Test: Voyah Free er prisbillig kinesisk luksus
Med en prisnedsættelse på 200.000 kr. til 399.990 kr. er Voyah Free pludselig en meget interessant elbil. Om Free også er en god elbil, finder vi ud af i testen.
Af: Ebbe Sommerlund / d. 16. august 2018
Hvis du har tænkt på hvilken Audi, der var den første med S-skilt, så kigger du på den nu. Svaret er nemlig S2.
Audi Coupé var i mange år en af de fedeste biler på gaden. Det var en af dem, jeg kiggede ekstra efter oppe på Shell-tanken i Herning. Jeg elskede de kæmpestore baglygter, der ligger som et højt bånd over hele bagenden. Og særlig fint blev det, når der var et lille rødt og sølvfarvet skilt på. Så var det nemlig en topmodellen S2 – altså indtil den blev trumfet af den Porsche-optimerede RS2.
Audi S2 var den første S-model med fire ringe på. Den var efterfølger til Audi Quattro og blev lanceret i 1990.
Coupe-versionen er blot bygget i 7.370 eksemplarer, og lige nu er er der en til salg i Danmark. Den kan du se her – hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Fra 1990-1992 kunne S2 kun fås som Coupé. Den fik i 1993 følgeskab af en stationcar (Avant) og i 1993 af en sedan.
Lyden fra en S2 er ret speciel. Den er nemlig udstyret med en fem-cylindret rækkemotor med turbo.
En femcylindret motor giver en række fordele over en firecylindret motor. Den har færre vibrationer i mellemområdet, uden dog at være helt så god som en rækkesekser, der i mine øjne er den bedste motorkonstruktion – hvis der ikke er plads til en V12 forstås. Men femmeren giver en langt federe lyd end en firebenet.
Fem cylindre giver naturligvis også større slagvolumen og flere antændinger end en firecylindret = mere power. I en S2 er slagvolumen på 2.226 ccm, og ydelsen hjælpes på vej op med en turbolader. Det resulterer i henholdsvis 220 og 230 hk alt efter årgang, mens momentet er enten 309 eller 350 Nm (380 Nm i kortvarigt overboost), hvilket sikrer fornuftigt med skub i kareten, der altid har firehjulstræk.
LÆS OGSÅ: Endelig ny Audi Q3: Større og meget smartere SUV
Sammen med den højere ydelse i 1992 fik modellen også en sekstrins gearkasse. Topfarten forblev uændret 248 km/t – kunne de ikke have tryllet to kilometer mere frem?
LÆS OGSÅ: Amerikanske prygl: Audi, Volvo og Jaguar blandt de mindst pålidelige biler
0-100-tiden er under alle omstændigheder imponerende lige under 6 sekunder – det var altså hurtigt i 1990’erne. Og mens konkurrenterne fra BMW og Mercedes-Benz måtte slås med greb i alt andet end varmt tørt vejr, så kunne alle sende S2-raketten afsted uden at ende i grøften.
Audi S2 er som flere Audi-modeller fra den tid udstyret med Procon-ten (Programmed Contraction Tension), der træder i kraft ved en frontalkollision. I den slags ulykker udgør rattet en stor risiko for føreren, og derfor havde Audi udviklet et system, der med stålwirer trak rattet væk fra føreren og strammede sikkerhedsselerne.
LÆS OGSÅ: Audi SQ5 koster mere end et hus – og den er det hele værd
Egentlig ret genialt, men siden har pyrotekniske selestrammere og airbags gjort systemet overflødigt. Stålwirerne blev strammet, når motoren blev skubbet bagud i motorrummet.
Der er som sagt et enkelt eksemplar til salg i Danmark lige nu. Du kan læse mere om den specifikke bil – herunder prisen – og se flere billeder lige her på Bilbasen.
Med en prisnedsættelse på 200.000 kr. til 399.990 kr. er Voyah Free pludselig en meget interessant elbil. Om Free også er en god elbil, finder vi ud af i testen.
Grande Panda er den største og vigtigste nyhed fra Fiat i mange år. Den friske Grande Panda er betydeligt større end en almindelig Panda, og så fås den både som elbil og med hybridmotor.
For første gang i meget lang tid må japanske Toyota tage til takke med en andenplads. Titlen som verdens bedst sælgende bilmodel går nemlig til Tesla Model Y.
Selvom de elektriske konkurrenter stjæler kunder fra Qashqai, gør Nissan hvad de kan for at holde elbilerne for døren.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.