Toyota MR2
maj 12, 2015

Mazda MX-5 vs. Toyota MR2

De to japanske bilmærker Mazda og Toyota begyndte begge at bygge prisbevidste sportsvogne tilbage i 1980’erne. Både Mazda MX-5 og Toyota MR2 findes i åbne såvel som lukkede versioner, og priserne er helt i bund på brugtmarkedet.

Men hvilken ville du tage – den klassiske succes-Mazda eller den unikke Toyota?

Mazda MX-5

Særligt udvalget af Mazda MX-5’ere er stor med over 60 biler til salg på BilBasen med startpriser omkring 50.000 kr. for en tidlig generation I også kaldet NA. Mazda MX-5 blev introduceret som det japanske modsvar på de populære engelske roadster-modeller, som havde præget markedet fra 1950’erne og op til 1980’erne. Opskriften var simpel. Lav vægt, simpel mekanik og frontmotor med en trækaksel til baghjulene. Allerede som ny var Mazda MX-5 prisbevidst, og det kommer nu også brugtkøberne til gode, da også priserne på brugtmarkedet er lave. I starten fandtes MX-5 kun med blødt tag, men senere kom også en variant med stålfoldetag. Mazda MX-5 er den bedstsælgende topersoners sportsvogn nogensinde.

I den billige ende omkring 50.000 kr.:
Mazda MX-5 1,6 Roadster, 1991
Billig MX-5

En Mazda MX-5 med den lille ”oprindelige” 1,6-liters motor. Kun den første generation af MX-5 havde klaplygter. Selvom bilen har en del år på bagen, er der stadig sikkerhedsudstyr som airbag.

I mellemklassen omkring 100.000 kr.:
Mazda MX-5 1,8 Roadster, 1998
Mellem MX-5

MX-5 fra anden generation kaldet NB her med en 1,8-liters motor. Udvalget af netop denne model er meget stort, og mange koster under 100.000 kr. Denne annonce står særligt flot med store alufælge.

I den dyre ende omkring 200.000 kr.:
Mazda MX-5 2,0 Roadster Coupé, 2007
Dyr MX-5

Da Mazda MX-5 i tredje generation, NC, blev lanceret i 2005, var der for første gang mulighed for at vælge et stålfoldetag. Netop det tag har denne annonces bil samt en 2-liters 160 hk stærk motor. For 200.000 kr. kan en sådan let samles op.

Toyota MR2

På mange måder var Toyota MR2 meget anderledes fra Mazda’s MX-5. Hvor MX-5 gjorde en dyd ud at være simpel, var den lille Toyota MR2 på flere områder meget avanceret. Bl.a. havde den en motorplacering, som man ellers kun så i motorsport eller hos andre og dyrere bilmærker. Motoren lå bag de to forsæder, og gjorde samtlige generationer af MR2 til eksotisk centermotorbil. Den første generation af MR2 var også med til at gøre Twin Cam-motorerne med to knastaksler populære, mens den anden generation tilføjede en turbo til pakken. Priserne på brugtmarkedet er i dag dog helt tålelige til trods for den fine mekanik. Udvalget er desværre ikke nær så stort som på Mazda MX-5, men der er stadig noget at komme efter, uanset om man er på jagt efter en lukket eller åben variant.

I den billige ende omkring 50.000 kr.:
Toyota MR2 1,6, 1987
Billig MR2

Første generation af MR2 havde et meget kantet design, men mange forelskede sig i den pga. motoren med to knastaksler. MR2’en i denne annonce står fint i lakken, og har alufælge.

I mellemklassen omkring 100.000 kr.:
Toyota MR2 2,0 GTI Targa, 1993
Mellem MR2

Anden generation af MR2 voksede en hel del ift. den første. Til gengæld var der stadig smæk for pengene – 2,0 GTI gik 220 km/t på toppen. Denne annonce er en Targa, hvilket vil sige, at store dele af taget kan fjernes.

I den dyre ende omkring 150.000 kr.:
Toyota MR2 1,8, 2003
Dyr MR2

Den sidste MR2 forlod fabrikken i 2007, og siden har Toyota droppet modellen. Den tredje generation var 100 pct. cabriolet, og bilen i denne annonce har store alufælge, et lavt kilometertal og en hel del udstyr.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS