Audi RS 5 2026 234 large
Nyheder
20. februar 2026

Audi går PHEV-vejen for at give RS 5 639 hestekræfter

Den brede, bidske Audi fås som stationcar eller hatchback med en kraftig elmotor med 177 hestekræfter, og heldigvis bevarer den forgængerens 2,9-liters sekscylindrede motor. Men så er der vægten...

Morten B. Bek

Morten Bek

BMW har fået kritik for, at den seneste M5 er tung som en overvægtig elektrisk SUV, og Mercedes-Benz har været nødt til at sadle om og fjerner den firecylindrede motor fra AMG C 63 S E Performance til fordel for en motor med flere cylindre og mere slagvolumen.

De to tyske mærker og deres velrenommerede og nærmest sagnomspundne sportsafdelinger har brugt PHEV-systemer til at opnå "fornuftige" forbrugsresultater, så modellerne på papiret har en lav CO2-udledning - og for at få ydelsen op på et højt niveau. Men det har altså givet masser af negativ omtale.

Audi har ingen planer om at opgive sine RS-modeller lavet af specialisterne hos Audi Sport, selv om kravene til CO2-udledning særligt i EU er strenge. Derfor må også Audi gå den delvist elektriske vej, og det første resultat af det skifte er den nye RS 5.

Audi RS 5 2026 227 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 201 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 260 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 228 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 225 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 266 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 198 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 195 large
FOTO: Audi

En tsunami med 639 hestekræfter

RS 5, der både afløser den tidligere RS 4 (Avant) og den gamle RS 5 Sportback, kommer som hatchback og stationcar - altså som sedan og Avant. Ja, Audi insisterer på at kalde den en sedan. Der er skruet nogle enorme skærme omkring hjulene, og de ekstreme udstødningsrør ser frygtindgydende ud.

De fleste vil da også komme til at se den nye RS 5 fra en vinkel, hvor man kan se de to voldsomme afgangsrør, for i kraft af den samlede ydelse er det ikke for sjov, at den nye model ser ud, som den gør.

Med 639 hestekræfter er niveauet omkring den udgåede RS 6 Avant med V8-motor - og 0-100 km/t for sedanen er.. ja, det er faktisk svært at finde ud af, for Audi skriver stolpe op og stolpe ned om det nye hybridsystem og opladning, men ikke meget om acceleration.

Den gode nyhed, er at den opdaterede 2,9-liters V6-benzinmotor står for en meget stor del af den samlede ydelse - 510 hestekræfter. Resten leveres af en stærk elmotor med 177 hestekræfter, og sammenlagt giver de to tal selvfølgelig ikke 639, men det skyldes, at de to ikke yder det maksimale på samme tid.

Audi RS 5 2026 298 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 221 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 248 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 252 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 297 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 249 large
FOTO: Audi
Audi RS 5 2026 253 large
FOTO: Audi

Vægt som ... en stor elektrisk SUV

Audi har valgt, at RS 5-modellerne ikke bare skal være plug-in hybrider for syns skyld, som når Mercedes-Benz flere gange har valgt et lille batteri, der fungerer mere som backup til kraftudfoldelser end til reel elektrisk kørsel.

Med en kapacitet på 25,9 kWh kan RS 5 bruges som en elbil over afstande, der ved bymæssige hastigheder kommer op på cirka 80 kilometer. Man kan lade med 11 kW, så en fuld opladning klares på to en halv time.

Som den første RS-model har RS 5'erne en ny type elektromekanisk spær ved bagakslen og et nyt centerdifferentiale til at fordele kræfterne mellem for- og bagakslen. Det hele skal til for, at Audi RS-modellernes notoriske understyring reduceres til det rene ingenting.

Men så når vi frem til det frygtede tal, der er vægten. Det er begravet i den lange pressemeddelelse, men vi er nået frem til det. Sedanen vejer 2.355 kilo, Avant-modellen 2.370 kilo. Har vi fået fat i den forkerte pressemeddelelse, der handler om en ny stor elektrisk SUV fra Audi? Nej, det er desværre de helt rigtige tal.

Den voldsomme vægt er, trods alt, ikke på BMW M5 Touring-niveau, hvor vægten er ved at bryde sammen over at stå med 2.550 kilo. Men det er, alt efter hvor man søger efter eksempelvis vægten for den gamle RS 4 Avant, en vægtforøgelse på 550-600 kilo. Det er absurd, og vi er ikke sikre på, det er den rigtige måde at blive ved med at lave "sportslige" benzinmodeller på.

Ladeboks til stærk pris

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant