Prins Joakim
november 15, 2013

Benzin i blodet? Brænd det af og bliv racerkører i din fritid!

Vi har haft en snak med Finn Kristensen, som er bestyrelsesmedlem og webmaster hos Historisk Motor Sport Danmark (HMS). Finn havde som barn drengeværelset tapetseret med plakater af fede racerbiler – og han drømte lige som mange andre om, at han en skønne dag skulle blive racerkører. Det blev han! Ikke på fuld tid, men i sin fritid!

Finn udtaler, at motorsport er for alle med benzin i blodet og lidt penge på lommen. Det er nemlig ikke gratis at være motorsportsentusiast – og især ikke med en forkærlighed til historiske racerbiler.

Vi havde en lille snak med Finn omkring HMS’ passion for fart, klassiske racerbiler og lugten af benzin. Vi fik også lidt gode råd med på vejen om, hvordan man kickstarter sine racerbilsdrømme. Læs med her!

HMS’ historie – fra sandkage til lugten af benzin!

HMS startede som en fraktion af Dansk Veteranbil Klub i 1988, hvor nogle medlemmer ønskede at bruge deres biler til mere sportslige aktiviteter. Den nye klub blev døbt Historisk Sports Sektion (HSS) og var for dem, der ønskede at køre stærkt i stedet for at spise sandkage, griner Finn.

Klubben voksede i antal medlemmer og aktiviteter og blev i 1997 omdannet til en selvstændig motorsportsklub med navnet ”Historisk Motor Sport Danmark” (HMS). De kunne derfor fejre 25-års-jubilæum i år. 

Historic motor sport logo

Klubbens logo

Da sandkagen var børstet af sæderne, blev de første løb afholdt på aflukkede landeveje i Nordsjælland – f.eks. på Grønholt Flyveplads og afspærrede p-pladser, hvor de fartglade klubstiftere havde bopæl. I dag har klubben medlemmer fra hele landet.

Finn fortæller os, at der overordnet findes to typer af løb inden for historisk motorsport: Baneløb og vejsport. Kort fortalt adskiller de sig ved, om man kører på bane eller almindelig afspærrede vej. Det kræver banelicens at køre på bane, og minimum rallylicens til vejsport, før man må deltage, tilføjer han.

Finn og hans Ford Escort RS 2000 er til vejsport – og ifølge ham finder man den bedste ”hillclimb”-strækning i Danmark i Munkebjerg ved Vejle med en stigning på 89 højdemeter.  

Private billeder fra HMS-løb – Hill Climb Fyn (Vejsport) 2013 & Knutstorp Finale (baneløb)

Private billeder fra HMS-løb – Hill Climb Fyn (Vejsport) 2013 & Knutstorp Finale (baneløb)

Hvem kan blive medlem af klubben?

”HMS er for fartglade bilentusiaster, der kan lide at køre stærkt i biler uden for meget lir og nymodens teknologi”, siger han kort og kontant. Han bryder sig faktisk ikke meget om Formel 1-løb, da han mener, at bilernes overdrevne teknologi er kørt helt af sporet. ”Det er simpelthen for kedeligt at se på”, tilføjer han.       

Der er adgangskrav for at blive aktivt medlem. Da HMS kun består af historiske racerbiler, skal man eje en racerbil med min. 30 år på bagen. Eller vælge klassen Youngtimer, hvor de skal være min 15 år.  Dette kan være en meget bekostelig affære, så det er om at kende sit budget og ambitionsniveau, siger Finn. Klubben har i dag 432 medlemmer – heriblandt HKH Prins Joakim, som kører en Ford Cortina fra 60’erne.

Han tilføjer, at klubben også har kvindelige medlemmer, men at man gerne så, at flere kom til. F.eks. er en kvinde ved navn Charlotte Engell medlem af klubben – og hun opnår meget ”street credit”, når hun stiller op til baneløb i sin perlemorsfarvet Ford Lotus, siger Finn opfordrende.     

Prins Joakim

Privat billede fra HMS – HKH Prins Joakim til CHGP i 2012

Tips til hvordan du kommer i gang som racerkører!

Vi var så heldige at få lidt eksperttips til, hvordan man kickstarter sin racerkøredrøm. Da en klassisk racerbil, som dem der deltager i Københavns Grand Prix, kan koste flere hundrede tusinde kr. – Og det kan virke afskrækkende for mange, mener Finn. Et godt sted at starte er derfor i Vejsport f.eks. med en Golf GTI fra start-80’erne eller en Opel Kadett. De kan fås i prislejet 20.000-60.000 kr. Derudover skal man have en 3-punkts-sikkerhedssele, en brandslukker og en hjelm – men så er man også køreklar for langt under 100.000 kr., garanterer Finn. Ydermere anbefaler han, at man deltager i klubbens vejsportskursus, som bliver afholdt på Turø kro i foråret. Her møder man op med sin bil og får gennemgået praktisk teori og får ture på kontrolleret køreteknisk bane.

Privat billede fra HMS – Hillclimb Kursus Turø April 2013

Privat billede fra HMS – Hillclimb Kursus Turø April 2013

Men man kan også starte med at blive gratis medlem i HMS i deres officialkorps, som hjælper med at afvikle løb. Finn mener, at dette er en oplagt mulighed, hvis man vil teste sine racerbilsdrømme, før man investerer i en racerbil. Ydermere er deres officialkorps vigtigt i forbindelse med løb, da de ikke kan afholdes uden dem. Og hos HMS ville man blive mere end glade for at få flere tilknyttet officialkorpset, udtaler Finn.

Har du fået blod på tanden, så læs mere om klubben eller find dig en brugt Golf GTI eller Opel Kadett her på BilBasen!

Vi takker Finn Kristensen for snakken og ønsker klubben god fest til deres årlige præmiefest, som løber af stablen den 16. november!

Har du nogle tips til, hvordan man kommer i gang med at udleve sine racerbilsdrømme – så del dem gerne med os her!

Læs også:

Bilklubber er et stort hit

Vild med Toyota? Dyrk din passion i Toyota Club DK!

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS