Test: Opdateret Mercedes-Benz GLB med plads til både børn og betjente
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Hvis du har spillet de første versioner af bilspillet Gran Turismo på Playsation, så kender du helt sikker den blå Dodge Viper GTS med hvide striber.
Og hvis du har samme evner med kontrolleren som jeg, så har du sikkert også smasket den mod en bjergvæg en gang eller to.
Den slags er temmelig ufarligt på tv-skærmen, men i virkelighedens verden er det ikke en øvelse, du ønsker at opleve en ægte Dodge Viper GTS. Slet ikke til de priser de handles til i dag. Uden erfaring bag rattet er det dog en reel risiko for den moderne tids muskelbil, der hverken har ABS eller ESP.
Netop nu er der en Dodge Viper GTS til salg i Danmark (se flere billeder nederst) og den ser helt rigtig ud selv om fælgene er skiftet til et sæt 20-tommer Schmidt.
Den blå farve og de hvide striber er fuldstændig som i Gran Turismo, men er også et klassisk designelement, der for alvor var populært i 1960’erne. Dodge Viper tog dem op igen i 1996 og i en årrække blev de ofte kaldt Viper-striber.
Drivlinien i den første generation af Dodge Viper er en V10, der ikke er særligt raceragtig, men til gengæld har den et moment, der er en lastbil værdig. Faktisk er motoren designet af Lamborghini, der dengang var ejet af Chrysler. Motoren er baseret på en Chrysler V8, men har altså to ekstra cylindre, og i modsætning til V10’ere fra BMW, Audi og Lamborghini, så er den ikke så vild med høje omdrejninger.
I standard versionen yder den 400 hk ved 4.600 o/min og 630 Nm ved 3.600 o/min. GTS-versionen er pumpet op til 450 hk, og bilen på billederne har enorme 831 hk. Ifølge Bilgruppen.dk, der sælger bilen, har den tidligere ejer fået bilen tunet i Sverige, og det er stadig en sugemotor.
Der findes nemlig også turbo- og kompressor-løsninger fra USA. Uanset hvad, så er en Viper en mandebil. Koblingen er hård, gearskiftet knoklet og ESP-systemer er der intet af. Men motoren trækker som en okse.
Den er helt ærligt bare fed. Især i coupe, med de karakteristiske buler over sæderne – der skal jo være plads til hjelmene.
Kendere køber i øvrigt helst biler inden 2000, da Dodge/Chrysler droppede de smedede stempler i motoren. Og hvis man vil have en nyere bil, så fik modellen ABS-bremser i 2001. I 2002 blev den afløst af en ny generation, der ser knap så brutal ud, hvilket er skinnet der bedrager – her er nemlig mindst 500 hk.
Mercedes-Benz GLB er nu diskret opdateret til at tackle fremtidens pladsbehov med enten børn eller forbrydere på bagsædet. Vi kører Mercedes-Benz GLB 220 d.
Basisudgaven af X-Trail fås med 163 hk til 399.900 kr., men den overskygges af hybridudgaverne – og af den mere vellykkede Qashqai.
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.