Vi hører, at brande i elbiler er farligere end i almindelige elbiler – men passer det? Og hvordan slukker man egentlig brand i elbiler?
Video: Jacob Dalby & Anders Berner | Dato: 22. december 2021
“Elbiler er farlige!” “Brande i elbiler kan ikke slukkes!” – Sådan lyder det ofte i diverse kommentarspor og sågar i overskrifter hos store medier. Men hvad er egentlig op og ned når vi taler brand i elbiler? Vi taler med en ekspert fra brandvæsenet, som gør os klogere.
Læs også: Hvor meget CO2 udleder en elbil?
Alle brande kan være farlige og om det er i almindelige biler eller i elbiler betyder ikke så meget. Den helt store forskel på brand i almindelige biler og brand i elbiler er, hvis batteriet i en elbil bryder i brand. Så tager det nemlig meget længere tid at slukke den.
Erfaringen viser dog, at det kun er i 20% af tilfældene, hvor der er brand i en elbil, at ilden breder sig til batteriet. Til slukningen af batteriet bruger brandvæsenet et særligt værktøj. Se med her.

Helt almindelig container – næsten
Da brande i elbiler kan være langsommelige at slå ned, gør brandvæsenet brug af en container. Containeren er vandfast og monteret med en pumpe, som kan pumpe vand rundt igennem rør i containeren og ud igennem små huller skyde vand op på bunden af elbilen, hvor batteriet som oftest er monteret. På den måde kan man genanvende vandet i stedet for at pøse mange tusind liter vand på bilen.
Læs også: Må man lade en elbil helt op?
Containeren gør det samtidig muligt at flytte den brandende bil et mere sikkert sted hen, hvor den ikke er til gene for andre trafikanter og hvor den kan brænde sikkert ud. På den måde undgår man at spærre vejen i flere timer for at slukke branden.

Når bilen bryder i brand – hvad gør jeg?
Vores ekspert råder til, som det allerførste, at tænke på sikkerheden; ophold dig ikke i røgen og vær ikke for tæt på bilen. Herefter er det en god ide at alarmere brandvæsenet men indtil de kommer kan man sagtens forsøge selv at slukke branden.
Læs også: Kan man bo i byen og have elbil?
Særligt hvis bilen holder i en garage eller i en p-kælder skal man være opmærksom. Røg fra bilbrande er altid giftige men hvis der også er ild i batteriet kan der være tilfælde, hvor røgen er ekstra giftig. Men det vil ikke være en hindring for, at du kan nærme dig fra en side, hvor du ikke får røgen i hovedet.