Vi beklager på forhånd, hvis dette forskyder magtbalancen ude i de små hjem. Både på den ene eller anden måde. Men her er det seneste bevis i den endeløse debat om, hvorvidt kvinder kan køre bil. Det kan de – noget så eftertrykkeligt endda!
Forleden dukkede der nemlig en video op på YouTube, hvor en smuk kombination af to x-kromosoner, et par meget høje hæle og en Ferrari F40 er i spil. Og det hele udmønter sig i, at førstnævnte giver en lektion i, hvordan den italienske hingst skal tøjles. Og det endda under sværest mulige forhold; omdrejninger på den lave side af de 1000.
Det røde monster af en Ferrari, der første gang fik asfalt under de brede dæk i 1987, blev dengang, blandt mange andre ting, kendt for at være notorisk svær at håndtere. Og som det også høres i klippet, er det en bil, der lever bedst i høje omdrejninger. Alligevel får den langbenede kvinde i de tårnhøje hæle uden problemer manøvreret bæstet ud fra parkeringspladsen foran Casino Monte Carlo i Monaco.
Vi tager hatten af og lader samtidig klippet herunder stå som en opfordring til alle bilejere. Og kvindelige billister kan i al fremtid henvise til klippet, hver gang der falder en kommentar fra passagersædet.
Skift familiebilen ud med en superbil: Der er masser til salg på Bilbasen