Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
Tekst: Simon Hallenslev
Foto: Salgsbilleder
Isak er 17 år, lige startet på EUX uddannelse og snart færdig med sit kørekort. Han efterspørger et indlæg fra os om biler til de unge gutter eller gutinder, der elsker biler og er på udkig efter deres første bil. Han giver et budget på maks. 75.000 kr. og specificerer:
“… nogle af de fede mærker, billige afgifter og billig generelt og som har lidt power under kølerhjelmen. Så en billig racerbil og pigemagnet som passer perfekt til den unge chauffør der elsker biler”.
LÆS OGSÅ | 3x Brian-biler på budget
Jeg starter med at være lyseslukker. Ordene fede mærker og billig er ganske uforenelige. Jeg kan sagtens finde en BMW 328Ci eller 323Ci, der med coupéform, baghjulstræk og rækkesekser har meget af det, Isak efterspørger. Men billige bliver de aldrig.
Derfor er jeg kreativ. Jeg finder 3 biler til Isak, der er sjove og til at betale. I bedste boligprogram-stil er det dog ikke uden kompromisser, og pigerne skal nok komme, hvis håndbremsevendinger erstattes med galant opførsel. Her taler jeg af bitter erfaring.
Det er i virkeligheden lidt skævt, at den mest fornuftige bil af de tre også er den hurtigste, men sådan er det altså. Her er en Fiat Punto Evo til 55.000 kr.
Den er fornuftig, fordi den er den nyeste af de tre. Den er fra 2010, hvilket betyder, at der kan klemmes 17,9 km ud af en liter benzin, samt at den kun koster 970 kr. i halvårlig grøn afgift. Det er ganske fint.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Denne Fiat Uno Turbo er til dig, der virkelig mener det
Derudover betyder produktionsåret også, at det er i denne Fiat Punto Evo, Isak får mest sikkerhed for pengene. Både i forhold til airbags og krøllezoner, men også et system til håndfri mobilos samt moderne fornødenheder som kurvelys.
Motor: R4 benzin, 1.368 cm3
Ydelse: 135 hk / 206 Nm
0-100 km/t: 8,5 sek.
Tophastighed: 200 km/t
Forbrug: 17,9 km/l
Mål (L/B/H): 407/169/149 cm
Køreklar vægt: 1.130 kg
Bagagerumsvolumen: 275 liter
Fornuftig benzinøkonomi og sikkerhed lyder ikke særligt drengerøvsagtigt, men her skal man huske, hvad jeg lagde ud med at skrive: Denne Fiat Punto Evo er listens hurtigste. Den er nemlig udstyret med MultiAir Turbo-motoren, som kun de sportslige Abarth-versioner ellers kører med.
LÆS OGSÅ | 3x økonomiske biler, der ikke er dødkedelige
Denne Fiat Punto Evo kører med 135 hk, mens Abarth Punto Evo klemmer 180 hk ud med samme motor. Det er med andre ord blot en lille chip, der kan give lidt flere kræfter og barbere et helt sekund af den nuværende acceleration fra 0 til 100 km/t på 8,5 sekunder.
Og før du fnyser af, at det er en Punto, så er den altså først og fremmest en italiener! Designet er udført af selveste Giorgetto Giugiaro, der også har designet biler som BMW M1, Alfa Romeo Giulia Sprint GT, Lancia Delta og Maserati Coupé. Er den mere interessant nu? Så kan du se den her, hvis ikke Isak allerede har købt den.
Det dér jeg skrev med sikkerhed, krøllezoner og airbags lægges på hylden med denne Peugeot 106 Rallye, der til gengæld er den ubetinget sjoveste af de tre.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Honda Intagra Type-R – den bedste forhjulstrækker nogensinde?
Nu kender jeg ikke Isaks privatadresse, men hvis det er i nærheden af lidt kringlede landeveje, er her det eneste rigtige valg. Og fordi den er en halvgammel sag fra 1994, skal der betales vægtafgift og ikke grøn ejerafgift.
Derfor slipper man med 1.290 kr. halvårligt i stedet for 1.930 kr. halvårligt. Det er godt 23 durumruller med tilhørende dåse om året i besparelse, og det er ikke at kimse ad, når man læser på EUX og skal have noget i skrutten.
Motor: R4 benzin, 1.294 cm3
Ydelse: 100 hk / 108 Nm
0-100 km/t: 10,3 sek.
Tophastighed: 190 km/t
Forbrug: 14,5 km/l
Mål (L/B/H): 356/161/136 cm
Køreklar vægt: 816 kg
Bagagerumsvolumen: 215 liter
Hvordan kan en 28 år gammel rød mini-Peugeot uden servostyring, elruder og centrallås være den sjoveste, hører jeg dig spørge? Det kan den netop fordi, den er bygget uden servostyring, elruder og centrallås. Det var i hvert fald Peugeots tese i begyndelsen af 90’erne.
LÆS OGSÅ | 3x sjove og oversete biler til under 100.000 kr.
Den blev specifikt markedsført under slogannet: “Mindre dikkedarer, mere sjov”. Fraværet af moderne udstyr gør nemlig, at denne Peugeot 106 Rallye har en kampvægt på kun 816 kg! Koblet sammen med en omdrejningsvillig sugemotor, der yder 100 hk ved hele 7.200 omdrejninger, er det en sikker opskrift på sjov.
Når jeg kalder den racerbil, er det ikke kun for at sælge den til Isak. Peugeot byggede 106 Rallye som homologeringsbil, så de kunne deltage i en 1.300 cc rallyklasse. Den er udviklet som rallybil, hvilket også betyder lav gearing, lav tophastighed og 4.000 omdrejninger ved 110 km/t. På den måde kommer Isak heller ikke til at køre sååå stærkt igen.
Nu lagde jeg ud med at afskrive en sprød coupé fra bayerske BMW, og med denne Hyundai Scoupé GT Turbo forsøger jeg at putte et meget atypisk plaster på det tyske sår.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: BMW 3-Serie med V10-motoren fra M5!
Og ja, en Hyundai fra 90’erne lyder som en ringe trøst, når nu det ikke kunne blive til en Bimmer. Alligevel udvælger jeg denne Hyundai Scoupé GT Turbo, fordi Isak her får noget, som ingen af de andre ude på EUX har.
Der er nemlig ingen Hyundai Scoupé, af den ene eller den anden art, indregistreret i Danmark i skrivende stund.
Motor: R4 benzin, 1.495 cm3
Ydelse: 116 hk / 170 Nm
0-100 km/t: 9,2 sek.
Tophastighed: 194 km/t
Forbrug: 12,3 km/l
Mål (L/B/H): 421/161/134 cm
Køreklar vægt: 1.015 kg
Bagagerumsvolumen: 262 liter
Med coupéform, hækspoiler, sorte fælge og knaldrød lakering får Isak en bil, der kan trække lange blikke på tankstationen, selvom det blot er en aldrende Hyundai. Ingen ved, hvad man har med at gøre, og hvis logoerne pilles af, kan Isak narre de fleste til at tro, der er tale om noget helt særligt.
LÆS OGSÅ | 3x maksimal køreglæde til 100.000 kr.
Derudover er denne Hyundai Scoupé GT Turbo, som navnet antyder, udstyret med den største benzinmotor, modellen blev produceret med. Bevares, det er kun en 1,5-liters med 116 hk, men turboen gør, at der er et potentiale. I 1992 tog racerkører Rod Millen sejren for forhjulstrækkere på det legendariske Pikes Peak Hillclimb i en kun let modificeret Scoupé GT Turbo.
Hvis du stadig synes, at en Hyundai Scoupé er et skævt valg, så lad mig pointere, at jeg ikke er den første til at se potentialet i den for en ung knøs. I 2009 valgte en vis Richard Hammond en Hyundai Scoupé i et Top Gear-afsnit, der specifikt handlede om at finde den perfekte bil til en 17-årig. I rest my case! Se Hyundai Scoupé GT Turbo til salg for 55.000 kr. lige her.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.