juli 18, 2016

Ro på børnene på køreturen

Hvordan underholder man bedst børnene på den lange køretur på ferien? Det spørgsmål er der masser af svar på, men vi har samlet nogle af de bedste råd her. 

Giv gaver undervejs

Det er forbløffende effektivt at give en gave for fx hver 300-400 km, hvis du kører sydpå. Børnene glæder sig til gaven, og hvis du pakker noget ind de kan lege med, så går der også tid med det. Nye ting er bare mere spændende

Pak ting mellem børnene


Selv om det er hyggeligt at kunne se sine søskende, så giver det mere ro på bagsædet, hvis du kan pakke en ‘mur’ mellem børnene. Det fungerer selvfølgelig kun, hvis der kun er to børn på hver række. Hvis dine børn kan holde fred på en hel ferietur uden adskillelse, så er du virkelig heldig.

Leg lege på køreturen

En god leg fanger alle i bilen. Vi kender vel alle legen, hvor man må lange en lammer, når man ser en Folkevognsboble. Da boblerne efterhånden er sjældne på andet end VW-træf, så er den afløst af gul bil, hvor man stikker en lammer, når man ser en gul bil. Lad os bare sige at disse lege ikke er fremmende for freden i bilen. Det er langt mere fredeligt at spille bilbingo, hvor man skal krydse af på en seddel, når man ser bestemte ting. Det kan fx være en bro, et lyssignal, en tunnel og så videre.

En anden god leg er, hvor en siger et bogstav og så skal de andre spotte ting eller biler der begynder med dette bogstav.

Hvis du kører et mindre trafikeret sted, og børnene kender bilmærkerne ( og det gør de vel?), så kan I gætte hvilken bil, der kører forbi jer næste gang.

Husk bøgerne

Hvis dine børn kan læse eller kigge i byer uden at blive køresyg, så har du fået en gave. Tag eventuelt på biblioteket, så børnene selv kan vælge deres bøgerne. Ellers kan vi naturligvis anbefale bilrevyen eller Brugte Drømmebiler udgivet af Bil Magasinet.

Pacificér dem med video

Stik ungerne en iPad eller en Nintendo. Ulempen ved denne strategi er dels at enhederne kan blive farlige for forsædepassagererne ved en hård opbremsning, og dels at børnene kan få ondt i nakken, hvis de spiller for længe. Med holdere til nakkestøtterne og en film på en skærm eller iPad er det problem løst. 

Undgå for meget sukker og cola

Hvis du helt kan undgå slik og sodavand, så er det bedst for freden. Sukker giver uro i krop og mave. Hvis børnene er gamle nok til at spise nødder, så er det langt bedre som snack.

Kør om natten




Der er mange fordele ved at køre om natten, hvis du skal langt. Trafikken er langt mindre tæt, så køretiden er mere effektiv. Børnene sover, så du behøver muligvis lidt færre pauser. Ulempen er at det tager længere tid at restituere for de der kører, så de første par dage på ferien kan være i zombie-mode.
Har du gode råd til at underholde børnene, så skriv dem herunder? Kommentarer kommer ikke frem med det samme, da de skal godkendes først. (På grund af spam)

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS