bilbase

De fem mest pålidelige biler – og de er billige

Hvis pålidelighed betyder mest for dig i dit bilvalg, så er her en liste med de fem bedste biler, når det gælder pålidelighed og sikkerhed for få værkstedsregninger.

Listen kommer fra det britiske forsikringsselskab Warranty Direct og er er dannet ud fra deres opgørelser over reparationer og priser på reparationer. Forsikringsselskabet bruger blandt andet indekset til at udregne forsikringspræmier, så det bør være temmelig retvisende.

De fleste på denne liste er måske ikke så vildt spændende, men tænkt at man som den femte bedste finder en lille sportsvogn.

Du kan selv gå om bord i Top 100 på reliabilityindex.com her http://www.reliabilityindex.com/top-100

 

#1 Mest pålidelig: Honda Jazz 08- Fra ca. 60.000 kr.

Honda Jazz

Honda Jazz ligger altid pænt på lister over pålidelighed. Den presser da heller ingen grænser for andet end kabine-rummelighed. Der er den til gengæld uovertruffen med de såkaldte Magic Seats, der kan foldes op som biografstole, så bunden bag forsæderne er helt plan.

Honda Jazz er en lille hverdagsslider, men den er ikke for personer med et sportsligt hjerte – motorerne er tilstrækkelige til bykørsel og landevejskørsel, men i forhold til moderne benzinmotorer med turbo, så mangler der i den grad bundtræk. På den anden side går de aldrig i stykker.

Søg Honda Jazz på BilBasen

 

# 2 Mitsubishi Lancer 05-08 Fra ca. 30.000 kr.

Lancer

Mitsubishi har fået en revival i Danmark med sin prisstærke Spacestar og med mixleasing af crossoveren Mitsubishi ASX. Nullerne var salgsmæsssigt en lang nedtur for Mitsubishi og derfor er Lancer relativt sjælden. Da den var ny virkede den allerede en anelse bedaget, men teknisk set og i forhold til holdbarhed er det kun en fordel ikke at være helt fremme med det nyeste. Lancer deler førstepladsen med Honda Jazz, men faktisk er den gennemsnitlige reparationsomkostning billigere på Lancer. Mange af bilerne har en to-liters benzinmotor, der på den ene side er skudsikker, men på den anden side koster over 5.000 kr. om året i ejerafgift – her er 1,6’eren mere nøjsom.

Søg Mitsubishi Lancer på BilBasen

 

#3 Chevrolet Kalos 05-11 Fra ca. 10.000 kr.

Kalos

Chevrolet vinkede farvel til det europæiske marked i 2015, men de solgte biler kører naturligvis stadig. Chevrolet Cruze er for eksempel en glimrende brugtbil til meget få penge. Kalos er måske ikke så spændende, men den er en pålidelig følgesvend og den er billig.

Søg Chevrolet Kalos på BilBasen

 

 

#4 Ford Ka  08- Fra ca. 35.000 kr.

Ka

Den lillebitte Ford Ka fås kun med tre døre, da den deler teknik med Fiat 500, der sjovt nok er længere nede på listen. Ka var en af de første biler der kom under 90.000 kr. i udsalg, så den beviser at man ikke behøver give køb på pålidelighed selvom bilen er billig. Med mikrobilernes fald fra tronen er brugte Ford Ka endda til at købe for få penge som brugt.

Søg Ford Ka på BilBasen

 

#5 Mazda Mx-5 05- fra ca. 130.000 kr.

Mazda Mx5

Så blev det hele lidt mere spændende. Mazda Mx-5 tog i 1990 tråden op fra de klassiske engelske roadsters – det vil sige lille, let, nem at køre og sjov. Til forskel fra sine forbilleder, så fejlede Mx-5 bare aldrig noget – andet end rust. Succesen har været enorm, og få andre biler giver så meget køreglæde – selv når du kører langsomt. Hemmeligheden her er også at Mazda har brugt simpel og kendt teknik til at bygge MX-5. Motorerne er ikke pressede og alt er dimensioneret til hårdere brug end bilerne bliver udsat for. Det er en vinderopskrift. Her i opgørelsen tæller MX-5 med fra 2005, og det er værd at bemærke at MX-5 fik et kraftigt facelift i 2008, som det er værd at tage med. Mazda MX-5 fik i øvrigt endnu et kraftigt facelift i 2015, så den stadig står som verdens bedste billige sportsvogn.

Søg Mazda MX-5 på BilBasen

 

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

TWITTER Følg Bilbasen på Twitter

Af Ebbe Sommerlund

 

 

 

 

 

2 Kommentarer til De fem mest pålidelige biler – og de er billige

  1. Thomas 14/04/2016 at 15:51 #

    Mazda mx5 anno 2015- er vel ikke et facelift, men en helt ny model…

Trackbacks/Pingbacks

  1. Ugens Fund: Mitsubishi Lancer Evolution - Bilbasen blog - 07/09/2016

    […] De fem mest pålidelige biler – og de er billige […]

Leave a Reply