Bilens bagagerum er en kasse, som kan have mange former og vidt forskellige mål – og der er et bagagerum til alle. Vi tager et kig ind i bagagerummet.

TEKST OG FOTO Morten B. Bek

Hvis du skal have plads til en barnevogn og familiens grej i din nye bil, så må du nødvendigvis vælge en bil, der er større end en VW Up. Behovene i hverdagen og på ferierne kan afgøre valget af en ny eller brugt bil – og bagagerummet kan spille en vigtigere rolle end designet, brændstoføkonomien og infotainmentsystemet.

Bilers bagagerum er ikke skabt ens. Der er meget små bagagerum, som i en Mazda MX-5. Der er meget store bagagerum som i Skoda Kodiaq. Så er der bagagerummene med underlige former som dem i nogle plug-in hybrider – eksempelvis Mercedes C-Klasse. Og så er der selvfølgelig bagagerummene, som ikke er, hvor de plejer at være, nemlig foran. Dem møder man i nogle elbiler, men også i en Porsche 911.

Men hvordan måles bagagerumsstørrelsen, og hvad er værd at tænke over, når man skal skifte bil, og bagagerummet har stor betydning? Kom med ind bag klappen.

Mål og volumen siger ikke altid det hele

Man kan stå to biler ved siden af hinanden, kigge ind i det tomme bagagerum på begge biler. Det ene har et litermål, som er meget højere end det andet, men de ser næsten ens ud. Hvordan kan det så være?

Der er en standard for, hvordan man måler volumen i et bagagerum. Det er den tyske sammenslutning Verband der Automobilindustrie (VDA), som har udarbejdet en (virtuel) målemetode med “liter-blokke”, som måler 200x100x50 mm. Men nogle bilproducenter bruger VDA-målemetoden, andre bruger en anden – eller deres egen. De fleste producenter oplyser heller ikke, hvilken metode, de bruger til at afgøre et bagagerums volumen.

Derfor kan et bagagerum på 600 liter se mindre ud end et på 520 liter. Med til at forvirre, når det kommer til rummenes volumen, er hvis bilen har en “falsk” bundplade, hvor der nedenunder er mere bagageplads. Den ekstra plads tæller også i den samlede volumen.

Litermålet kan dog alligevel være en rettesnor for bagagerummets rummelighed. I kraft af at mange bilproducenter, trods alt, bruger VDA-metoden, kan en sammenligning af bagagerumsvolumen mellem to biler være relevant. Man kan dog sagtens blive overrasket, for bilen med den ringeste volumen kan i virkeligheden være den mere praktiske af de to.

Øjnene – og en test – er de bedste måleværktøjer

I den glitrede brochure står bagagerummets volumen oplyst i liter. En Skoda Fabia har en volumen på mellem 380 og 1.190 liter. Og betydningen af de to tal? 380 liter er standardmålet, hvor hattehylden sidder på sin plads og bagsædernes split-/foldefunktion ikke er i brug. De 1.190 liter er med hattehylden taget ud og med bagsæderyglænet foldet frem – den maksimale volumen frem til forsæderne.

De mest praktiske biltyper er hatchbacks, stationcars, SUV’er og MPV’er. Det er biler med bagklap, hvor glasdelen følger med op – med stor bagklap. Her kan bagagerummet typisk udvides med mange liter til et stort rum. En sedan, som har en lille bagklap, har både en snæver åbning og er mindre variabel, mens den til gengæld ofte har et stort standardlitermål. Den faste bagrude giver store begrænsninger, når man skal transportere store ting.

Variationen i indretning af bagagerum er uendelig. Nogle biler har lommer eller ekstra rum i siderne, den variable bundplade, lastekroge, 12V-stik og splitbagsæde med tre sektioner. Andre har ingen smarte detaljer.

Fordi litermålene fra brochuren kan være mere eller mindre gennemskuelige – og dermed svære at sammenligne på tværs af biler – er det bedste råd, at man hopper fra brochuren eller hjemmesiden og ud til en forhandler. Tag barnevognen, hundeburet og alt andet med, du kan komme i tanke om. En praksistest er din eneste sikkerhed for, at ikke kun bilen, men også bagagerummet passer til dine behov.

Skal bagklappen gå op af sig selv?

Når man har målt og testet bagagerumskapaciteten, kan man begynde at overveje de andre detaljer, som bagagerummet kan komme med. En af de mest udbredte detaljer, som man hurtigt kommer til at sætte pris på, er den elektrisk betjente bagklap; ved hjælp af elektriske motorer kan bagklappen på mange biler (både sedaner, stationcars, SUV’er og nogle hatchbacks) åbnes automatisk. 

Man trykker på en knap på fjernbetjeningen eller bagklappen, og klappen går op – og det samme, når den skal lukkes. Hos nogle mærker, som Hyundai, åbnes klappen automatisk, hvis man står tæt på den med nøglen i lommen. Praktisk, hvis man har hænderne fulde. Den såkaldte fodsensor, hvor man vifter foden under bagkofangeren for at åbne, er dog langt mere udbredt.

Skal der være lastekroge, som er praktiske til at binde ting fast til, så de ikke rutsjer rundt i bagagerummet? Måske gummilister i bunden, som hjælper på samme problem? Mulighederne er mange, men de varierer meget fra bil til bil og fra producent til producent.

STIKORDSREGISTER – kend dit bagagerum

Bagerumsvolumen: Defineres næsten altid i liter. Oftest oplyses litermål for standardvolumen, hvor splitbagsæde ikke er i brug, men hattehylde eller rullegardin er på plads. Mange producenter bruger den tyske VDA-målemetode, men det gælder ikke alle. 

Splitbagsæde: En måde at variere bagagerumsvolumen på. Splitbagsæde betyder, at ryglænet (og nogle gange også selve sædehynden) er delt i to eller tre dele, som så uafhængigt af hinanden kan foldes fremad, så man får mere plads. Nogle biler har to-delt ryglæn (40:60-deling), mens andre har tre-delt (40:20:40-deling).

Ski-lem: Den midterste del af ryglænet kan have en klap (eller være en del af splitbagsædet med 40:20:40-deling), som åbnes ind i kabinen. Den giver fri passage mellem bagagerum og kabine, selv om der stadig er plads til to på bagsædet. Ideelt til transport af ski, stiger eller lange brædder.

Længdejusterbart bagsæde: Her kan bagsædet rykkes fremad mod forsæderne. Sædet kører på skinner og rykkes frem ved hjælp af håndtag. I nogle biler justeres bagsædet i et stykke, i andre er det delt i to, som så kan justeres hver for sig. På den måde får man mere plads i bagagerummet, men selvfølgelig også mindre plads til passagerer på bagsædet.

Justerbar bund / falsk bund: En justerbar bund, nogle gange kaldet en “falsk” bund, skaber et rum under hovedrummet til ting som ladekabel, donkraft, sprinklervæske og lappekit. Når bunden er lagt i topposition, skaber den ofte en plan overgang mellem læssekant og bagagerum.

Lastekroge (fastsurring): Kroge eller ringe som er fæstnet til karrosseriet, så ting spændt eller bundet fast hertil sidder godt fast.

Net: Især stationcars kan udstyres med et net, som spændes op lige bag bagsædet. Det elastiske net sættes så fast i fæstningshuller i bilens loft. På den måde holdes hund eller bagage på plads i bagagerummet og vælter ikke ind i kabinen.

Hattehylde / rullegardin: Hattehylden er, typisk i hatchbacks og SUV’er, en fast plade, som dækker af for kig ned i bagagerummet. Når klappen åbnes, sørger snore for, at hattehylden følger med op i bagklappen, så man nemt kan læsse bilen. Rullegardinet, typisk for stationcars og SUV’er, er et rullegardin i en lukket kasse, som sidder fast i bilens sider. Det trækkes ud som beskyttelse mod nysgerrige blikke.

Separat åbnende bagrude: En BMW-opfindelse, hvor glasset i bagklappen på en stationcar eller SUV kan åbnes for sig – separat fra bagklappen. På den måde kan man nemt lægge ting ind i et bagagerum, som er pakket, uden at skulle åbne hele bagklappen. Flere producenter laver i dag biler med løsningen.

12V-stik / 230 volt-stik: 12V-stikket, også kendt som cigarstikket, kan bruges til eksempelvis navigationsapparater, kaffemaskiner, støvsugere og kølebokse. Apparatet skal have det runde stik, som passer i 12V-stikket, og bilen skal være i drift eller tænding for at stikket kan bruges.

230 volt-stikket kører med højere spænding og med stiktypen, som vi kender det fra vores hjem. Med 230 volt kan man drive ting, som kræver mere strøm end fra 12V-stikket. Det findes i relativt få bilmodeller.

El-betjent bagklap (sensor, fodsensor, knap): Den el-betjente bagklap gør, at man ikke selv skal “løfte” bagklappen. Ved tryk på nøglen, en knap i kabinen eller knappen på bagklappen går klappen automatisk op – elmotorer klarer opgaven. Mange biler med el-betjent bagklap har en fodsensor; når man vifter foden under bagkofangeren, går bagklappen op (eller i). Nogle få mærker har en funktion, hvor man bare skal stå tæt på bagklappen med nøglen i lommen, for at klappen åbner – det sker dog først eller advarsel med lys og lyd.

Frunk: Et amerikansk ord der hentyder til bagagerummet foran i, oftest, elbiler – i modsætning til det bageste bagegerum (trunk). Det forreste bagagerum kan enten være placeret oven på en elmotor eller optage mere plads, hvis elmotoren ligger ved bagakslen.