Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Der er nytænkte ikoniske biler som lykkes, og så er der dem, hvor det bare fiser ud. BMW har haft held i sprøjten med Mini og de seneste 20 års opblomstring af det britiske mærke – retro, men uden at det bliver kvalmt.
Volkswagen har to gange forsøgt at overbevise os om, at Boblen, eller Beetle, er den ultimative retro-bil. Men selv ikke ikonets historie og folks kærlighed til den runde bil kunne gøre det op for, at der ved begge forsøg gemte sig en kedelig Golf under de boblende former.
LÆS OGSÅ | VIDEO: VW ID. Buzz er økoflipperens nye Rugbrød
Volkswagen har i mere end to årtier taget tilløb til at genoplive et andet stort ikon: T1. Bedre kendt som Rugbrødet, Folkevognsrugbrødet, Bus eller Hippiebussen. Med ID. Buzz sker det langt om længe. Tyskerne har ventet på, at den lille bus kunne laves 100 procent elektrisk på en topmoderne platform – og ID. Buzz står på MEB-platformen fra bl.a. ID.3 med baghjulstræk.
Den originale T1 var et af 60’er- og 70’er-oprørets ikoner, men flipperne og hippierne er der i dag forsvindende få af. Blomsterbørnene blev satte, velhavende og anti-revolutionære, så målgruppen for den elektriske familiebus bliver mere den moderne familie med bæredygtighed på dagsordenen.
VW-designerne har givet den fuld skrue med retro-designet, og ID. Buzz har som originalen T1 en buet front med et kæmpe VW-logo. Faktisk er logoet det største på nogen VW-model.
LÆS OGSÅ | Test: VW Multivan er bussen, man gerne kører med
Detaljerne fra fortiden står i kø: Udluftningsribber i bagstolpen (på T1 til den luftkølede boxermotor, på ID. Buzz som pynt eller køling af batteri eller elmotor), to-farvet lakering (ekstraudstyr) og små sideruder. ID. Buzz er venlig og sjov, og det er til at genkende dele af den originale bus i designet – men heller ikke mere end det. Designet er lige så meget sendt i retning af ID.3 og den nye Multivan.
ID. Buzz er den oplagte familiebil, men også den oplagte varebil til korte og mellemlange distancer. Fra introduktionen, som er planlagt til efteråret 2022, kommer elbilen som personbil til fem personer og som varebil, Cargo, med plads til to euro-paller.
Bussen er forholdsvis kompakt (471 cm lang), men rummelig takket være en højde på 194 cm og MEB-platformens opbygning med batterierne indbygget i bilen bund. Med fem sæder i brug har personbilsudgaven plads til 1.121 liter, med bagsæderne klappet ned når den op på 2.205 liter.
Har man brug for mere plads og flere sæder, introduceres senere en forlænget udgave af ID. Buzz.
LÆS OGSÅ | Her er elbilerne med syv sæder
Interiøret er lyst, venligt og som en lounge. Der er ingen overraskelser. Infotainment og digital instrumentering stammer fra de kendte ID-modeller. En lille skærm til instrumenterne, infotainment med 10″ touchscreen som standard. Infotainmentsystemet kan opgraderes til 12″ og et mere omfattende system. Uanset variant styres næsten alt, også klimaanlæg, via skærmen.
ID. Buzz er den første VW, som er læderfri. I stedet for læder på rat og sæder får man kunstlæder og genbrugsmaterialer. Bilen udleveres samtidig CO2-neutral. Produktion af alle dele og processen helt frem til bilen står hos forhandlerne, er klimakompenseret. Det betyder altså ikke, at produktionen ikke udleder CO2, men at VW har kompenseret ved at købe sig ind i “grønne” tiltag.
Hvor langt kan den køre på en opladning? Oplagt spørgsmål at stille omkring den nye ID. Buzz, men VW vil ikke ud med sproget. Hvor lang rækkevidden bliver, afhænger af typegodkendelsen, som endnu ikke er på plads.
Vi ved, at ID. Buzz og varebilen ID. Buzz Cargo i første omgang kommer med et batteri på 77 kWh (82 kWh brutto), som er det største batteri fra ID.3 og ID.4. I de modeller giver det en beregnet rækkevidde på over 500 kilometer. I betragtning af bussens størrelse og vindmodstand er det sandsynligt, den vil ligge et sted omkring 440-470 kilometer på en opladning.
LÆS OGSÅ | Op mod 4.000 biler fra Bentley, Lamborghini og Porsche på havets bund
Ladehastigheden er i øvrigt højere end i eksisterende ID-modeller. ID. Buzz kan, ved de rette DC-lynladere, modtage 170 kW. Elmotoren, som sender kræfterne til bagakslen, yder 204 hk.
Flere varianter kan vi godt forvente at se fra VW. Sandsynligvis ser vi ID. Buzz med batteri på 58 kWh (62 kWh brutto) og en motorydelse på 170 hk. Vi kommer også til at se en California-udgave – altså, en lille campingbus med markise, pop-up-telt og køkken.
Så bliver det ikke meget mere hipt og hyggeligt, og det er retrostil som vil tiltale langt flere danskerne end Volkswagens forsøg med Beetle.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.