Test: Nio ET5 har, hvad der skal til – men prisen spænder ben
Nio ET5 lægger sig solidt i slipstrømmen på storebror ET7 med en pris, der er mere spiselig – men er den spiselig nok?
Tekst: Simon Hallenslev / Foto: Salgsbilleder / Dato: 31. januar 2022
Efter to år med hjemmeskole, hjemmearbejde og hjemmeisolation, må du efterhånden have en kløende trang til at ramme landevejene. Det har vi!
Hvorfor ikke benytte det førstkommende forår til at erhverve sig en velkørende klassiker? En klassiker, der kan stille landevejstrangen, give dig et kronisk smørret smil og få dig til at glemme alt om både Zoom-møder og elektrificering.
I denne artikel finder jeg 3 velkørende klassikere, som du med garanti kender. Hvilken vil du ramme landevejene i?
I 1978 var der ikke noget, der hed BMW M3. Her var topmodellen denne BMW 323i, som med rækkesekser og 143 hk fik mundvandet til at drive på de fleste bilinteresserede i slutningen af 70’erne. Topfarten var svimlende 200 km/t.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Vildt eftertragtet BMW M3 fra 1989
I 70’erne var BMW i en rivende (og nødvendig) udvikling, hvor ny kapital og ledelse skulle vende en synkende skude med to splinternye modeller i programmet. Først BMW 5-Serie (E12), der blev lanceret i 1972, og siden den første BMW 3-Serie (E21), der så dagens lys i 1975.
Den første BMW 5-Serie har naturligvis en betydning for BMW, men det var den første BMW 3-Serie, der for alvor satte de bayerske bilbyggere på landkortet. BMW brugte fem år på at udvikle 3-Serie, og da den var færdig, havde de også brugt flere penge på udviklingen, end de havde brugt på nogen anden model.
Motor: R6 benzin, 2.315 ccm
Ydelse: 143 hk / 190 Nm
0-100 km/t: 8,7 sek.
Tophastighed: 200 km/t
Vægt: 1.110 kg
Pris: 159.000 kr.
De tårnhøje udviklingsomkostninger sikrede, at BMW 3-Serie var den mest teknologisk avancerede bil i modelprogrammet. Alligevel var 3-Serie fortsat den mest kompakte model i BMWs modelprogram, og var således stadig den mest budgetoverskuelige model.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Hårdkogt Mercedes fra før AMG tog over
Den økonomiske satsning gav pote. Den første BMW 3-Serie blev hurtigt populær, og var notorisk kendt som det velkørende valg – også efter konkurrenten Mercedes-Benz 190 blev introduceret i 1983. Resten er historie, og BMW 3-Serie dominerer som bekendt fortsat modelprogrammet hos BMW.
Denne BMW 323i var, som nævnt, topmodellen i 1978. Her set med grøn lakering, matchende grøn kabine og bedårende Alpina-fælge. Den står rustfrit med 149.520 km på klokken, og den sælges her for 159.000 kr.
Når man snakker Toyota Corolla fra 80’erne, tænker mange automatisk på AE86-varianterne, der populært går under navnet Levin og Sprinter Trueno. I skyggen står denne Toyota Corolla GT.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Verdens mest eftertragtede Toyota Corolla
Toyota E80 Corolla var femte generation af den kompakte økoracer, og det japanske bilmærke var først for alvor ved at bide sig fast i Europa, da generationen blev lanceret i 1983. Derfor har de øjensynligt tænkt, at en helgardering var bedst.
I hvert fald fik vi intet færre end fem forskellige varianter af Corolla i Europa. Der var en 5-dørs såkaldt Liftback, en 4-dørs sedan, en 3-dørs hatchback, en 5-dørs hatchback samt en 2-dørs coupé version. Sidstnævnte var den eneste baghjulstræk og dertilhørende legendestatus.
Motor: R4 benzin, 1.587 ccm
Ydelse: 124 hk / 142 Nm
0-100 km/t: 8,9 sek.
Tophastighed: 195 km/t
Vægt: 950 kg
Pris: 119.900 kr.
Selvom den baghjulstrukne AE86 var drømmevognen, passede coupé-formen dårligt til Hr. og Fru Danmark. Derfor var det i særdeleshed de økonomiske hatchback-varianter, der hang ved herhjemme.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Den smukkeste Toyota på Bilbasen?
Med VW Golf I GTI lanceret en et par år forinden, var fænomenet hot-hatch allerede etableret i Europa – og den leg ville Toyota være med på. Derfor kunne man bestille den kompakte hatchback med samme omdrejningsvillige 4A-GE Twincam-motor, som de eftertragtede coupé-versioner kørte med. Motoren blev også senere brugt i Toyota MR2.
Selvom denne ungdomsdrøm af en Corolla GT har kørt 296.000 km, ser det ud til, at den står snorlige. Den kan blive din for 119.900 kr. og du kan se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Jeg nåede at nævne modellen før. Den hot-hatch-bølge, som Toyota gerne ville ride i 80’erne, blev startet af VW. Det er selvfølgelig VW Golf I GTI, jeg mener, og ved lanceringen i 1976 skabte den et nyt og eksklusivt selskab af velkørende biler, som bilproducenter kæmper for at blive en del af den dag i dag.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: VW T1 Pick-up er en rød drøm på gule plader
VW Golf I var aldrig tiltænkt som mere end en økonomisk pendlerbil til den arbejdende tysker, da den blev lanceret i 1974. Under bordet havde VWs Pressechef, Anton Konrad, dog en hemmelig plan om også at lave en sportslig variant af modellen.
Der var intet officielt mandat fra direktionsgangen til at bygge Golf I GTI. Gennem hemmelige alliancer med udvalgte personer fra direktionen, fik Konrad dog alligevel råderet over seks medarbejdere, der fik til opgave at stramme den lille økobil op til en sportsversion.
Motor: R4 benzin, 1.588 ccm
Ydelse: 110 hk / 140 Nm
0-100 km/t: 9,1 sek.
Tophastighed: 182 km/t
Forbrug: 840 kg
Pris: Spørg sælger
Efter den første prototype var klar i 1975, fik direktionen Golf GTI præsenteret, som uden tøven gav grønt lys til projektet. Herefter kunne flere medarbejdere inkluderes i arbejdet, hvorfor Golf GTI stod produktionsklar under et år efter, direktionen gav grønt lys.
LÆS OGSÅ | Unik VW Jagtvogn med militærhistorie
Med 110 hk fra en indsprøjtningsmotor blev Golf GTI betydeligt mere populær, end VW havde regnet med. De første planer om 5.000 eksemplarer måtte opskaleres ad flere omgange, og den endte på flotte 461.690 producerede eksemplarer i løbet af de syv år, den var i produktion.
Denne VW Golf I GTI er fra 1978 og er dermed fra den første såkaldte ‘Serie 1’-aftapning, før modellen blev givet første opdatering i 1979. Sammen med den originale lakering og kabine, betyder den fornemme ‘Serie 1’-status, at vi her har at gøre med et potentielt investeringsobjekt. Du kan se bilen her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Nio ET5 lægger sig solidt i slipstrømmen på storebror ET7 med en pris, der er mere spiselig – men er den spiselig nok?
Hvornår kan det egentlig betale sig at reparere på en gammel bil, man gerne vil sælge? Læs med her og find ud af det.
Føler du, at livet bag rattet af din Golf eller Focus er lidt langtrukkent? Vi har samlet tre bud på biler med over 250 hk, der kan gøre livet lidt sjovere, uden det koster spidsen af en F-35.
Det ser ud til, at Volvo EX90 bliver præcist den strømførte luksusssvensker, vi alle regner med. Vi har fået første kig på flagskibet.
EQS SUV 680 er den første elbil fra Mercedes-Maybach, og den 658 hk stærke SUV er smurt ind i luksus og overflod.
Volkswagen har premiere på sit nye elektriske flagskib – ID.7. Den store model kommer med ny elmotor med 286 hk og rækkevidde op til 700 km.
Lancia skal tilbage på landkortet, og det sker med en genstart. Ny designlinje, italiensk luksus – og i 2024 den første nye model. Konceptbilen Pu+Ra viser vejen.
Launch control. To ord du nok ikke havde forventet at høre i sammenhæng med en Volkswagen Lupo, men den er god nok. Ugens fund er et komplet sindssygt et af slagsen.