Har du råd? – Priserne i top 10 udelukker mange
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
For mange er en 3-serien den mest ægte BMW. Her spiller køreglæden for, mens pladsen er andenviolin. Der findes dog et fif i serien til de, som vil have både praktik og sjov: 4-serie Gran Coupé.
Af: Ebbe Sommerlund/ Fotos: Jan Nygaard d. 27. marts 2019
EN BMW kører bare godt! Den er bare mere sportslig end andre biler. Har du hørt det før? Personligt vil jeg hellere sige, at en BMW KAN køre godt. I sær de større modeller imponerer ikke altid og en BMW 520d uden m-undervogn giver altså ikke mig smil på læben.
Det gør næsten alle 3-serie til gengæld. Mens 5-serien trives bedst på større veje, så er 3-seriens i sin mere kompakte form perfekt på de mindre veje, mens den stadig giver fornuftig komfort på langtur.
Og 4-serien er med sin bredere sporvidde endnu bedre. For mig findes den ægte BMW-følelse netop her i 4-serie. Så pyt med at den koster 25.000-30.000 kr. mere end en 3-serie sedan. Bredere sporvidere, federe udseende, xenon som standard og et praktisk bagagerum er det hele værd.
Derfor stiller jeg med en brugt 430d mod Anders Berners spritnye 320d.
BMW 420i
Årgang: 2018
Kilometer: 12.000
Brugtpris: 289.900 kr.
Motor: R4 2.2, diesel
Ydelse: 170 hk
Topfart: 227 km/t
0-100 km/t: 8,4 sek.
EU-miks: 20,8 km/l
Årlige afgift: 3.840 kr.
Max påhæng: 2.000 kg
Mål: 488/185/147 cm
BMW vil gerne at coupé og cabriolet-varianterne baseret på 3-serien udstråler lidt mere prestige, så derfor har disse varianter fået et firetal i stedet for et tretal siden 2012. Teknisk deler de næsten alle komponenter, så en samlet brugtvurdering giver mening. Priserne for en BMW 3-serie fra 2012 og frem starter ved ca. 170.000 kr. Der findes billigere med mange kilometer. Fra 199.900 kr. er der et rigtig stort udvalg af biler.
4-serie Gran Coupé koster fra cirka 300.000 kr. for 320d og 400.000 kr. for en 430d. Disse priser er hentet fra Bilbasen.dk i maj 2019.
LÆS OGSÅ | Mercedes A45 AMG i hård verdensmester-udgave
Som sædvanligt i tyske biler er motorudvalget stort. DEt er samtidig længe siden, at de to sidste tal havde noget med slagvolumen at gøre. Så at gennemskue hvilken motor, du ser på kræver lidt research.
For eksempel bliver den firecylindrede 1,6 turbobenziner i 316i erstattet af en tre-cylindret 1,5 liters i 2015. Ydelsen for de to motorer er i øvrigt ens med 136 hk og 220 Nm.
Hvis du vil have klasssisk sekscylindret lyd og gangkultur, så skal der i dieselvarianterne stå mindst 30d på bagklappen. For benzinvarianterne hedder det 35i, 40i eller M3 eller M4.
Lige nu efterspørges benzinmotorer i stor stil, men langt de fleste 3- og 4-serie til salg er diesel, så der er rift om dem. En outsider er en 330e, der er en firecylindret med hybriddrift. EU-normen på den siger 32,2 km/l og det giver en ejerafgift på 1.320 kr. om året. Den kører naturligvis ikke så langt, men brugerne melder 20 km/l plus strøm – det er vel okay for en bil med 252 hk?
Husker du, da BMW var 3-serien, 5-serien, 6-serien og 7-serien? Det var tider – i hvert fald kunne man overskue modelrækken. Siden er der gået decideret inflation i modellerne, og det der i gamle dage ville være en 3-serie er ommøbleret så biler i den størrelse fra Bayern hedder 3-serie, 3-serie GT, 4-serie Coupé, 4-serie cabriolet og 4-serie Gran Coupé.
3-serien er cirka som vi altid har kendt den – hvilket vil sige kompakt og velkørende.
GT-serien er en underlig crossover mellem en 3-serie, en X3 og en 4-serie coupé – det giver en mere rummelig, højere og alligevel mere coupélignende bil. Du må selv vurdere, om du synes, den er flot.
4-serie rummer en coupé. Den er flot men upraktisk. Det samme kan siges om 4-serie cabriolet.
Til sidst er der Gran Coupé, som er en relativt praktisk bil med stor el-bagklap og coupé-linjer. Den er både smuk og praktisk. Ikke helt så praktisk, som 3-serie Touring og ikke helt så smuk som en 4-serie Coupé. Men måske det perfekt kompromis
BMW 3- og 4-serie fra 2012 ligger noget bedre end gennemsnittet på de 4-5 årige i de tyske synshaller. De 2-3 årige er på gennemsnit, men med et snit på 63.000 km mod gennemsnitsbilens 47.000 km.
Det siger ikke så meget om, hvad der går i stykker, men der er nogle ting, du skal være opmærksom på. Jeg har hørt nogle historier om, at også denne model kan være ramt af kædeskinner til knastkæden, der går i stykker – især 2,0 benzin. Jeg kan ikke få bekræftet, hvor stort omfanget er, men hvis bilen fortæller dig, at den mangler olietryk, så stands motoren med det samme og start den ikke før motoren er tjekket af et værksted.
En typisk defekt på BMW diesel er EGR-ventil. BMW yder kulance på nogle af dem, men hvis ikke du er så heldig, så koster en udskiftning ca. 5.000 kr.
BMW 3- og 4-serie er lækre biler, hvor især de ydre design ser friskt ud. Lækkerheden i kabinen afhænger meget af antallet af krydser på udstyrslisten. Personligt ville jeg tage en 4-serie Gran Coupé, der dels er smuk, men som samtidig har stor bagklap son en Audi A5 Sportback. Den er i mine øjne en af de mest helstøbte BMW. 3-serie Touring giver bedre højde og bagsædet og lidt mere plads, hvis det er et must.
TIL SALG | Søg efter BMW 3- og 4-serie på Bilbasen
Køreglæde…
… med fin komfort
God kvalitet
Pladsen er stadig ikke god
Lidt gammeldags interiør
Næsten al udstyr kostede ekstra
BMW 3- og 4-serie modelhistorie
2012 Sjette generation 3-serie lanceres til markedet.
Først sedan (F30) og siden stationcar-modellen Touring (F31)
2013 GT-varianten lanceres.
Den er højere og har stor bagklap, men skrånende taglinje som en coupé
2013 4-serie cabriolet og Coupe lanceres
2014 BMW 4-serie Gran Coupé lanceres
2015 3-serie får et facelift
BMW kalder facelift for LCI (Life Cycle Impulse) Ændringerne er mange. Opdaterede motorer. LED i stedet for Xenon. 318i med trecylindret motor med mere
Gennemsnitsprisen på de 10 mest populære biler i 2024 i Danmark er langt over, hvad mange har råd til. Måske derfor er salget af nye personbiler i Danmark lavt lige nu.
Her er tre biler, der ved første øjekast ligner noget, der er skabt til børnebefordring og indkøbsture – men lad dig ikke narre! Bag det afdæmpede ydre gemmer der sig kræfter nok til at gøre selv den mest selvsikre GTI-ejer nervøs.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den elektriske Ford Explorer har høstet ros for at udnytte det fulde potentiale af den VW-platform, den er bygget på. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hamle op med en stærkt prissat Renault Scenic E-Tech Electric?
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.