Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
I denne uge har vi haft en snak med Finn Brendstrup, næstformanden i Mustangklubben. Finn har været medlem i 16 år og siddet i bestyrelsen i 12 ud af klubbens 20-årige eksistens. Han er den glade ejer af to Ford Mustang fra 1966, hvoraf den ene er under renovering. Det fedeste ved køre en Mustang fra 1966 er at sætte sig ind i en tidsmaskine og nyde V8-motorens lavfrekvente brummen, når man stille cruiser derud af en dejlig sommeraften, fortæller Finn.
Vi fik en snak om Mustangens ”skræddersyede” personlighed – og lidt gode tips med på vejen til kommende brugtbilskøbere af Ford Mustang. Læs med her:
Det grundlæggende koncept bag Ford Mustang var, at den skulle kunne personaliseres helt ned til mindste detalje. Bilen blev som udgangspunkt udbudt i en meget skrabet model, hvorefter man kunne tilføje et hav af ekstraudstyr. Det gjorde, at man kunne personalisere Mustangen efter smag, behov og budget, fortæller Finn. ”Personaliseringen er holdt ved, og man kan derfor ikke sige, at en model er den fedeste”, siger Finn. Ford Mustang er blevet et ikon, som fra sin spæde start blev en af verdens største bilsucceser inden for serieproducerede biler – alene i 1965-66 blev der solgt mere end 1,1 million af bilen, ifølge Finns kilder.
Klubben blev startet en sommeraften i 1994 på en kantsten på Grækenlandsvej på Amager af en håndfuld Ford Mustang-entusiaster, som savnede en klub for netop deres bilinteresse. Efter et halvt år havde klubben 39 medlemmer fra hele landet – siden da er dette tal støt vokset, og i dag har klubben 1360 medlemmer – og er dermed landets største amerikanerbilklub, siger Finn stolt.
I klubben har man flere arrangementer i løbet af året – f.eks. afsluttede man dette års køresæson i oktober med de såkaldte ”End-of-Summer”-ture i såvel Jylland som Sjælland. ”Mustang er en familiebil, og det betyder, at når man mødes i klubben, så har man oftest hele familien med til hygge”, siger Finn.
I vinterhalvåret er mødeaktiviteten i klubben dog begrænset til lokale initiativer, men derimod kører klubbens debatforum for fulde omdrejninger. ”Dette skyldes, at vi holder bilen i garagen og væk fra vejsalten – her får vi så lavet de forbedringer, bilerne trænger til. Tit står man og mangler et godt råd, og her er klubbens forum meget behjælpelig”, fortæller Finn.
Finn fortæller os, at man i klubben glæder sig til at fejre Mustangens 50-års fødselsdag den 17. april næste år: ”Der er planer på tegnebordet for en lokal fejring i Danmark, men en del medlemmer tager til USA for at deltage i den amerikanske klubs fejring af jubilæet. Der er i USA planlagt to store træf – et i Charlotte i det østlige USA og et i Las Vegas for det vestlige USA – og det kan meget vel resultere i en samling af over 4000 Ford Mustanger”, siger Finn.
Er man førstegangskøber, er Finns bedste tip, at man melder sig ind i den danske klub som noget af det første. Det koster 300 kroner om året at være medlem. På den måde kan man få kyndig hjælp af erfarne medlemmer, der også kan lokkes med ud og se på bilen. ”Ofte kan første møde med en Mustang være blind kærlighed ved første blik, og man overser måske nogle svagheder ved bilen. Det kan vores erfarne medlemmer hjælpe en med, så man ikke får købt katten i sækken”, siger Finn. Hans sidste råd er, at man køber så dyrt som muligt for at spare tid og penge på den lange bane. Tjek evt. hvilke brugte Ford Mustang vores forhandlere har til salg her på BilBasen.
Vi takker Finn for snakken og ønsker klubben et godt klubår 2014 med fejring af Mustangs 50-års fødselsdag!
Har du flere tips til, hvad man skal være på vagt for, når man er på udkig efter en brugt Ford Mustang – så del dem gerne med os her!
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.