Skoda Fabia har været en stor succes i Danmark, og er netop kommet i en ny version. Vi har testet den.
Skoda har for længst cementeret sit navn i de danske ligusterlabyrinter. Prisen er god, designet er konservativt og teknikken er fra Volkswagen, som ejer Skoda. Fabia Combi, som er stationcarvarianten, har for mange været den første familiebil, og rent faktisk har konkurrencen i det segment ikke været specielt stor. Det er det segment, man kalder en B-segment stationcar. Her har Peugeot 206 og 207 været de vigtigste konkurrenter selvom VW koncernen selv stiller med konkurrenter i from af Seat Ibiza, så er det Skoda, der har knækket formlen bedst. Største konkurrent pt er i virkeligheden Renault Clio Stationcar, der er lidt mere frisk at se på. Skoda Fabia har dog fået et væsentligt løft med betydeligt skarpere linjer end forgængeren.
Motor
Motorerne er de kendte fra VW, hvilket vil sige TSI, der er turboladede benzinere og TDI, der er turboladede dieselmotorer. Du kan også få en rigtig sparegris med en trecylindret motor uden turbo med 60 eller 75 hk – den bør du kun købe, hvis du meget sjældent kører på motorvej. Turboen giver nemlig det bundtræk, du har brug for og testbilen, en 1,2 TSI med 90 hk, gør det aldeles fremragende. Den er stærk og sviner ikke med benzinen. Kædeproblemer er her ikke noget af – VW er nemlig gået tilbage til tandrem med skifteintervaller på over 200.000 km. VW siger selv, at det skyldes at en rem støjer mindre.
Kabine
Især kabinen har fået et løft i forhold til forgængeren, og fornemmelsen er noget mere eksklusiv. For eksempel glæder vi os over, at man i displayet mellem instrumenterne kan se olietemperatur, der er den bedste indikator for motorens drifttemperatur. Når olien er over 60 grader kan du give lidt mere gas – er den under bør du køre mere forsigtigt, hvis du vil passe på bilen.
Pladsmæssigt er Fabia som Skoda er kendt – masser af bagagerumsplads lidt mindre bagsædeplads. I betragtning af, at Fabia Kombi er populær blandt børnefamilier er pladsen på bagsædet ikke imponerende. Der bliver hurtigt trangt, men sådan er det i denne klasse.
På vejen er Fabia både sporsikker og præcis. Den har en dejlig fasthed. Støjdæmpningen kunne dog godt være lidt bedre om end det heller ikke er kutyme i denne klasse. Mere vil bare have mere.
Alt i alt er Skoda Fabia er dejligt bekendtskab til en fornuftig pris. Gensalgsværdien på brugte Skoda Fabia er tilmed fornuftig, så alt i alt er Skoda Fabia absolut anbefalelsesværdig.
Leapmotor har indgået partnerskab med Stellantis, og i løbet af 2024 kommer to af mærkets modeller på ni europæiske markeder. Mikrobilen T03 har en rækkevidde op til 265 km – og formentlig en lav pris.
Tre år efter lanceringen er Kia EV6 ved at være klar med et omfattende facelift. Fronten står til massive ændringer, og der er nyt batteri på 84 kWh, nyt infotainment og mere luksus.
KGM er det nye navn for Ssangyong, og det markerer en ny start for det sydkoreanske mærke. I Danmark sælger KGM sin VW ID.4-konkurrent Torres EVX til priser fra 359.900 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.