Dacia Bigster – rumænerne er nået voksealderen
Dacia satser på, at mærket kan bære en større bil, end kunderne har været vant til. Den nye Bigster er en SUV lidt større end VW Tiguan, og den kommer med op til 155 hestekræfter.
Af: Simon Hallenslev / d. 27. oktober 2020
Det er ikke nemt at placere Kia XCeed. Som navnet antyder, er den en Kia Ceed på stylter, hævet med 44 millimeter i undervognen for at gøre den mere Crossover-agtig. Men hvor Ceed er en regulær hatchback, har XCeed fået en hældende taglinje, der også gør den coupé-agtig.
LÆS OGSÅ | Test: Kia Proceed er en cool koreaner, der sparker opad
Hvis man lukker øjnene og forestiller sig de tre biltyper i ét miskmask af en bil, bliver det hurtigt en rodet omgang. I virkeligheden tager Kia XCeed sig dog rigtig godt ud, og er i mine øjne én af de flotteste kompakte Crossovers på markedet i dag – hvis ikke den flotteste.
Spørgsmålet er så, om den flotte 3-i-1’er også holder i praksis?
Motor: R4 diesel, 1.598 ccm
Ydelse: 136 hk / 320 Nm
0-100 km/t: 10,1 sek.
Tophastighed: 198 km/t
Forbrug: 19,2 km/l
Startpris: 289.999 kr.
(Basisvariant fra: 264.999 kr.)
Design er en smagssag. I know. Alligevel tillader jeg mig at kommentere på det. Kia har fundet sit designmæssige es, der betyder, at bilerne i modelprogrammet næsten konsekvent ser sporty og spændende ud.
Det er ikke længe siden, jeg kaldte Kia ProCeed for den pæneste bil i den lille mellemklasse – og nu bruger jeg den samme slags gloser om XCeed. Desuden er Kia XCeed også den første testbil, jeg har kørt, hvor en fremmed har prikket mig på skulderen blot for at fortælle, at bilen, jeg kørte i, var flot.
Selvom det er svært at sige præcist, hvilken slags bil XCeed gerne vil være, så tror jeg, at det netop er mellemtingen mellem hatchback og coupé, der fungerer.
Kan alt med en marginalt hævet undervogn kategoriseres som en crossover? Ja, det er åbenbart sådan, man skildrer det. Men Kia XCeed kører ikke som en crossover – og det er positivt. Jeg kan ikke mærke, at jeg sidder i en halv-høj bil, når jeg er bag rattet.
Der er ingen nævneværdig krængning, når skarpe sving tages i friskt tempo. Styretøjet sidder lige i øjet, og når dét kombineres med den rimeligt stive og afstemte undervogn, giver det en antydning af køredynamik og -glæde. Dog ikke helt på samme niveau som en Ford Focus Active.
LÆS OGSÅ | Test: Kia Picanto er mere fuldendt end de fleste mikrobiler
Det er befriende at køre en Crossover, der ikke føles som et badedyr bag rattet, hvilket hovedparten af konkurrenterne gør grundet det højere tyngdepunkt. I Kia XCeed kommer køreegenskaberne dog med et kompromis. Undervognen, der er til den stivere side i Crossover-regi, bliver lidt bumlet ved bykørsel, når du rammer storbyens mange huller og brønddæksler.
Til gengæld falder den helt til ro, når jeg rammer motorvejen, hvor den er fint retningsstabil. Her virker det som, at Kia har gjort sig lidt mere umage med støjisoleringen, end de plejer. Vejstøjen er mindre end i Kia ProCeed, dog uden helt at have elimineret den rungen, der kommer fra hjulene.
Det kan sagtens være de store hjuls skyld. Jeg tror, at man vil kunne imødekomme både støjniveau og den lidt bumlede oplevelse i byen med en fælg, der er et par tommer mindre. Her er spørgsmålet selvfølgelig, hvor man vil lægge sit kompromis – for de 18-tommer klæ’r den.
Til testen har jeg kørt den dieseldrevne Kia XCeed CRDI, hvilket selvfølgelig taler ind i den oplevelse, jeg har fået af bilen på langture. For som sagt falder bilen til ro på motorvejen, hvor man sikkert og stabilt følger trafikken med en blid undertone af dieselbrummen.
Eller, det kommer an på, hvilken gearkasse du vælger. Jeg har nemlig haft muligheden for at køre XCeed med både den 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse og 6-trins manuelle gearkasse. Og her må du for alt i verden ikke gå galt i byen.
LÆS OGSÅ | Første test: Kias nye flagskib er en cool kolos
Den 7-trins DCT-gearkasse passer som fod i hose til den dieseldrevne Kia. Skiftene sker elegant og ubesværet. I den manuelle gearkasse er der til gengæld en kritisk mangel på det syvende og sidste trin. Derfor ligger jeg ved 130 km/t på motorvejen med 3.000 omdrejninger ud af 5.000 mulige. Det er støjende og irriterende i længden.
Det er ikke motorens skyld. Dieseldrønet med 136 hk trækker jævnt og stabilt, uden at udstøde ubærlige traktor-lyde i processen. Det er en overordnet god motor, der er fint støjsvag. Men det er klart, at 3.000 kontinuerlige omdrejninger er en streg i støj-regningen.
Kabinen i Kia XCeed er identisk med den, der findes i ProCeed. Også i XCeed er den fed og godt bygget i gode materialer. Den 10,25-tommer store infotainment skærm kommer, sammen med delkunstlæder og JBL-lydanlæg, med, når du sætter hak ved Edition-pakken til 9.999 kr.
Skærmen er god både i opløsning og trykfølsomhed, mens systemet dog efterhånden virker smågammelt. Her er Android Auto eller Apple CarPlay selvfølgelig din ven i nøden.
Hvor Kias kabiner brillerer er i særdeleshed i plastkvaliteten. Selv i dyrere tyskere, kan man i dag finde billig og hård plastik i pilfinger-højde. Men ikke i Kia, hvor al plast er blødt, hvilket pr. definition føles lækrere og dyrere. Dét gør blandt andet, at man lettere tilgiver den sporadiske brug af pianolak.
For at svare på mit eget spørgsmål, så ja: Kia XCeed er en god bil. Hertil trænger sig så et nyt spørgsmål på. Hvem er Kia XCeed lavet til? At bilen er lidt af en 3-i-1’er gør, at det på papiret er en bil, der er relevant for kun en snæver niche af kunder – men sådan behøver det ikke være i praksis.
Kia XCeed kører nemlig godt og dynamisk, præcist som en almindelig hatchback ville gøre det, men har alligevel en my højere undervogn, som taler ind i crossover-trenden. Hermed er både hatchback-kunder og crossover-kunder inddraget i den potentielle kundekreds.
LÆS OGSÅ | Test: Kia Ceed GT ligger lunt i svinget
For at sammenligne med de nærmeste og mest skarpe crossover-konkurrenter, så kører en konkurrent som Ford Focus Active en anelse bedre og mere dynamisk, men er væsentligt kedeligere i kabinen. Mazda CX-30 har en mere eksklusiv kabine, men kører mindre dynamisk og har en højere startpris.
Det er dermed de små til- og fravalg, der skal gøre, at du vælger Kia XCeed, frem for de to konkurrenter. I min optik skal XCeed vælges først og fremmest på det veldrejede design. Den er også et godt valg til dig, der gerne vil med på Crossover-trenden, men ikke vil gå på kompromis med køreegenskaberne.
Dacia satser på, at mærket kan bære en større bil, end kunderne har været vant til. Den nye Bigster er en SUV lidt større end VW Tiguan, og den kommer med op til 155 hestekræfter.
MG Motors introducerer den nye ZS Hybrid+ i Danmark. Den kompakte crossover med hybridsystem med 194 hestekræfter kommer i tre udstyrsvarianter til priser fra kun 249.999 kr.
Nyt liv til den flotte franskmand: Peugeot lancerer 408 i den elektriske udgave E-408. Spørgsmålet er, om rækkevidden er god nok.
Renaults retro-bølge fortsætter med en moderne udgave af Renault 4. Franskmændene viser de første bider af den nye elbil, der bliver en praktisk lille sag.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.