Test: Polestar 4 er fed – selv uden bagrude
Det er ikke uden kompromisser at fjerne bagruden fra en bil. Alligevel står Polestar 4 som et fedt alternativ til de dyre drenge i klassen.
Af: Simon Hallenslev / d. 8. september 2021
I princippet er det lidt mærkeligt, at denne Ugens fund er sjælden. Peugeot 405 gik nemlig som varmt brød i Europa og var en af de bedst sælgende større familiebiler. Efter kun to år på markedet var Peugeot 405 produceret i over 1 million eksemplarer.
I alt nåede 405 at blive produceret i omegnen af 5 millioner eksemplarer, hvilket er dobbelt så meget som BMW 3-Serie i E30-generationen. Så hvordan kan denne Ugens fund være sjælden? Det kan den, fordi der er tale om den sportslige MI16-version. Faktisk er der kun to indregistreret af denne slags i Danmark i dag.
Vil du eje én af de to Peugeot 405 MI16, der er på vejene i Danmark? Så kan du købe denne Ugens fund her for 89.800 kr. af Bilhuset Jepsen. Du kan også læse meget mere om modellen herunder.
Motor: R4, 1.905 ccm, benzin
Ydelse: 160 hk / 177 Nm
0-100 km/t: 8,6 sek.
Tophastighed: 220 km/t
Forbrug: 11,6 km/l
Vægt: 1.075 kg
Nypris i ’84: ca. 287.000 kr.
Indimellem bliver udvalgte bilmodeller sjældne, fordi de deres levetid ikke bliver betragtet som noget særligt. Peugeot 405 MI16 blev produceret i 47.900 eksemplarer men er næsten ikke til at opstøve på det europæiske marked i dag. Det er først nu, vi er blevet opmærksomme på, hvor speciel 405 MI16 var.
LÆG OGSÅ | Ugens fund: Verdens mest eftertragtede Toyota Corolla
I 80’erne havde Peugeot generelt fat i den lange ende med velkørende biler og var med til at definere ordet ’hot hatch’ med den ikoniske Peugeot 205 GTI.
Det velkørende element fra 205 GTI ville Peugeot gerne hive med over i familiebilssegmentet og 405 MI16. Det sikrede de ved at gå mod strømmen af tyske familiesedaner med store 6-cylindrede motorer, der som resultat blev tunge. De ville holde den let.
Peugeot 405 MI16 vejer sølle 1.075 kg, hvilket er over 100 kg lettere end en tilsvarende BMW 3-Serie i E30-generation. Den lave vægt blev sikret ved at bruge en let motor med blok af aluminium, der ydede 160 hk uden trykladning. Sammen med den lave vægt kunne den omdrejningsvillige motor holde accelerationstiden fra 0 til 100 km/t nede på 8,6 sekunder, hvilket var ret så imponerende som en familiesedan i tiden.
Alligevel er acceleration og hestekræfter bare papirtal, der ikke retfærdiggør, hvorfor 405 MI16 var speciel. Peugeot 405 MI16 blev notorisk kendt for sine køreegenskaber – præcist som Peugeot ønskede det. Ved normal kørsel var den bare endnu en fransk familieslæde. Åbnede man sluserne og lod den forstærkede aluminiumsmotor ramme de 7.200 omdrejninger, den kunne tage, kom ulven frem.
Læser man anmeldelser fra dengang, vil man se, at 405 MI16 blev rost til skyerne for sin undervogn, der var stivere og 15 mm lavere, samt sine bremser og sit styretøj, der var strammet gevaldigt op. Legede man med den på den anden side af 5.000 omdrejninger på en snoet vej, kørte den som ingen anden i klassen. Køredynamisk kunne en tilsvarende BMW 325i med 170 hk godt pakke sammen.
Målt på køreegenskaber blev Peugeot 405 MI16 faktisk sammenlignet med biler, der var et luftlag højere end en 4-dørs BMW 325i. Flere uafhængige bilmedier målte franskmanden til at være godt et sekund hurtigere fra 0 til 100 km/t end opgivet. Det gjorde, at den bevægede sig i et konkurrencefelt med BMW M3 og Mercedes-Benz 190 2,3-16, som Peugeot 405 MI16 også kunne bide skeer med på en racerbane. De kostede vel at mærke begge dobbelt så meget fra ny.
Den førnævnte omdrejningsvillige motor på 1,9 liter med aluminiumsblok blev ret hurtigt anerkendt af flere årsager. Først og fremmest fordi den var støjsvag og civiliseret ved almindelig kørsel, og først blev sprælsk på den anden side af 5.000 omdrejninger. Men også på grund af dens lave vægt og høje pålidelighed.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Chef-slæde fra 90’erne er over 2,5 millioner kroner billigere end fra ny
Peugeot var selv så tilfredse med motoren, at den blev taget med videre i andre modeller. I den ikoniske Peugeot 205 GTI skrottede man den 1,6-liters motor, den var født med, for at smide denne 1,9-liters aluminiumsbandit i den i stedet. Peugeot 309 GTI fik også motoren.
Peugeot brugte også motoren som base til deres hårdkogte racerbiler. Det er således samme motorblok, der blev brugt, når Peugeot deltog i det sagnomspundne Pikes Peak Hillclimb samt i det dødsensfarlige Paris-Dakar Rally. Ganske enkelt fordi de var lette og kunne tåle mange tørre tæsk.
En af de bærende årsager til, at 405-modellen solgte i næsten fem millioner eksemplarer, var fordi Mellemøsten, her særligt Iran, var fuldstændig tossede med modellen. Da Peugeot 405 blev udfaset i Europa, opkøbte en iransk virksomhed rettighederne til at producere bilen.
LÆS OGSÅ | Den smukkeste BMW på Bilbasen?
Så da Peugeot 405 fik trukket stikket i Europa i 1997 efter godt 2,5 millioner solgte eksemplarer, fortsatte Peugeot 405 med at være i produktion i Iran helt til 2020! I 23 år efter vi blev færdige med 405 som model herhjemme, blev den solgt som ny i Iran, som nåede at aftage godt 2,5 millioner eksemplarer mere.
Er du ligeså vild med Peugeot 405 som Iranerne? Så skal du slå til nu og købe denne Ugens fund. Den er til salg for 89.800 kr. ved Bilhuset Jepsen, og er i øvrigt den eneste 405’er på Bilbasen lige nu. Se den her hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Det er ikke uden kompromisser at fjerne bagruden fra en bil. Alligevel står Polestar 4 som et fedt alternativ til de dyre drenge i klassen.
Anden generation Volvo XC90 er lige fyldt 10 år, og nu gør Volvo den store SUV klar til en ny årrække på markedet. Nyt infotainmentsystem er blandt de største opgraderinger.
Audi A6 E-Tron – den første el-sedan og den første el-stationcar fra mærket – kommer først til Danmark omkring nytår, men priserne er allerede klar. Vi sammenligner med BMW i5 og Mercedes EQE.
Kia EV3 er en kompakt elektrisk crossover med rækkevidde helt op til 605 kilometer – og de første priser på den spændende nyhed er kommet på plads.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.