Test: Opdateret VW ID.3 tilbyder flere hestekræfter på abonnement
En teknisk opdatering af ID.3 giver både hurtigere opladning men også mulighed for ekstra hestekræfter på månedsbasis.
En af kræfterne bag Bil Magasinet satte sig for at lave en børnebog om biler – det kom der en bog om sportsvogne ud af, som børn i alle aldre nu kan nyde
Steen Bachmann der til dagligt er web- og årbogsredaktør på Bil Magasinet har begået en bog, der skal introducere alverdens lækre sportsvogne til en gruppe af mennesker, som ikke nødvendigvis kender så meget til emnet i forvejen. ”Jeg har aldrig set en børnebog om biler på dansk i samme kvalitet som Bil Magasinet, og det er for galt. 50 Sportsvogne, som bogen hedder, begyndte som en børnebog, der skulle kunne læses højt for eller læses af en 7-årig dreng eller pige, men efterhånden som bogen blev til, udviklede den sig. Det endelige resultat er en fotobog illustreret af Danmarks bedste bilfotografer og med en lille ikke-nørdet historie om hver bil.” forklarer bogens forfatter Steen Bachmann.
Bogens titel 50 Sportsvogne byder ikke overraskende på en lækker gennemgang af 50 af verdens fedeste sportsvogne – fra Alfa romeo 4C til Zenvo ST1. Udover de flotte billeder, data og letlæselig tekst er alle siderne også krydret med sjove bonus-informationer om bilerne – de såkaldte ”bilnørden-tekster”. F.eks. kan man om Koenigsegg Agera HH læse, at manden bag den hurtige sportsvogn fik idéen til sportsvognen, efter han havde set den folkekære dukkefilm Bjergkøbing Grand Prix.
50 Sportsvogne, der let kendes ved den røde Ferrari F12 Berlinetta på forsiden, er med sine 112 sider en oplagt jule- eller kalendergave. Forlaget Carlsen står for trykken af den indbundne bog. Prisen er på 99 kr., og bogen forhandles i boghandler, stormagasiner, kiosker og på www.carlsen.dk.
En teknisk opdatering af ID.3 giver både hurtigere opladning men også mulighed for ekstra hestekræfter på månedsbasis.
Med saksedøre, 12-cylindre og et avanceret firehjulstræk satte Murciélago standarden for Lamborghinis fremtid, og du kan købe din del af historien lige her.
Med mere modernitet og rene linjer skal den nye X3 holde skansen, indtil BMW er klar med store elektriske satsninger. Vi kører første tur i den nye BMW X3.
MG Cyberster er den første elektriske roadster i nyere tid, og den kommer med enten 340 eller 510 hestekræfter. Priserne starter på 499.999 kroner.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.