret i den. Rummelig, lækker, kraftig motor. Men selv til 350.000 kr. er kundegrundlaget spinkelt til en bil som Kona med 198 hk.
LÆS OGSÅ | Faceliftet Hyundai i20 fra 169.995 kr.
Der er ingen hjælp af hente på prislisten for privatleasing. Med 198 hk fås Kona ikke på leasing, men jeg tør egentlig heller ikke tænke på, hvad den ville koste, hvis den kunne fås. Udgaven med 120 hk og manuel gearkasse koster nemlig 14.995 kr. i engangsydelse og 4.295 kr. om måneden med 15.000 kilometer om året.
Et sidste skud mod Kona er, at ikke kun lillebror Bayon er billigere. Det er den større og Tucson som plug-in hybrid med 265 hk og firehjulstræk også. Den kan man lige nu købe til 338.995 kr., og det udstiller i den grad Kona.
SPECIFIKATIONER
Hyundai Kona 1,6 T-GDI DCT N Line
Motor: R4, 1.598 cm3
Ydelse: 198 hk/265 Nm
0-100 km/t: 7,8 sekunder
Tophastighed: 210 km/t
Forbrug: 15,6 km/l
CO2-udledning: 145 gram/km
Mål (L/B/H): 439/183/159 cm
Køreklar vægt: 1.565 kilo
Trækvægt: 1.300 kilo
Bagagerumsvolumen: 466-1.300 liter
Pris: 389.995 kr. (Kona fås fra 284.995 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke mulig med denne motor (Kona fås fra 14.995/4.295 kr.)
Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst
Priserne på den kompakte elektriske Alfa Romeo Junior er endelig på plads. Den kommer med 156 hestekræfter, rækkevidde op til 410 kilometer og priser fra 249.990 kr.
Den danske Renault-importør skærer op til 50.000 kr. af sin nye elbil, så den nu fås fra 269.990 kr. Megane E-Tech Electric nedsættes med 30.000 kr.
Med lavere udstyrsniveau, mindre batteri og prissænkninger er der gode nyheder i hele EV9-modelprogrammet. Den veludstyrede basismodel med 443 kilometer rækkevidde koster 449.999 kr.
Hyundai Bayon kommer nu til forhandlerne med et facelift. Der er mere udstyr med i prisen – og selv om priserne er lidt højere, er Bayon stadig en bil til lavpris.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.