Det er ikke mange uger siden, at vi sidst havde Polestar 2 til en orienterende test. Det var længe siden, at den sidst havde været gennem testmøllen, og med min kollega Morten Bek bag rattet blev konklusionen også, at alderen efterhånden trykker i den svensk-kinesiske elbil.
Det ændrer en Performance-pakke til 50.000 kr. intet på, og ekstra kræfter kan ikke køre Polestar ud af hverken plads-, forbrugs- eller prisproblemer. Alligevel køber den bekostelige niche-pakke sig en lidt overraskende berettigelse i disse pivkolde og snefyldte tider.
Performance betyder ikke, hvad du tror
Hvis du tager til Tesla og beder om en Performance, får du i Model 3 en decideret legesyg supersedan, der kører bedre, end hvad startprisen indikerer. Det er ikke, hvad du får hos Polestar, når selvsamme Performance-nomenklatur smides på 2’eren.
For de 50.000 kr., Performance-pakken koster, får man en softwareopgradering, der øger elmotorernes effekt til 476 hestekræfter. Dertil kommer 20” fælge, Polestar Engineered-chassisoptimering og Öhlins-støddæmpere, Brembo-bremser samt gyldne detaljer på seler og bremsekalibre, der viser verden, hvilken bil der er tale om.
De fleste af disse elementer piller ved køreegenskaberne, men ganske uden den samme legesyge, som købes hos Tesla. Foruden flere justeringsmuligheder i undervognen er der ingen komplicerede sport-modi, der kan skrues op og ned for. Det eneste, der kan sættes i Sport, er ESC-systemet, som slækker lidt på kontrollen.
Hvad du ser, er det, du får. De mange kræfter er altid tilgængelige, uanset hvordan du kører, og kræver hverken en knap eller en indstilling. Det kan lyde usikkert i glat føre, men det er her, Performance-pakken viser en overraskende egenskab – i samarbejde med et sæt solide Michelin Pilot Alpin 5-vinterdæk.
Overskud og stabilitet
Mange kræfter til rådighed er ikke ensbetydende med mangel på kontrol i glat føre. Det finder jeg ud af, da der undervejs i testugen falder en god portion sne i hovedstaden. Igen er det ikke legesyge eller min indre Drift King, der støves af, men i stedet en overbevisende stabilitet, der illustreres.
Læs også: Test: Polestar 4 som Autobahn-raket?
Firehjulstrækket er sammen med ESC og traction control ganske enkelt imponerende til at mobilisere kræfterne korrekt. Så selvom det via mine medtrafikanter er tydeligt, at køreforholdene minder om brun sæbe, er der intet at mærke bag rattet i Polestar 2 Performance.
De store Brembo-bremser tjener intet stort formål med sne på vejene, da nedbremsning sker med forsigtighed og dermed primært gennem rekuperation. Heldigvis er netop rekuperationen velafbalanceret, og bremsepedalen betjenes med et naturligt tråd. Velafbalanceret kan også bruges til at beskrive styretøjet, hvis vægtning kan justeres.
Sammenlignet med Tesla Model 3 Performance er der, som nævnt, ikke tilnærmelsesvis samme legesyge. Til gengæld er der kontrol, overskud og stabilitet. Undervognen fra Öhlins er sat strammere op end i husmandsversionerne, men det er ikke noget, der fuldstændigt forpurrer hverdagskomforten.
Av for en pris
Med en ekstra elmotor og flere kræfter giver det sig selv, at forbruget lider. Og det er kritisk, når Polestar 2 generelt ikke er kendt for sin effektivitet. I testugen oplever jeg et forbrug, der svinger mellem 28 og 35 kWh pr. 100 kilometer i Polestar 2 Performance. Det giver en realistisk rækkevidde på mellem 225 og 280 kilometer.
Forbruget er desværre heller ikke det eneste, der svier. Det gør prisen også. Testbilen er en veludstyret sag, hvor man med panoramaglastag og i særdeleshed lydanlægget fra Bowers & Wilkins føler sig ustyrligt, næsten herskabeligt, til mode. Prisen? 664.300 kr.
Læs også: Video: Alt du skal vide om Volvo EX60
Selv hvis man skærer tilkøbene fra, løber det løbsk for Polestar 2 Performance. Uden det absurd velspillende lydanlæg, uden Klima-pakken med varme i rat, bagsæder og sprinklerdyser og uden Pilot-pakken med 360-graders kamera og udvidede assistentsystemer koster en Polestar 2 Performance stadig tæt på 600.000 kr.
Det er en pris, som bilen på ingen måde kan retfærdiggøre. Særligt ikke i lyset af biler som BMW iX3 og Volvo EX60, der lander i løbet af året, og som begge tilbyder mere plads, mere tech og højere effektivitet til næsten samme pris.
DEN ENDELIGE DOM
Hvis man skal vende den trykkende alder for Polestar 2 til noget positivt, er det, at områder som køreegenskaber og stabilitetssystemer er blevet minutiøst justeret gennem en årrække. Det betyder, at Polestar 2 Performance leverer overskud, kontrol og stabilitet, som i de kolde vintermåneder er tillidsvækkende karakteristika.
Desværre følger både forbrug og pris i den grad med, og selvom sikkerhed altid bør vægte højt i et bilkøb, er den svær at retfærdiggøre i Polestar 2 Performance. Man skal med andre ord være decideret Polestar-passionista for at bruge denne type penge på et produkt, der både er aldrende og omgivet af stadigt stærkere konkurrenter.
