Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
TEKST Morten B. Bek FOTO Bilbasen/PR
Privatleasing af nye biler er nået et niveau, hvor det aldrig har været før. Privatleasing står for tiden for cirka 30 procent af alle nye personbiler, der kommer på gaden. Og hvorfor vælger danskerne deres nye bil på privatleasing? Økonomisk overskuelighed er svaret.
For det første kender man stort set alle faste udgifter, når man har en privatleasingkontrakt. Der er dog også kommet et andet aspekt til i løbet af det seneste års tid: uforudsigeligt værditab på den nye bil. Særligt når det kommer til elbiler, har det vist sig, at store udsving i nybilspriserne og tilgangen af let brugte elbiler, som kommer til Danmark fra udlandet, har fået brugtpriserne til at gå voldsomt nedad.
LÆS OGSÅ | Danskerne er vilde med privatleasing
På privatleasing skal man ikke sælge bilen, når man er færdig med den. Det er leasingselskabet, der står med den kedelige opgave.
Med så stor en andel af nye biler på privatleasing er der kamp om kunderne. Mange bilmærker har derfor rigtig gode tilbud på privatleasing. Attraktive tilbud, hvor den samlede betaling over 12, 36 eller måske endda 48 måneder er favorabel. Vi har fundet 10 af de gode tilbud, der findes lige nu.
Med mindre vi nævner andet, gælder tilbuddene en kontrakt med 15.000 kilometer inkluderet om året. Flere modeller vil kunne fås med ned til 10.000 kilometer om året (de fleste også med flere kilometer), som giver en lavere pris.
BYD har fået skubbet gang i sin danske forretning særligt med et tilbud, og det er privatleasing på den kompakte Dolphin til priser fra kun 2.495 kr. om måneden. Det er og bliver et godt tilbud, selv om der er bedre og mere lækre, velkørende biler i klassen.
Den større BYD Seal er en langt mere lækker og mere velkørende bil. En elbil med baghjulstræk og fine køreegenskaber. En sedan i klasse med Tesla Model 3 og Hyundai Ioniq 6, som fås med enten baghjulstræk og 313 hk eller med firehjulstræk og 530 hk.
På privatleasing er Seal en spændende elbil, der fås fra 4.795 kr. om måneden for den baghjulstrukne udgave med 313 hk og rækkevidde op til 570 kilometer (fra 4.495 kr. med 10.000 km om året). Engangsbetalingen er 14.995 kr., og kontrakten løber i 36 måneder – med en totalydelse på 188.215 kr.
Hvis høj ydelse er et must, så koster det 500 kr. mere om måneden for Seal med 530 hk og en rækkevidde op til 520 kilometer. Den månedlige ydelse ved 15.000 kilometer om året er 5.295 kr., og den samlede ydelse over tre år er 206.215 kr. Uanset hvilken Seal man går efter, er den fyldt med rigtig meget udstyr som standard.
En BMW på privatleasing til 8.995 kr. om måneden. Det er ikke en lav pris, men det er altså den store elektriske SUV med navnet iX, man bliver kørende i for den sum penge. Det er ikke den rækkeviddehæmmede iX xDrive40 med 326 hk, man får til 8.995 kr. – det er i stedet den 523 hk stærke iX eDrive50 med rækkevidde på 599 kilometer.
Engangsydelsen, også kaldet førstegangsbetalingen, er lav for en bil i iX-modellens klasse: 25.000 kr. Det kedelige ved at indgå kontrakt med BMW om en iX på privatleasing er, at kontrakten udløber efter 12 måneder.
LÆS OGSÅ | Radikalt design med BMW Neue Klasse
I de tolv måneder kan man nyde en af de mest komfortable SUV-modeller på markedet. Endda en med rigtig meget standardudstyr, hvoraf vi kan nævne 21″ alufælge, LED-forlygter med laserlys, stort panoramaglastag, lydanlæg fra Harman Kardon og klimaanlæg med fire zoner.
Vi har set på Hyundai Ioniq 5 i godt og vel tre år, og vi bliver aldrig trætte af at kigge på den koreanske elbil. Den er heldigvis mere end bare en bil med et fedt design. Den er fuld af indre værdier som masser af plads, lækkert udstyr og god rækkevidde.
På privatleasing fås Ioniq 5 ikke i basisudgaven med lille batteri. Den kommer med batteri på 77,4 kWh og enten baghjulstræk med 229 hk eller firehjulstræk med 325 hk; rækkevidden er op til 507 kilometer med baghjulstræk og op til 485 kilometer med firehjulstræk. De to varianter kan lade i højt tempo ved en DC-lynlader, som er en vigtig detalje, hvis man ofte kører lange stræk på motorvejen.
Priserne starter på 4.195 kr. om måneden i ydelse (med 15.000 km om året – fås fra 3.995 kr. om måneden med 10.000 km om året), og der er en engangsydelse på rigeligt høje 19.995 kr. (den fås også til 9.995 kr., men så er den månedlige ydelse noget højere). Det er en kontrakt, der løber tre år, og totalprisen er mindst 175.265 kr. med 15.000 km om året for den baghjulstrukne variant med det righoldige Essential-udstyr.
Her er en elbil til dem, som vil frem i bussen. Frem i bussen som at være først i lyskrydsduellerne og meget hurtigt ude fra en sidevej. Det er den kompakte MG4 XPower, der har utrolige 435 hk. Ingen anden elbil i klassen kan – endnu – være med.
Udsalgsprisen er 299.999 kr., men privatleasing er en fornuftig vej at gå med den første reelle elektriske hot hatch. Engangsydelsen er høj med 19.995 kr., men man kan vælge at betale 9.995 kr. og så få en højere månedlig ydelse.
For en kontrakt med en løbetid på 36 måneder betaler man – med 15.000 km inkluderet om året – en ydelse på 3.935 kr. om måneden, hvis man er startet med en engangsbetaling på 19.995 kr. Hvis man starter med 9.995 kr., betaler man 4.335 kr. om måneden. Efter de 36 måneder er gået, og kontrakten udløber, har man haft betalt i alt 161.655 kr. for at lease den hidsige MG.
En elbil fra Mercedes på privatleasing til 3.695 kr. om måneden. Hvordan kan det lade sig gøre? Vi ved det ærligt talt ikke, så det er med at slå til, hvis man er varm på EQA, før tilbuddet – potentielt – løber ud, når vi når frem til slutningen af juni (officielt står kampagnen til at slutte efter 1. halvår 2024, men meget kan ske inden).
Man kan vælge EQA med lang rækkevidde og en moderat motorydelse eller med kortere rækkevidde og rigelig motorydelse til samme pris. Basismodellen EQA 250+ AMG Edition har 190 hk og en rækkevidde på 552 kilometer, mens den stærkere EQA 350 4Matic med firehjulstræk og 292 hk har en rækkevidde op til 453 kilometer.
Til trods for, at man kan få EQA fra kun 3.695 kr. om måneden med 15.000 km årligt inkluderet, er engangsbetalingen ikke alarmerende; den er 20.000 kr. Det er en leasingkontrakt, der koster 64.340 kr. for 12 måneder.
Det er så længe, kontrakten løber, hvis man ikke vil have en langt højere månedlig ydelse. 24 måneders leasing får den månedlige ydelse op på 4.795 kr. (4.995 kr. for EQA 350 4Matic) og en 36 måneders kontrakt kommer med en månedlig ydelse på 5.095 kr. (5.295 kr. for EQA 350 4Matic).
Nissan Ariya er nedsat over flere gange, og den er nu blandt de absolut billigste elektriske crossover-modeller i sin klasse. Den starter ved 279.990 kr., men til den pris skal man tage sig i agt, for ladehastigheden er usædvanligt lav ved hjemmeladeren eller en ikke-lynlader ude i byen: 3,6 kW mod de typiske 11 kW, som de øvrige Ariya-modeller har.
Det skal man ikke bekymre sig om på privatleasing, hvor udgaven med langsom opladning er siet fra. Priserne på privatleasing starter på 4.195 kr. om måneden med en engangsbetaling på kun 4.995 kr. – og det er med 15.000 km om året inkluderet.
Prisen på 4.195 kr. gælder Ariya Engage med 63 kWh-batteri og en rækkevidde på 403 kilometer, og når der er gået tre år, har man betalt i alt 156.015 kr. til Nissan. Hvis rækkevidden skal være højere, fås Ariya Engage med batteri på 87 kWh og en rækkevidde på 536 kilometer til 4.895 kr. om måneden.
Hvis der skal mere udstyr i Ariya, eksempelvis 360 graders kamera og el-betjent bagklap, skal man op i udstyrsniveauet Advance. Her starter den månedlige ydelse på 4.695 kr.
Polestar 2 er hverken den nyeste eller den mest spændende Polestar-model, men den er langt billigere end sine nye søstermodeller Polestar 3 og Polestar 4, når det gælder privatleasing. Polestar kører kampagne i samarbejde med Santander, og det er muligt at få Polestar 2 med lang rækkevidde og godt udstyrsniveau til 3.995 kr. om måneden.
LÆS OGSÅ | Polestar 4 koster fra 465.000 kr.
Det er Polestar 2 Long Range Single Motor med 299 hk og en rækkevidde op til 655 kilometer, der fås til meget rimelige 3.995 kr. om måneden. Udbetalingen er rimelig med 14.995 kr., og kontrakten – med mindre man bryder den efter 12 måneder – løber 36 måneder og med 15.000 kilometer om året.
Efter tre år er de samlede omkostninger kun 158.815 kr. Den såkaldte Pilot-pakke med adaptiv fartpilot og matrix-LED-forlygter er inkluderet i prisen, men desværre kommer denne variant uden varmepumpe. Den er til gengæld med i den langt stærkere Polestar 2 Long Range Dual Motor, der fås til 4.295 kr. om måneden. Den har 421 hk. Efter tre år har man brugt 169.615 kr. på den model.
Toyota fik en hård medfart hos Bilbasen, da vi første gang havde elbilen BZ4X til test. Et højt forbrug og lav rækkevidde var et par af de største problemer. Siden da har Toyota opdateret og opgraderet sin elbil med blandt andet nyt batterivarmesystem.
BZ4X er tilgængelig på privatleasing til attraktive priser startende med en månedlig ydelse på 3.999 kr. Engangsbetalingen er også lav med 9.999 kr., så tre års leasing ender med at koste meget rimelige 153.963 kr.
LÆS OGSÅ | Opdateret Toyota Yaris Cross fra 269.990 kr.
BZ4X kommer i en række udstyrsvarianter, men det er fint at holde sig til basisudgaven BZ4X Elegant, der har den længste rækkevidde på op til 513 kilometer. Den kommer med blandt andet 18″ alufælge, varme i rattet og nøglefri adgang. For 400 kr. mere om måneden, 4.399 kr., kan man i Prestige-udgaven fornøje sig med større infotainmentskærm (12,3″ i stedet for 8″), el-betjent bagklap og matrix-LED-forlygter.
Volkswagen vækker uden tvivl interessen hos mange danskere med det nye tilbud på ID.3. Til en månedlig ydelse på kun 3.695 kr. (med 15.000 km årligt – 3.495 kr. med 10.000 km) har man ikke bare en kontrakt på 12 måneder, men en virkelig “solid” en af slagsen, der løber op til 48 måneder.
Engangsbetalingen er meget lav med 5.000 kr. for ID.3 Style med batteri på 58 kWh og en rækkevidde på op til 431 kilometer. Derfor er også de samlede omkostninger efter fire år overskuelige: 182.960 kr.
Den rummelige ID.3 har 204 hk og i Style-udgaven, som er den billigste af to på privatleasing, kommer den med metallak, 18″ alufælge, matrix-LED-forlygter, adaptiv fartpilot, bakkamera, nøglefri betjening og infotainmentsystem med 12″ touchscreen.
LÆS OGSÅ | VW ID.3 GTX klar med op til 326 hk
ID.3 fås på privatleasing også som Max-model med større batteri og en rækkevidde op til 554 kilometer. Den kommer til en engangsydelse på 10.000 kr. og en månedlig ydelse på 4.249 kr. (med 15.000 km årligt – til 3.999 kr. med 10.000 km). I løbet af kontraktens 48 måneder betaler man i alt 214.552 kr.
Xpeng G6 er helt ny og kommer først til Danmark i august. Den kinesiske konkurrent til Tesla Model Y kan dog allerede bestilles, og der er også priser på privatleasing. Priserne starter på 3.995 kr. om måneden for basisudgaven, G6 RWD Standard Range med en rækkevidde på op til 435 kilometer – og en engangsbetaling på 14.995 kr.
Xpeng tilbyder alle varianter af G6 på privatleasing, så man kan, udover basismodellen, vælge G6 RWD Long Range med rækkevidde op til 570 kilometer og G6 AWD Performance med rækkevidde op til 550 kilometer. Derudover kan man til alle varianter vælge mellem minimum 15.000 kilometer og op til 30.000 kilometer om året.
LÆS OGSÅ | Xpeng G6 underbyder Tesla Model Y
Basisvarianten til 3.999 kr. med 15.000 kilometer og en kontrakt på 36 måneder kommer samlet til at koste 158.815 kr. Den månedlige ydelse er lidt højere, hvis man vælger en anden lakering end hvid, og hvis man gerne vil have anhængertræk på G6.
G6 RWD Long Range fås til priser fra 4.295 kr. om måneden, mens topmodellen G6 AWD Performance med 476 hk fås fra 4.645 kr. om måneden.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.