Test: Er Cupra Born VZ den elektriske tids GTI?
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
TEKST & FOTO Simon Hallenslev
I sommeren 2023 kom Volvo med en overraskende stor teknisk opdatering af de elektriske C40 og XC40. Den aldrende konstruktion fik meget mere end lidt nyt trim, som man ellers spises af med hos andre bilmærker.
Batteriet voksede, mens produktionen af elmotorer blev rykket hjem til Skövde med højere effektivitet til følge. Det var i den forbindelse Single Motor-varianterne, der løb med overskrifterne. Ydelsen steg, rækkevidden rundede 579 km og så fik de baghjulstræk for første gang i 25 år i Volvo-regi.
Tilbage står Volvo C40 Twin Engine med uændret ydelse fra sine to elmotorer, der både gør den dyrere og mere strømsulten end Single Motor. Er der stadig plads til den?
Det skal ikke lyde som om, at Volvo C40 Twin Engine helt er blevet overset i den store opdatering. Twin Engine-varianten har også fået det 82 kWh store batteri (brutto), og selvom ydelsen ikke er vokset, er elmotoren på bagakslen også den nye sag fra Skövde.
LÆS OGSÅ | Test: Polestar 2 skal længere ned i pris
Det betyder, at Volvo C40 Twin Engine nu maser 548 km ud af batteriet mod mere beskedne 437 km, som den præsterede før opdateringen. En ikke uvæsentlig stigning på 25 procent, der er hjælpes på vej af et forbrug, der også er faldet fra 23,8 kWh/km til 17,4 kWh/km.
Kræfterne er uændrede, hvorfor Volvo C40 Twin Engine (tidligere kaldt P8) stadig pakker 408 hk og stryger unødvendigt hurtigt til 100 km/t på 4,7 sekunder.
Simpelthen fordi de mange kræfter ikke passer til Volvo C40. De er reelt kun brugbare i en lige linje, da C40 er udstyret med en undervogn, som en Volvo bør have. En undervogn, der er komfortabel i dagligdagen, men som også krænger for et godt ord, når man kaster bilen lidt rundt.
Kombineret med et styretøj, der er præcist men uden ordentlig feedback fra forhjulene, forbliver de mange kræfter mest af alt et partytrick. Et partytrick, der i sig selv har tabt en del af overraskelsesmomentet, siden XC40 blev lanceret som kvik elbil i 2020.
Enhver bilproducent kan i dag lægge kobbertråden dobbelt og lave flere kræfter, så bilen springer frem som en trold af en æske. Det kilder i maven de første fire gange og mister dernæst party-delen af tricket.
Med sine nye 252 hk har den mindre bemidlede Volvo C40 Single Motor alt det, man skal bruge, med en acceleration fra 0 til 100 km/t på 7,4 sekunder.
Hvor Twin Engine-varianten før var en måde at slippe for hjulspin og momentstyring i den enkeltmotoriserede forhjulstrækker, har opdateringen også fjernet dét salgsparameter. Volvo C40 Single Motor laver nu præcist lige så lidt hjulspin, som Twin Engine gør, takket være motorens nye placering og et kradsbørstigt ESP-system.
Det er når man kører som gennemsnittet, hvor kræfterne har mindre relevans, at Volvo C40 Twin Engine viser sine kvaliteter – som i øvrigt står ganske uændret fra opdateringen. Brønddæksler og skarpe ujævnheder er ikke livretter, men derudover giver undervognen god komfort på landevejen uden at blive svampet som en Mercedes EQA.
Styretøjet er, som nævnt, ikke guds gave til den fintfølende racerkører, og det mærkes også på motorvejen. Her mangler et gran retningsstabilitet, som man kan redde lidt af ved at sætte styretøjet i den strammeste indstilling, der dog er for stram til bykørsel.
På retningsstabilitet er VAG-konkurrenterne Enyaq, ID.4/ID.5 og Q4 e-tron bare skarpere.
Volvo C40 Twin Engine er dog helt med, når det kommer til støjisolering. Trods et par ordentlige madkasser til sidespejle er der tyst i den minimalistiske Volvo-kabine.
Alt i kabinen er, som det plejer – på godt og ondt. Sæderne er bundsolide på Volvo-måden og materialevalget er bæredygtigt, alternativt og stadigvæk eksklusivt. Her er kolde aluminiumsdetaljer, en gearvælger i glas og en skraldespand i midterkonsollen. En god balance mellem eksklusiv og praktisk velovervejet.
Desværre er infotainmentskærmen på 9,3” den samme torn i øjet, som den har været efterhånden længe. Skærmen er for lille, mens Google-systemet, der engang var nytænkende, nu er noget bedaget. Der er stadig alle de brugbare apps, du kender fra din smartphone, men ikonerne er for små til at betjene problemfrit under kørsel. Også justeringen af klimaanlægget bliver noget bøvl.
Opdateringen af XC40 og C40 var en positiv overraskelse, som dog viser sig at have en lidt kedelig bivirkning. Med træk på bagakslen, flere kræfter og lang rækkevidde har Volvo gjort Single Motor-varianterne så meget mere attraktive, at Twin Engine ikke længere giver mening.
Volvo C40 Twin Engine starter i 476.384 kr. og det er mange penge. Ikke kun i sammenligning med Single Motor, der starter 47.993 kr. billigere med en startpris på 428.391 kr., men også med konkurrenterne.
LÆS OGSÅ | Video: Sandhedens time for Volvo EX30!
Til 392.990 kr. får man Danmarks bedst sælgende bil i øjeblikket, Tesla Model Y. Det er endda i en Long Range Dual Motor-variant med tilsvarende acceleration og rækkevidde men med betydeligt bedre plads i såvel kabine som bagagerum.
Man får også 360 graders kamera, varme i rat og bagsæder, stort lydanlæg og en 15” infotainmentskærm, der teknisk er Volvo overlegen. Vil man have den slags lir fra Volvo, skal man rykke fra Plus til Ultimate, hvor prisen bliver 509.924 kr. (og skærmen forbliver lille).
Der er også Audi Q4 e-tron, Volkswagen ID.4/ID.5 og Skoda Enyaq. De er alle nede på kræfter, sammenlignet med Volvo C40 Twin Engine, men det har vi jo slået fast er ligegyldigt. Til gengæld kan de være med på prisen.
Så humlen af historien er, at man sagtens kan nøjes. Man skal søge mod Volvo C40 Single Motor, hvor man får de kendte svenske kvaliteter, rigeligt med kræfter og en lang rækkevidde. Alt sammen til en startpris, der er både er mere spiselig og konkurrencedygtig.
Motor: Elmotorer (for og bag)
Ydelse: 408 hk / 670 Nm
0-100 km/t: 4,7 sekunder
Tophastighed: 180 km/t
Batterikapacitet: 82 kWh
Rækkevidde: 548 kilometer
Forbrug: 17,4 kWh/100 kilometer
Ladekapacitet: 175 kW
Mål (L/B/H): 440/187/159 cm
Køreklar vægt: 2.185 kilo
Trækvægt: 1.500 kilo
Bagagerumsvolumen: 404 liter (+ 31 liter foran)
Startpris: 476.321 kr. (C40 fås fra 428.391 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 19.995/5.895 kr. (C40 fås fra 19.995/4.995 kr.)
Beskatningsgrundlag, firmabil: Under opdatering
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.