december 14, 2023

Ugens fund: Lotus’ nye elektriske håb 

Det traditionsrige britiske bilmærke bevæger sig i en elektrisk retning med denne Lotus Eletre, og det er en god ting. 

AF: Zacharias Lund FOTO: Salgsbilleder

Bare rolig, det hele er ikke elektrisk. Lotus har fortsat deres model Emira, der holder fast i de gamle dyder som centermotoriseret sportsvogn, men som noget nyt har Lotus introduceret denne Ugens fund. 

En hyper-SUV som Lotus selv ønsker at kalde det. Der er da også noget hyper over at ramme 100 km/t på under 4 sekunder i en bil på over 2,5 tons. 

Denne Lotus Eletre S er ikke engang den hurtigste variant, men til de danske veje og færdelslove er den mere end rigelig. Og til den anglofile elbilist er den helt perfekt. 

Lotus’ første elbil

Eletre er den første elektriske bil fra britiske Lotus. Det er dog ikke den eneste elbil, Lotus ønsker at sende på vejen. Inden længe lander modellen Emeya også, der er en hyper-GT og senere følger hyperbilen Evija, der ifølge Lotus får over 2.000 hk. 

Disse to er ikke at finde på asfalten endnu, men det er denne Ugens fund. For denne hyper-SUV er til direkte levering og får man sådan en fætter leveret, er man med garanti en af de første i Danmark. 

Det er måske ikke ligefrem elbiler, man forbinder med Lotus, men det er altså nye tider. Som bilindustrien udvikler sig, er det et spørgsmål om tid, før alle bilmærker har mindst en elbil i flåden. 

Lotus har dog formået at komme godt fra start, og denne ugens fund tager sig godt ud. 

Lotus Eletre S

Motor: 2 x elmotor
Ydelse: 603 hk / 710 nm
0-100 km/t: 3,8 sek.
Tophastighed: 258 km/t
Rækkevidde: 600 km (WLTP)
Vægt: 2.600 kg
Mål (L/B/H): 510/200/163 cm


Lotus-gener

Som Lotus selv skriver, så ligner Eletre en SUV, men kører som en Lotus. Eletre er en sammensmeltning af 75 års ingeniørarbejde og design og en helt ny retning for Lotus. Det er især i køreegenskaberne, som Lotus’ ingeniører har arbejdet meget med. 

For hvordan får man en 2.600 kg tung SUV til at køre som en sportsvogn? Det mener Lotus at have fundet løsningen på. De kære Briter slår fast, at deres elektrisk skud kører som den Lotus, man kender. Hvorvidt det er sandt, kan man finde ud af for 1.309.900 kr. hvilket er prisen på Ugens Fund. 

Den mest kraftfulde Lotus nogensinde var Evora GT, der præsterede 430 hk fra en 3,5-liters benzinmotor. Den rekord har Eletre nu, der med sin elmotor yder hele 905 hk, hvis man vælger ‘R’ udgaven, der rammer 100 km/t på 2,9 sekunder. Det er nærmest vulgært, men skulle man være til den slags, så har forhandleren Innocar, der også udbyder denne ugens fund, sådan en til salg.

Denne Ugens fund Eletre S er den anden mest kraftfulde Lotus i historien med sine 603 hk. Det er nok til at sende dig afsted mod 100 km/t på 3,8 sekunder og burde være nok for de fleste anglofile bag rattet. 

Lynladning og lang rækkevidde

Man skulle ikke tro, at Lotus var nybegyndere i elbiler, men det er altså første gang, at folkene fra Norwich bevæger sig ud i en fuld elektrisk bil. De har formået at bygge en elbil, der trods en ret høj vægt har en rækkevidde på 600 km (WLTP). I det danske kolde land er det nok nærmere 490-540 km, men det er nu også nok til at krydse landet. 

Endnu bedre er ladehastigheden, når batteriet er ved at være tomt. Her lader Eletre nemlig fra 10 til 80% på små 20 minutter. Det er lige nok til at runde toilettet og måske købe en lille snack før man igen er på vejen. 

Alt dette i samspil med køreegenskaber som en Lotus giver en fænomenal elbil, der tilmed også er flot at se på. Det burde være nok til at få elbil skeptikerne med over på den elektriske bølge. Jeg ville personligt ikke have det mindste imod at rulle rundt i denne Ugens fund. 

Man får mulighed for at være en af de første danskere ejere af en Lotus Eletre og dem kommer der altså ikke mange af på det danske marked. Man har derfor en unik mulighed lige her, for at gå forrest og så ligger der også en lille bonus i, at man kan køre dørtræk med selvsikkerhed.

Lyder det som noget for dig, så er denne ‘Galloway-grøn’ Lotus Eletre til salg ved My Garage. Du kan opleve den lige her.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Zacharias Lund

Zacharias er ved at uddanne sig til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er i forbindelse med sit studie i praktik ved Bilbasen, hvor han får lov at udnytte sin store interesse for biler.

Zacharias har trods sin korte tid som motorjournalist allerede bevæget sig rundt blandt større etablerede medier som Børsen og Bilmagasinet, hvor han også har været redaktør for årbogen “Årets Biler” i 2022 og 2023.

Ved siden af skole og praktik driver Zacharias det lille videomedie 3-Punkts-Vending, hvor han laver videoer med biler i fokus.

Zacharias er stor fan af design og flotte linjer, ligesom en vellydende og gennemført sportsvogn også nemt fanger hans opmærksomhed.

Ved Bilbasen laver Zacharias en masse forskelligt, men arbejder typisk med at skrive artikler og finde interessante artikler at bringe.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS