Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Af: Esben Skrumsager / d. 5. februar 2019
Dodge Ram B52 | Det er nærmest umuligt ikke at læne sig dagdrømmende tilbage i stolen, når man falder over sådan en bil. En vaskeægte amerikansk luksus-camper.
Med sin store 5,2-liters motor og automatgear er den som skabt til de brede amerikanske landeveje. Og med sit bløde og meget brune indre kan du tage en velfortjent slapper når som helst, du måtte føle for det.
Ja, kvaliteterne ved den ærke-amerikanske Dodge Ram er åbenlyse, og autocamperen bliver ikke mindre interessant, når man dykker ned i salgsannoncen hos Classic Motor Sales, der har bilen til salg…
For bilen er trods sin alder både udstyret med fartpilot, aircondition og TV. Det er altså entydigt, at bilen er skabt med luksus for øje. Ifølge forhandleren fremstår den original med velholdt lak, motorrum og kabine – og den både starter og kører perfekt.
LÆS OGSÅ: Tre lynhurtige luksusbiler til den store familie
Hvis du løber tør for kassettebånd på turen, sørger den store V8-motor for at levere sød musik i øregangene. Men du kan også bare smække benene op på sofaen bagest i bilen (hvor det er lovligt at sidde under kørsel).
Her kan du glemme alt om det 65 tommer 4K ultra-high-definition smart-TV, som du har hængende derhjemme. I din Dodge Ram foregår underholdningen nemlig på en kompakt flimmerkasse med noget så nostalgisk som drejeknapper og en teleskop-antenne.
Hvad angår det økonomiske, stikker det brune monstrum i lidt forskellige retninger. På den negative side må du nok erkende, at du næppe kommer i nærheden af et brændstofforbrug, der kan imponere dine venner fra GreenPeace. Det teoretiske brændstofforbrug lyder på 8,3 km/l, så et roadtrip vil nok få dit benzinkort til at gløde.
Til gengæld er det en årgang 1984, og det betyder, at den netop har kunnet fejre sin 35-års fødselsdag. Det giver bilen veteran-status, hvilket automatisk skærer 75% af vægtafgiften på bilen. Forsikringspræmien er ligeledes minimal, så den koster nærmest “ingenting” at have holdende i garagen. Og det er jo rart at tænke på, hvis den ikke skal bruges til den daglige transport.
LÆS OGSÅ: Video: På tur i dødsmaskinen Chevrolet Camaro SS | Vilde biler 7/7
Den kontante pris for hele herligheden lyder på 225.000 kroner. Men bilen har plads til seks personer, så hvis du slår dig sammen med fem af dine bedste venner, skal I kun af med 37.500 hver. Det er selvfølgelig en sjat penge, men bilen har trods alt kun kørt 78.000 kilometer, så forhåbentlig er sommerferien så også sikret i mange år frem…
Du kan læse mere om bilen og finde kontaktoplysninger på forhandleren her på Bilbasen.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.