juli 19, 2016

Fremtiden er elektrisk hos BMW

i3 & i8

Siden Toyota sparkede hybrid-døren ind med deres Prius sidst i 1990’erne, er enhver tvivl om elbilens relevans langsomt forsvundet. Mere end 11 millioner elbiler er siden da blevet langet over disken, og særligt den store efterspørgsel fra de to største markeder, Asien og USA, har løbende fået langt de fleste bilfabrikanter til at hoppe med på el- og hybridbølgen.

Tyske BMW er ingen undtagelse. Den bayerske bilgigant har siden lanceringen af deres elektriske i-linje i 2011 vist sig markant mere villige til at inkludere el- og hybridbiler i sortimentet end deres tyske luksusbil-kollegaer. Indtil videre har det miljøvenlige foretagende kastet to modeller af dig. Den prisvenlige og fornuftige i3 og den pompøse og topmoderne i8, der er ét blandt få bud på en hybridbil i den absolutte luksusklasse.

Med på el-bølgen? Find din nye BMW i3 på BILBASEN

Nu barsler BMW med opdateringer af begge. BMW i3 er i dag den 3. bedst sælgende el-bil i historien, men det på trods har den på ledelsesgangene i München skuffet en smule. Et større batteri på 33 kWh er allerede undervejs, og nu lover BMW også et nært forestående facelift af den lille hatchback. Både ind- og udvendigt. Måske vigtigst af alt fra et forbrugermæssigt synspunkt er, at i3 fremtidigt får  mere motorkraft.

i8 roadster

BMW i8 har modsat kun skuffet potentielle købere med sin lange venteliste. En roadster-version af den futuristiske hybrid-sportsvogn er allerede bekræftet og forventes at lande hos forhandlere næste år. Ydermere forventes det, at fremtidens i8 også får flere kræfter når den engang undergår et facelift.

BILBASEN Se vores enorme udvalg af BMW her

i3 og i8 er unægteligt blandt de flotteste alternativer, hvis du er på markedet efter en el- eller hybridbil. Hvor i8 er forbeholdt de færreste, så er en opgraderet i3 med forbedret rækkevidde og mere power et rigtig godt bud på en elbil. Mens vi venter på nye og forbedrede modeller fra i-linjen, kan vi samtidig håbe at rygterne om BMW i5, en SUV hybrid, snart bliver en realitet.

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS