Test: Festfyrværkeriet udebliver i farverig Nissan Juke Hybrid
Mens mere modernitet og et lavere støjniveau gør godt for den aldrende Nissan Juke, gør det ikke helt nok – og det er hybridsystemets skyld.
Af: Morten Bek / d. 6. februar 2021
Jeg hører stadig den samme gamle sang hos forskellige mennesker, høj som lav: “En Hyundai? Nej tak, det er godt nok ikke en bil, jeg vil ses i.” Hvis jeg så spørger, hvornår de mennesker sidst har kørt en Hyundai, så fiser luften ud af ballonen og hvad der bliver tilbage, er “øøøøh, jeg har aldrig kørt en Hyundai.”
LÆS OGSÅ | TEST: Nyt design og ny motor giver Hyundai i30 mere kant
Sådan. Velovervejet og rigtig godt ‘argument’. Bilmærker, som så mange andre mærker, som producerer alt fra vaskemiddel til landbrugsmaskiner, opbygger et ry, og det ry er virkelig svært at ændre, når først det er groet fast. For Hyundai er det et ry med billige, gammeldags og kedelige biler, der er grunden til at mange stadig svarer, at de aldrig vil ses i en Hyundai.
Sådan var koreanernes biler engang. Brugbare apparater mere end biler, som man fik et godt forhold til. Og jeg er med på, at det ikke er mange år siden, men koreanerne har længe været i overhalingsbanen. Det går meget hurtigt væk fra de triste bilmodeller.
Den nye i20, men også den mindre i10, er et prima eksempel. Den er ikke kun fornuftig, sikker og udstyret med de 5 års fabriksgaranti, Hyundai giver med i købet af alle sine produkter. Den ser også skarp ud, og den kører bedre end de fleste andre biler i klassen.
LÆS OGSÅ | Turbo gør Hyundai i10 til et lille muskelbundt
Med den nye Tucson har Hyundai sendt en SUV på markedet, som de første testkørsler allerede har vist er endnu et stort skridt mod toppen. Den har et vovet design, en futuristisk kabine og moderne motorer. Det er jo så fint. Men hvordan klarer den nye Tucson sig mod klassens duks, den faceliftede Volkswagen Tiguan?
Motor: R4, benzin
Ydelse: 150 hk / 250 Nm
0-100 km/t: 9,5 sek.
Tophastighed: 175 km/t
Forbrug: 15,6 km/l
Startpris: 359.995 kr.
(Tucson fås fra 279.995 kr.)
Motor: R4, benzin
Ydelse: 150 hk / 250 Nm
0-100 km/t: 9,2 sek.
Tophastighed: 202 km/t
Forbrug: 13,7 km/l
Startpris: 549.995 kr.
(Tiguan fås fra 369.995)
Tucson og Tiguan stiller begge til duel med basismotor, som for komfortens skyld dog er tilføjet en dobbeltkoblingsgearkasse (DCT hos Hyundai, DSG hos VW). Hos Hyundai er motoren en 1,6-liters benzinmotor med turbo og 150 hk/250 Nm. Hos VW er motoren en 1,5-liters benzinmotor med turbo og 150/250 Nm. I begge tilfælde har den automatiske dobbeltkoblingsgearkasse syv fremadgående trin. Kampen er så jævnbyrdig, som den kan være.
SE OGSÅ | VIDEO: Spar 150.000 kr. på din nye plug-in hybrid
Tucson kan du også få med en dieselmotor med 136 hk, som hybrid med 230 hk og (fra marts) som plug-in hybrid med 265 hk. En 1,6-liters benzinmotor med 180 hk regner jeg med, vi ser på det danske marked, når N Line-udstyrsversionen på et tidspunkt introduceres. Volkswagen tilbyder også en stærkere benzinmotor end basismotoren, men lige nu kun i den meget stærkere Tiguan R, som har 320 hk. Så er Tiguans dieselmotorer med 150 og 200 hk mere relevante. Men slet ikke i samme grad som den nye plug-in hybrid, eHybrid, med 245 hk (levering fra marts).
Firehjulstræk spiller en rolle i klassen; en del kunder kunne ikke tænke sig at leve uden. Tucson har her i starten kun firehjulstræk, når den bestilles som hybrid (den fås også med træk på forhjulene), mens Tiguan med firehjulstræk enten har dieselmotor med 200 hk eller benzinmotoren med 320 hk.
Lige så nyskabende og spændende Tucson ser ud på ydersiden, lige så spændende er interiøret. Interiøret er det bedste, Hyundai har lavet til dato. Punktum. Bløde kurver, gennemtænkt og lækkert design med den store midterkonsol som et vandfald (okay, det er et ord fra marketingafdelingen, men når det nu rent faktisk ser sådan ud…). I topmodellen Advanced, hvor man har både digital instrumentering og infotainmentsystem med touchscreen på 10,25”, ser det moderne og meget indbydende ud. Selv om klimaanlægget nu er med berøringsfølsomme flader (som også reagerer på handsketryk), så er Tucson intuitiv og meget nem i betjeningen.
LÆS OGSÅ | TEST: Audi Q5 er blevet bedre, men den er ikke bedst
Samlekvalitet har koreanerne haft styr på længe. Nu er materialekvalitet og lækkerheds-faktoren i den grad også kommet på plads. Når jeg rører ved rattet, blinker- og viskerstilkene, dørhåndtagene og meget andet, virker det solidt og lækkert. Kun stofbetrækket på sæderne virker tyndt og lidt simpelt, men kørestilling og komfort kan jeg ikke brokke mig over. Præcis som pladsen i kabinen er rigelig til fire voksne. Bagagerummet er udmærket i størrelsen, men fordi benzinmotoren med automatisk gearkasse har 48V-mild-hybrid-system, er der er batteri, som æder noget af pladsen.
Volkswagen har med faceliftet af Tiguan gjort SUV’en mere attraktiv. Et anonymt design er ført up-to-date og løfter indtrykket af bilen. Interiøret har fået en lige så fin modernisering, så mens indtrykket af kabinen er mere konservativt end i Tucson, så er samle- og materialekvalitet på samme høje niveau.
SE OGSÅ | VIDEO: De nye bilafgifter gør bedre biler billigere
Også her er der trykfølsomme flader til klimaanlægget, som fungerer fint, digital instrumentering (standard i topmodellen R-Line) og et udmærket infotainmentsystem med 8” touchscreen. Et nyt rat tager dog tingene for langt i den trykfølsomme retning: Rigtig mange funktioner, meget små trykfølsomme felter (som man samtidig kan trykke fysisk ned) og sløve reaktioner gør det til mere held end forstand, når man for eksempel skruer op og ned for radioen.
I Tiguan sidder man mere opret og rankt end i Tucson, og sæderne i den testede R-Line er fremragende. Tyk polstring, lækkert indtræk og bedre støtte end i den koreanske bil. Både Tucson og Tiguan har justerbart bagsæde, så eksempelvis ryglænets hældning kan justeres i flere vinkler, men Tiguan har tydeligvis mere plads i bagagerummet.
Jeg ved det godt. Bilproducenterne udstyrer helst testbilerne til brug for journalister, så de stråler og imponerer så godt, de kan. Det er derfor, som her, de højeste udstyrsniveauer og gerne nogle større alufælge fra ekstraudstyrskataloget.
Tucson-testbilen optræder af den grund med 19” hjul (med vinterdæk, 235/50), og Tiguan’en ruller til test på 20” hjul (med sommerdæk, 255/40). Tucson med Advanced-udstyrsniveau har som standard 17” alufælge, mens Tiguan R-Line har massive 19” alufælge (17” eller 18” ifm. lavere udstyrsniveauer).
SE OGSÅ | Sådan sidder du rigtigt (og sikkert) bag rattet
Hvis du har planer om at tilkøbe så store hjul til din nye Tucson/Tiguan, så skal du vide, at du i begge tilfælde vinker farvel til rigtig god affjedringkomfort. Både den koreanske og den tyske SUV har tilpas stram, meget velafstemt affjedring med standardhjulene – noget af det bedste i klassen – og med de eftermonterede hjul indgår man kompromisser, jeg ikke er villig til at indgå. Tucson bliver med 19” hjul urolig på motorvejen, Tiguan bliver tarveligt hård i byen over huller og bump.
Den øvrige del af det, der former en bils køreegenskaber er der til gengæld helt styr på i begge lejre. Tiguan har det mere direkte styretøj, men indflydelsen af sommerdæk på tør vej og i det hele taget mere sportsbetonede dæk gør en forskel. Tucson har et mere indirekte, men stadig rigtig godt styretøj, og den tager, som Tiguan, bløde som trange kurver uden nævneværdig krængning og i rigtig fin balance.
Den gamle Tucson kørte rundt med en uværdig basismotor, hverken mere eller mindre. En 1,6-liters sugemotor med 132 hk, som heldigvis er droppet til fordel for 1,6-liters T-GDI-turbomotoren med 150 hk. Testbilen har kørt under 200 km, da jeg henter den, og det er sikkert grunden til, at den virker tilknappet ved lave omdrejninger. Men den har kraftoverskud til hurtige overhalinger.
LÆS OGSÅ | 10 irriterende trends i nye biler
Bilen starter altid op i Eco-køreprogram (Normal og Sport er de to andre), og det gør, at dobbeltkoblingsgearkassen skifter ned så sent som muligt. Det generer mig ikke, men jeg ville ønske, Hyundai ville lade mig holde det køreprogram, jeg parkerer bilen med, og ikke altid tvinger Tucson til at starte i Eco.
Tiguan 1,5 TSI har som sagt de samme 150 hk og 250 Nm. Også dén giver mig passende kræfter og gode muligheder for at overhale. Testbilen har kørt tusindvis af kilometer, og motoren bider hårdt selv fra lave omdrejninger. I forhold til Tucson-motoren er den lidt mindre knurrende i tonen, når den skal tage mange omdrejninger. Når den ikke skal det, og man kører normalt, kan den slå to af de fire cylindre fra for at spare på benzinen – helt uden en mislyd.
Den absolut største forskel på Tucson og Tiguan, når det ikke ikke lige handler om SUV’ernes design, er prisen. Jeg snakker ikke om en prisforskel, der giver to pakkerejser til Mallorca (nogen der kan huske, hvordan det er at rejse?), men en forskel så stor, at du kan købe en Citroën C1 eller en anden mikrobil.
Tucson har en startpris, med den testede motor med 150 hk og manuel gearkasse, på 279.995 kr. Tiguan har en startpris, med den testede motor med 150 hk og manuel gearkasse, på 394.995 kr. Det er 115.000 kr. i forskel.
SE OGSÅ | VIDEO: Spar penge med fornuftig og glidende kørsel
Basisvarianten af Tiguan kompenserer delvist for prisen ved at have alufælge, LED-forlygter, adaptiv fartpilot, læderrat og aut. klimaanlæg som standard, hvor basisudgaven af Tucson uforståeligt nok mangler alle de ting. Men for 30.000 kr. mere, og så er vi på 309.995 kr., sælger Hyundai Essential-udgaven, som med undtagelse af LED-forlygterne (kun standard i den testede topudgave Advanced, desværre) får det manglende udstyr og overgår Tiguan Life med blandt andet nøglefri betjening og digital instrumentering.
Testmodellen Tucson 1,6 T-GDI DCT Advanced koster fra 359.995 kr. Den har LED-forlygterne, varme i bagsædet, touchscreen med 10,25” skærm, navigation og meget andet. Den står overfor Tiguan 1,5 TSI DSG R-Line, som er pyntet med skørter, de store hjul og en masse R-Line-detaljer i kabinen – men ellers ikke adskiller sig meget fra mellemvarianten Elegance – og den koster fra 545.995 kr. Nej, der skal ikke stå 445.995 kr. Den koster i den grad meget, meget mere end konkurrenten.
Tucson kører på de fleste punkter lige op med Tiguan. Jeg er ikke overrasket, for Hyundai udvikler sig fortsat med høj hastighed, og jeg står derfor her med to af de bedste biler i den mellemstore SUV-klasse.
LÆS OGSÅ | Stort prishop: Din brugte bil er steget markant i værdig
Men elefanten i rummet er umulig at overse og gemme væk. Den opsigtsvækkende prisforskel mellem Tucson og Tiguan. Den gør det umuligt at erklære Tiguan som vinder, og Tucson tager dermed sejren.
Måske den nye Tiguan plug-in hybrid, som med 369.995 kr. er den billigste Tiguan, kan tage revanche mod Tucson plug-in hybrid. Den har dog endnu ikke fået en pris? Stay tuned…
Mens mere modernitet og et lavere støjniveau gør godt for den aldrende Nissan Juke, gør det ikke helt nok – og det er hybridsystemets skyld.
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Hvem vil ikke gerne spare penge? I dette afsnit af Bilbasen Strøm bliver vi klogere på, hvordan du billigst får strøm på elbilen derhjemme.
VW Tayron er en forlænget Tiguan, der skal sælges i store dele af verden. Den byder på syv sæder og svarer i høj grad til den nye Skoda Kodiaq.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.