DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0450
Test og anmeldelser
30. maj 2026

Duel: BYD Dolphin Surf Active og Renault Twingo E-Tech er nutidens basisbiler

BYD Dolphin Surf og den nye Renault Twingo E-Tech er to af de billigste nye biler på markedet. De små elbiler har hverken lang rækkevidde, højt komfortniveau eller masser af kræfter, men de er alligevel en overvejelse værd.

Morten B. Bek

Morten Bek

Duellen mellem BYD Dolphin Surf Active og den nye Renault Twingo E-Tech finder sted i nutiden. Jeg ser nærmere på, om man kan købe en af de to billigste biler på markedet lige nu og få en bil, der fungerer - og ud af det kommer der til sidst et resultat: en vinder, for alle vil gerne vide, hvilken bil der er bedst i en sammenligning.

Men først går jeg omkring 12 år tilbage. Til den 30. juni 2014, hvor Ford sendte mig en pressemeddelelse om Ka, der startede sådan her:

Priskrigen på mikrobiler fortsætter for fuld udblæsning. Ford har forlænget den succesrige kampagne på Ka. Det betyder, at det er muligt at få en Ka fra kun 65.990 kroner.

65.990 kr. Hvis ikke prisen nærmest lyste op i mailen fra dengang, så ville jeg tro, den var det pureste opspind. En rigtig bil man kunne bruge til at køre land og rige rundt. Til 65.990 kr. Med cirka 24 procents inflation fra 2014 til i dag kan jeg regne prisen på Ka om til cirka 81.888 kr. Tænk, hvis man i dag kunne få en fabriksny bil til omkring 80.000 kr.

Dejlig tanke, men i dag koster markedets billigste bil 139.990 kr., og det er Citroën Ë-C3 You med officiel rækkevidde på strøm på 204 kilometer - og den kan man ikke bare sådan køre land og rige rundt i, for den vil skulle lades så ofte, at alt det sjove og praktiske ved den hurtigt forsvinder.

Både Dolphin Surf Active og Twingo E-Tech kan lidt mere end Ë-C3, nemlig op til henholdsvis 220 og 263 kilometer på en opladning. Ja, jeg prøver her at se det positive i nutiden, hvor nye biler er for de rige, og små biler ikke egner sig til, at man kører fra Aarhus til Aalborg, fra København til Gedser eller på andre strækninger, hvor der er strømslugende motorveje. De billigste nye biler er i dag næsten dobbelt så dyre som i 2014, men til gengæld er de bedst egnede til at blive i byen og ikke komme for langt hjemmefra. Eller er det egentlig sådan, det hænger sammen? Scroll ned i bunden for at læse Den Endelige Dom - eller hæng på og lær mere om de to små elbiler fra BYD og Renault.

DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0474
FOTO: Morten B. Bek

Hvor store er de to små biler?

BYDs lille elbil og Renaults endnu mindre elbil kæmper i samme prisklasse - ikke helt i samme klasse af biler. Den kinesiske model er en regulær minibil med en karosserilængde på 399 centimeter - tre centimeter kortere end Citroën Ë-C3. Dolphin Surf er samtidig 10 centimeter højere end den kun 379 centimeter korte Twingo E-Tech, og selv om BYD’s bil er meget smal og ser lille ud, så får den Twingo E-Tech til at se ganske lille ud.

Twingo E-Tech er det nærmeste man i dag kommer en mikrobil som den hedengangne Ford Ka. Den er sågar tre centimeter kortere end Hyundai Inster, som så er hele 11 centimeter smallere. Vi er i en tid, hvor der er flere af de helt små elbiler på vej. Nissan kommer med sin egen udgave af Twingo E-Tech, Volkswagen arbejder lystigt på ID. Up/Lupo, og Kia har allerede lovet os en lille EV1.

Men lige nu er der meget lidt der tyder på, at priserne kommer bare tilnærmelsesvist tæt på 100.000 kr., før en producent som Stellantis i 2028 (formentlig) begynder produktion af simple elbiler. Selv Dacia, der som Nissan er på vej med en version af Twingo E-Tech, får svært ved at holde sin lille elbil under 125.-130.000 kr.

DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0546
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0559
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0551
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0552
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0553
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0556
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0557
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0560
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0561
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0428
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0469
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0470
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0509
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0511
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0504
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0506
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0513
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0515
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0518
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0520
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0519
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0465
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0462
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0461
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0430
FOTO: Morten B. Bek

Hvordan er indretningen og pladsforholdene?

Det er sjældent, der er så fundamentale forskelle mellem to biler i en sammenligningstest. På den ene side en farveløs, spartansk og betjenings-uvenlig indretning, på den anden side en farverig og meget intuitiv indretning, der er meget nem at gå til.

Dolphin Surf er den farveløst indrettede, der umiddelbart ser mest voksen og seriøs ud. Kommer man tæt på, er der okay pæne materialer, og bilen er samlet rigtig pænt, men en anden fornemmelse tager snart over: mangel på logik og gode løsninger.

Selv ikke førersædet kan justeres i højden, og der er ingen måde hvorpå man i den fnidrede instrumentering kan holde øje med forbruget. I stedet er det vigtigere, tyder det på, at man konstant kan holde øje med dæktrykket i hvert dæk - eller se på en animation af bilens sikkerhedssystemer.

Den 90 grader rotérbare infotainmentskærm er såmænd af en udmærket størrelse, 10,1”, men BYD har valgt at præsentere lige så mange ikoner og muligheder på skærmen, som var det på en meget større skærm fra en større model.

Symbolerne er ubehjælpeligt små, så det er skrue op og ned for temperaturen på en lille bjælke, der viser blå og røde streger, det gøres bedst ved at man holder ind til siden. Der er rigtige knapper til bl.a. køreindstillinger, volumen og afdugning, men det er en ringe trøst.

Det høje og “lange” karosseri kommer med ret gode pladsforhold for fire personer, og på bagsædet har man god plads til hovedet og benene. Bagagerummet er på 308 liter, som ikke er meget i en fire meter lang elbil, og med sæderne lagt ned er der plads til 1.037 liter - færre liter end i Twingo E-Tech. Den lille Twingo E-Tech bruger bilindustriens svar på magi for at få god plads ind i et kort karosseri: et længdejusterbart bagsæde. De to siddepladser kan justeres uafhængigt af hinanden, så man enten giver noget til eller tager noget fra bagagerummet.

Men alligevel kan Twingo E-Tech ikke rigtig bruges af fire voksne. Pladsen bag førersædet bliver meget nemt meget ringe, når der er en større voksen i førersædet. Man må leve med pop-ud-sideruder bagtil, hvor konkurrenten har rigtige elruder. Til tre personer fungerer den franske model fint, og bagagerummet er på linje med konkurrentens.

Fire voksne i så lille en elbil vil nok også være noget, de færreste hyppigt kommer ud for, og de bedste pladser i Twingo E-Tech er da også de to forreste. Her kan man justere førersædet i højden, og den farverige instrumentering med sjove animationer viser meget klart information som forbrug, rækkevidde og hastighed.

I det hele taget er Twingo E-Tech langt mere logisk indrettet end Dolphin Surf. Infotainmentsystemet, i den testede Techno med Google indbygget, har samme størrelse skærm som i Dolphin Surf, 10,1”, men de ligner på ingen måde hinanden - Renaults system med høj kontrast, nemme menuer og store ikoner ville også passe i meget større, dyrere elbiler.

De store drejeknapper til klimaanlægget, knapper til sædevarmen, en knap der slår alle de assistentsystemer fra, man gerne vil af med - og de farverige paneler. Twingo E-Tech gør glad med sin funktionalitet og farver. Alt med undtagelse af sæder og rat er lavet i stenhård plast, men når formerne tilfører så meget stil, så er jeg okay med det.

DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0412
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0528
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0529
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0543
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0536
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0534
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0537
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0539
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0523
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0417
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0418
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0435
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0441
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0415
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0495
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0485
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0488
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0492
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0490
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0440
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0464
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0434
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0431
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0432
FOTO: Morten B. Bek
DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0497
FOTO: Morten B. Bek

Hvordan kører de?

Lave priser, lave forventninger - og hverken Dolphin Surf Active eller Twingo E-Tech er i stand til at sprænge rammerne for, hvor godt en lille elbil kører.

Vind- og vejstøj får man i rigelige mængder, så ørerne selv ved længere stræk med 80 km/t hurtigt kommer til at trænge til et hvil. Ved motorvejshastigheder kommer man til at hæve stemmen.

Det var ikke lutter glade dage i Ford Ka for 12 år og længere tid siden. På det område har fremskridtet ikke været stort, for at spare på støjisolering er både godt for vægten og for prisen.

Dolphin Surf Active har 88 hestekræfter og en vægt på 1.294 kilo. Man kan følge godt med i trafikken, og op til 130 km/t flytter den høje bil sig ret hurtigt i forhold til det, jeg forventede af så spagfærdig en elmotor (topfarten er 150 km/t).

Twingo E-Tech vejer cirka 100 kilo mindre, og den har kun lidt færre kræfter med 82 hestekræfter. Den burde føles lige så kvik som Dolphin Surf Active, men kræfterne dør hurtigere ud, og i Twingo E-Tech skal en overhaling på landevejen ved 60 km/t overvejes grundigt, så man ikke ender i fronten på en modkørende.

Renaults mindste kører ikke på nogen måde så godt som den større 5 E-Tech. Men den kører bedre end Dolphin Surf og med en flig af noget sjovt, så jeg godt vil tale om rigtig køreglæde. Styretøjet er bedre, og affjedringen velafstemt, så de bedste køreegenskaber finder man i Twingo E-Tech.

Hvor langt kommer man på en opladning?

Sommervarmen er ikke helt nået frem i den uge, jeg tester de to små elbiler. Der er nærmere mellem 8 og 13 grader, så helt optimale forhold for batterierne er der ikke, men forholdene er meget bedre, end da kollega Simon Hallenslev testede Dolphin Surf Active for sig selv i vinterkulden.

Når der er tale om små biler med begrænset rækkevidde og batteristørrelser under og omkring 30 kWh, så er det ingen sag at køre fuld rækkeviddetest - i modsætning til den udfordring det kan være at passe rækkeviddetest af eksempelvis den nye BMW iX3 ind i en almindelig arbejdsuge.

Jeg starter med Dolphin Surf Active, der har det største batteri af de to, på 30 kWh, men den korteste WLTP-rækkevidde: 220 kilometer. BYD oplyser et relativt højt strømforbrug på 15,5 kWh per 100 kilometer, hvilket lyder underligt i forhold til rækkevidden: med et batteri på 30 kWh og et forbrug på 15,5 kWh burde 220 kilometer slet ikke være en mulighed - jeg tror, at BYD kører med et meget konservativt gennemsnit.

På min testrute starter jeg på 100 procent og kører jeg cirka 160 kilometer - og lander på 9 procent strøm tilbage. Der er meget landevejskørsel på min rute, 60 til 90 km/t, og jeg vil skyde på, at Dolphin Surf Active kan klare cirka 175 kilometer på en opladning ved en temperatur på omkring 10 grader.

Renault lover op til 263 kilometer fra mini-batteriet med en kapacitet på 27,5 kWh. Det er ud fra et forbrug på mere beskedne 12,2 kWh for hver 100 kilometer.

Det er lidt af et skønmaleri i modsætning til BYD’s konservative tal, og realiteten er godt nok, at Twingo E-Tech har et lavere forbrug end Dolphin Surf Active, men slet ikke et så lavt forbrug som lovet. Med cirka 170 kilometer kørt, primært på motorvejen, er der dog stadig cirka 22 procent tilbage på batteriet - og 200 kilometer burde ikke være et problem. DC-opladning er ingen festlig begivenhed i de to små elbiler. Op til 50 kW i Twingo E-Tech, op til 65 kW i Dolphin Surf Active. Ved test, hvor de to holder ved samme 400 kW-ladestander tager det cirka 35 minutter fra 10 til 80 procent - Dolphin Surf starter højt men går hurtigt ned, mens Twingo E-Tech ligger, men mere stabilt.

Hvad koster de?

Dolphin Surf Active er basisudgaven i modelprogrammet, og med 149.995 kr. ligger den 25.000 kr. lavere end Boost-modellen med længere rækkevidde.

Hjulkapsler og halogenforlygter viser, hvilken smalkost man er på, men navigation, bakkamera og adaptiv fartpilot viser, at det ikke står helt skidt til. Det eneste tilkøb er metallak, eksempelvis testbilens Apricity White, til 5.600 kr. Standardfarven er den skriggrønne Lime Green. Hverken sædevarme eller regnsensor fås til den billigste Dolphin Surf.

Basisudgaven af den nye Twingo E-Tech hedder Evolution og koster 146.990 kr. Den er mere basal end basismodellen fra BYD, så hverken navigation, bakkamera eller adaptiv fartpilot er med i den pakke.

Det er den testede Twingo E-Tech Techno, man skal vælge. Samme drivlinje som Evolution, men til 156.990 kr. - en merpris på 10.000 kr. - kommer den med nøglefri betjening, automatisk klimaanlæg, infotainment med Google, adaptiv fartpilot, bakkamera, el-foldbare sidespejle og regnsensor.

Testbilens 18” alufælge, som på fineste vis ikke ødelægger affjedringskomforten, koster 5.000 kr. ekstra (16” med hjulkapsel er standard) - uden dem ville rækkevidden sandsynligvis være højere.

Standardfarven til Twingo E-Tech er den varme gule, Mango Yellow, mens hvid koster 3.500 kr. og metallak, som testbilens grønne Absolute, koster 4.500 kr.

DUEL BYD Dolphin Surf vs Renault Twingo E-Tech MBB 0446
FOTO: Morten B. Bek

DEN ENDELIGE DOM

Det er ikke helt trist at vælge nogle af markedets billigste elbiler. Men ligefrem at kalde dem billige, det er at strække sig langt - det er biler, som byder på basale egenskaber og begrænset rækkevidde for omkring 150.000 kr.

Både BYD Dolphin Surf Active og Renault Twingo E-Tech har små flig af luksus og køreglæde, og hvis man kun sjældent kører på lange ture, særligt dem med motorvej inkluderet, så kan man sagtens leve med dem.

Bilen fra BYD er den mest rummelige og motorstærke af de to, men så er dens styrker også ved at være talt sammen. Den har et højere forbrug, sterile køreegenskaber, ringere affjedringskomfort, frustrerende betjening og et frygteligt infotainmentsystem.

Der er en klar vinder af duellen, men ikke en perfekt vinder. Twingo E-Tech er den bedste af de to små elbiler, men en pris på 156.990 kr. er altså ikke lav.

BYD Dolphin Surf Active

Motor: Elmotor (fortil) Ydelse: 88 hk/175 Nm 0-100 km/t: 11,1 sekunder Tophastighed: 150 km/t Forbrug: 15,5 kWh/100 km Rækkevidde: 220 kilometer Batteristørrelse: 30 kWh Ladekapacitet: 65 kW DC-opladning 10-80 procent: 30 minutter Mål (L/B/H): 399/172/159 cm Køreklar vægt: 1.294 kilo Trækvægt: 0 kilo Bagagerumsvolumen: 308-1.037 liter Pris: 149.995 kr. (Dolphin Surf fås fra denne pris) Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke oplyst (Dolphin Surf fås fra 19.995/1.795 kr.)* Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst

Produktionsland: Kina Garanti: Seks år op til 150.000 kilometer

*Privatleasing gælder Dolphin Surf Boost med længere rækkevidde. 48 måneders kontrakt med 10.000 kilometer om året.

Renault Twingo E-Tech Techno

Motor: Elmotor (for) Ydelse: 82 hk/175 Nm 0-100 km/t: 12,1 sekunder Tophastighed: 130 km/t Forbrug: 12,2 kWh/100 kilometer Rækkevidde: 263 kilometer Batteristørrelse: 27,5 kWh Ladekapacitet: 50 kW DC-ladning 10-80 procent: 30 minutter Mål (L/B/H): 379/172/149 cm Køreklar vægt: 1200 kilo Trækvægt: 0 kilo Bagagerumsvolumen: 260-1.010 liter Pris: 156.990 kr. (Twingo E-Tech fra 146.990 kr.) Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke oplyst Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst

Produktionsland: Slovenien Fabriksgaranti: Fem år op til 150.000 kilometer

Ladeboks til stærk pris

Andre fandt dette interessant